Her i haven er der masser af bregner. Det er sådan nogle spændende planter, der leder tanken hen på fortidige urskove og gør god fyldest i havens mere skyggefulde dele. Almindelig mangeløv, Dryopteris filis-mas, er den, der er flest af. Den er ekstra smuk, når efterårssolens varme stråler lyser gennem bladene.
Almindelig mangeløv  vokser vildt på grunden, så når der mangler en plante hist eller pist, kan man altid hente en på lageret i skovhaven. De er nemme at grave op og nemme at plante igen med succes.
Hjortetunge med det fantastiske latinske navn Phyllitis scolopendrium, er en af de mere specielle bregner. Umiddelbart ligner den faktisk ikke en bregne med de hele blade, men lige nu, hvor den står med bugnende sporehuse på bladundersiderne er man ikke i tvivl. Desværre har jeg aldrig oplevet, at sporerne spredes og bliver til flere planter. Det må de ellers godt.
Krybende kambregne, Blechnum penna-marina, er en miniaturebregne med de fineste små bregneblade, der smyger sig hen over jordbunden som et super fint bunddække i skyggen. Der kommer sjældent ukrudt op gennem det tætte bregnetæppe, så det fungerer helt efter hensigten og er smukt og grønt året rundt.