Helt Hen i Haven

Den sødkartoffel eller batat, Ipomoea batata, der siden juleferien har stået og spiret på en vase med vand, har efterhånden udviklet en hel lille skov af fine friske skud, der skal bruges til opformering af planten og forhåbentlig en lille produktion af hjemmedyrkede sødkartofler i drivhuset. Jeg var ellers ved at blive bekymret, for flere af bladene begyndte at se småsløje ud, som om de var angrebet af mystiske skadedyr eller en svampesygdom - eller som om nogen havde drysset dem med sukker. Ved nærmere eftersyn med hjælp fra en lup, kunne jeg heldigvis se, at belægningen består af krystaller, som bladene har udskilt. Nu har jeg googlet mig til, at det er krystaller af calcium oxalat, og at det er et almindelig fænomen, så jeg har lagt bekymringerne på hylden og knebet de hårdest ramte blade af.Det står ikke helt klart, hvad der udløser udskillelsen af krystaller, men at det er noget med dyrkningsvilkårene, er der nok ikke nogen tvivl om. Så jeg besluttede mig for, at det måtte være et tegn til, at projekt sødkartoffel skulle gå ind i næste fase. Derfor gav jeg mig til at brække de længste af skuddene af, hvorefter moderknolden kom tilbage i vindueskarmen. Jeg tror ikke, den er færdig med at skyde endnu.Jeg kneb de nederste blade af skuddene, så de blev til fine stiklinger, og kunne konstatere, at der faktisk allerede var ansats til rødder på nogle af dem. Jeg har læst mig til, at stiklingerne skal sættes i vand for at danne rødder, men jeg har ikke så meget fidus til den metode, så jeg har stukket halvdelen direkte i jord og sat den anden halvdel i vand. Så må vi se. Almindeligvis er rødder dannet i vand sarte, fordi de aldrig har mødt modstand, og så går de nemt til, når de bliver plantet i jord siden hen. Læs mere om projekt sødkartoffel her.