Helt Hen i Haven

Stadig sæson for solhat og sommerfuglebusk

Det er mere end en måned siden, purpursolhat, Echinacea purpurea, begyndte at springe ud her i haven i diverse farver, som det ses her, men de blomstrer endnu. Farverne er måske blevet lidt blegede, og randkronerne er begyndt at at bøje sig lidt mere ydmygt, men det, synes jeg nu ikke, de er blevet mindre dejlige af. Mange har nævnt, at de har svært ved at få purpursolhat til at komme igen. Jeg vil gerne melde mig i koret, når det gælder de nye, stærkt forædlede sorter med vilde farver og former, men den gode gamle "rigtige" purpursolhat med den fantastiske farvekombination af støvet pink og rødbrun, volder ikke problemer her i havenJeg har oven i købet lige opdaget, at der er flere på vej. En ny generation af selvsåede småplanter dukker op hist og pist i bedet. De skal være så velkomne.Sidste år plantede jeg en spændende ny sommerfuglebusk, Buddleja davidii 'Flower Power' med en ualmindelig sød blomsterfarve i trappebedet, hvor purpursolhat også står. De matcher ret fint, synes jeg. Og nu hvor de øvrige sommerfuglebuske i haven er ved at se lidt slidte ud, er den lige begyndt at blomstre. Det er vi mange, der er glade for.Højt til vejrs over samme bed, er der også kommet godt gang i sensommerblomstringen takket være de mange kæmpeverbena, Verbena bonariensis, der blev plantet ud i foråret efter forspiring i vindueskarmen. En herlig plante med så stive stængler, at den holder sig oprejst uanset vind og vejr. Også den er sommerfuglene i øvrigt helt pjattede med.

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

6 Replies to “Stadig sæson for solhat og sommerfuglebusk”

Åhhh så dejlige billeder der beviser at efterårshaven ikke er kedelig, men derimod kan være rigtig flot og frodig. Hvor er jeg bare vild med din nye sommerfuglebusk. Den har da den mest yndige farve.
Der er ikke noget skønnere end at se sommerfuglene flagre overalt.
Et helt igennem dejligt efterårs indlæg. Tak

Ønsker dig en dejlig aften
Knus Lone

Tusind tak Lone
Det gælder om at huske at nyde alt det, der nydes kan 🙂
Mvh Lotte

Hej Lotte.
Næh, hvor fin en sommerfuglebusk. Har aldrig set den farve. Lotte, klipper du de visne blomster af sommerfuglebuskene? De er jo noget kedelige at se på.
Fine billeder og fin tekst som sædvanlig. Tak for kigget.
Hilsen Lis

Hej Lis
I begyndelsen af blomstringen klipper jeg de visne blomster af, så de første ikke skæmmer de næste, når de springer ud. Men siden lader jeg frøstandene sidde, for jeg kan se, at småfuglene er glade for at nippe frøene i sig 🙂
Tak for din hilsen og pæne ord.
Mvh Lotte

Hej Lotte. Det ser ud som om sommerfuglebusken har samme højde som solhattene. Er det en lav sort? Jeg har nemlig ikke plads til de store. Vh Lisbeth

Hej Lisbeth
Jeg tror, sorten bliver almindelig sommerfuglebuskestørrelse med tiden, men busken blev plantet sidste efterår, så den er ikke vokset så meget til endnu.
Mvh Lotte

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved