Haveglæder, tips og tricks

Stilhed efter stormen

Egehegn-8Nøøj, hvor er jeg træt af blæsevejr. Det har jo nærmest været umuligt at foretage sig noget fornuftigt i haven i en mindre evighed. Nu da det omsider er stilnet lidt af, er tiden inde til at opgøre skaderne. Det ser ud til, at haven er sluppet rimeligt billigt fra Gorm og Co.s hærgen, men egehegnet på kanten af afgrunden er kommet noget videre på slingrekurs.Salix-28Det gamle piletræ er blevet rusket godt og grundigt igennem men har på forbløffende vis magtet at beholde en del af bladene. Det lyser vældigt op med det gule løv på de mildt sagt mørke dage, vi har haft.Stormfald-6Der er raslet en del grene ned fra de gamle fyrretræs kroner men heldigvis uden at ramme nogen eller noget. En oprydning bliver også nødvendig i den vilde del af haven, hvor flere af de tyndeste træer har lagt sig ned.Stormfald-4Det gik hårdere til på den anden side af vejen, hvor genboen vågnede op til en decideret vejspærring efter Gorm. Utroligt at store, gamle træer på den måde bare kan vippes op af jorden.

Previous

Julestjernestunder

Next

En kurvfuld julepynt fra haven

6 Comments

  1. Ja, det kan undre, at sådan et stort træ har så begrænset et rodsystem.

  2. Jeannie Vogt

    Godt du er sluppet billigt, jeg har også stadig mit drivhus og mine to store træer, men ellers er alt blevet rusket godt igennem og Gorm har flyttet lidt rundt på nogle småting og nogle døde grene 🙂

  3. Finn Colmorn

    For nu, et par år siden, blev mit 14,5 m2 drivhus med polycarbonat plader lagt ned af en anden storm, nogle af aluminiumsstængerne blev vredet som kogt spagetti og en af pladerne, tror jeg, er havnet på Bornholm, med lidt håndværk og erstatninger, kom det op at stå igen, men nu med 2 langsgående stålwirer gennem rygningen, det hele støbt forsvarligt fast, så de efterfølgende storme har blæst forgæves.

    • Det er altid min skræk, at et skal gå ud over drivhusene – men de klarede heldigvis frisag igen. Der er mange træer på grunden, der giver godt med læ trods alt – i hvet fald så længe, de holder sig oprejst….

  4. Marianne Mortensen

    Her på Lolland har stormen også rusket godt i træer og buske. Nogle elletræer, som er plantet i et læbælte mod syd-vest, har mistet toppene. Det sparer dog mig for lidt arbejde, da jeg havde tænkt mig at afkorte væksten lidt på de højeste i løbet af vinteren. Træerne er blevet over 6 m høje og skygger for meget nu, men læbæltet er godt og tæt efter ca.8 år. Vi bor lige ud til åbne marker, så det var meget nødvendigt at plante et godt læbælte.

    • Smart, når man kan få hjælp til havearbejdet – her har det også tydeligt vist, hvor det er, oprydning er påkrævet 🙂
      Mvh Lotte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén