Haveglæder, tips og tricks

Stålsat solsikke

helianthus-annuus-29Jeg sår ikke solsikker i haven. Det er simpelthen fuldstændig overflødigt, for det klarer mus, egern og hvad vi ellers har, ganske udmærket. De deponerer frø fra fuglebrættet de underligste steder og glemmer dem tilsyneladende. I hvert fald dukker der frøplanter op hist og pist, som kan flyttes rundt efter behov. Men den her slår nu alligevel rekorderne. Der er en stribe jord på et par cm, hvor carport og anneks mødes. Fyldt med grus fra fliselægning og inde under et bredt udhæng. At det er lykkedes frøet at spire og gro der, er lidt af et mirakel.helianthus-annuus-28Men miraklernes tid er som bekendt ikke forbi. Så nu står der den fineste solsikke, Helianthus annuus, og blomstrer ved døråbningen. Både plante og blomst er i miniformat under de sølle vækstbetingelser, men ellers er der ikke noget at udsætte på den, så den har selvfølgelig fået lov at blive stående som en hyggelig velkomst til annekset.helianthus-salicifolius-5En anden solsikke, der sætter kulør på haven netop nu, blev plantet for nogle uger siden. Pilebladet solsikke, Helianthus salicifolius, hedder arten, der er en staude med smukke, lysegule blomster på tårnhøje, stive stilke. En graciøs sag, som jeg er meget spændt på at følge, når den forhåbentlig får godt fat i bedet.

Previous

Lækre septemberfarver i staudebedene

Next

Melonpære under pres

3 Comments

  1. Birgith

    Her står den i halvskygge og trives. Holder sig rigtigt godt i buketter.

  2. Bodil Riis

    Du skrev fornylig, at dine morgenfruer havde fået meldug. Jeg oplever det samme her på flere planter bl.a. tusindstråle, men også morgenfruer og klematis. Hvad er forklaringen?

    • Lotte Bjarke

      Hej Bodil
      Meldug er en betegnelse for svampesygdomme på planter, der blomstrer op, når vejret giver den gode betingelser. Der er forskel på, hvor modtagelige forskellige planter er, og svampene kan være meget specifikke i forhold til, hvilke planter de angriber. Men ingen tvivl om, at mine morgenfruer var umådelig modtagelige. Agurkmeldug er nu ved at ramme på både agurk og græskar, så det får nok også snart ende for i år.
      Mvh Lotte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén