Helt Hen i Haven

Stålblå blomster og sølvgrå blade til krukkerne

I anledning af weekenden er der landet en ny krukkegruppe ved fordøren med lavendelfarvede og stålblå blomster og bladplanter med sølvgråt løv. Den fantastiske plante med de bløde, hvide blade, der minder om englevinger, til venstre i billedet har faktisk overvintret i drivhuset og er flottere end nogensinde. Senecio candicans 'Angel Wings' hedder den meget passende. Jeg har også et par stykker, der har klaret vinteren under åben himmel, men dem er glansen gået en del af. De to smukke hortensia'er med stålblå blomster, Hydrangea Magical Colours Your Home 'Revolution Blue' har pyntet i drivhuset siden 22. marts, men nu synes jeg godt, jeg tør sætte dem uden for, hvor de kan pynte videre.

Rosa Lavender Flower Circus

Den fine, lavendelfarvede rose, der er fyldt med blomster i en helt speciel og virkelig lækker farve, hedder Rosa 'Lavender Flower Circus'. Behøver jeg nævne, at den også dufter dejligt? Det er en såkaldt Mors Dags rose. Et begreb der dækker over, at en rigtig haverose drives tidligt i blomst i væksthus, så den kan sælges allerede op til Mors Dag, og i tiden frem til roserne blomstrer under åben himmel. En dejlig mulighed for at forlænge rosensæsonen - og rosen kan selvfølgelig efterfølgende plantes ud i haven som enhver anden haverose.

Clematis Boulevard 'Samaritan Jo'

Samme fine lyslilla nuance har den dansk forædlede klematis, Clematis Boulevard 'Samaritan Jo', som Poulsen Roser A/S introducerede i 2014. Det er et hollandsk slyngplantegartneri, der producerer sorten som en "instant-krukkeplante" på et pænt hvidt træstativ. Så fin i krukkerne og helt sikkert kandidat til udplantning i haven senere.

Salvia hybrid 'Mysty'

Virkelig stålblå blomster har plantenyheden Salvia hybrid 'Mysty', der ligefrem opnåede en nyhedspris på verdens største planteudstilling IPM Essen i 2018. Det er en et-årig salvie, der har blomster og oven i købet også blomsterstængler i den mest fantastiske metalfarve. Den er, som det fremgår, ikke sprunget ud endnu, og da det er et nyt bekendtskab, glæder jeg mig til at opleve, hvad den kan. Det forlyder, at den kan blomstre hele sommeren og tåler både hede og tørke bedre end de fleste sommerblomster. Nu må det komme an på en prøve. Jeg kan i hvert tilfælde godt lide katalogteksten om planten: Too blue to be true 🙂

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

2 Replies to “StÃ¥lblÃ¥ blomster og sølvgrÃ¥ blade til krukkerne”

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved