Haveglæder, tips og tricks

Stjernevrimmel på årets julebord

Stjernetræf 15-68Dagen i dag har budt på en ud-af-haven-oplevelse af de gode helt ovre i hovedstaden. Måske var det ligefrem årets julebord, der var dækket af atablestory.dk … Ideen med dagens stjernetræf var at vise, hvor sprængfyldt med energi den gode gamle julestjerne er, når den bliver brugt på nye måder.Stjernetræf 15-73Som for eksempel som tallerkenpynt kronet med en spøjs Tillandsia.Stjernetræf 15-2I det hele taget skal man ikke være bange for at klippe stjernerne af planterne og bruge dem til dekorationer. Det var et af dagens budskaber. Dyb stilken i 60 grader varmt vand, når den er klippet af, for at stoppe strømmen af mælkesaft – så går det fint.Stjernetræf 15-91Julestjernens mexicanske oprindelse vævede sig som en julerød tråd gennem ideerne fra Floradania og Eckmann Studio, der stod for arrangementet. Kaktus og sukkulenter viste sig pludselig at klæde julestjernerne super godt. Det har jeg i hvert fald aldrig tænkt på.

Stjernetræf 15-80Det mexicanske tema gik igen i skålen med lækkerier. Sejt og dekorativt – men vigtigt at have styr på motorikken…

Previous

Fra rosenblad til sølvbroche

Next

Julekrukker med bær og bregner

1 Comment

  1. …. så må man sør’me håbe, at hele skålen med tallerkenpynten bliver fjernet, inden der kommer mad på bordet, og at eventuelle allergikere får besked på ikke at røre ved julestjernerne! De er nemlig giftige i den forstand, at nogle allergikere bliver syge af at røre ved dem.

    Men smukke er de. jeg holder især af de hvide, men det er blevet for besværligt med dem, eftersom jeg er en af dem, som ikke kan tåle dem.

    Glædelig næsten tredie advent
    Jytte
    http://www.danishknitdesign.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén