Helt Hen i Haven

Spøgelsestræet går igen

Corokia cotoneaster-36

Mon ikke vi er mange, der er ret vilde med det søde og særprægede spøgelsestræ eller sølvtræ, der hedder Corokia cotoneaster på latin? Jeg er i hvert fald. De bittesmå blade på de tynde zikzak grene og de dæmpede farver som gammelt sølv gør det helt eventyragtigt. Og jeg er ikke blevet mindre vild med det i takt med, at jeg har opdaget, hvor robust det i virkeligheden er.Corokia cotoneaster-39

Her i haven, hvor klimaet ganske vist er ret mildt, har det nu klaret to vintre under åben himmel i en krukke. Bøgerne siger, at det er hårdført ned til -7 grader, og det ser i hvert fald ud til at passe. Om vinteren bliver det altid placeret tættest ved huset, hvor der er lunest, og så skal det bare have et skvæt vand i ny og næ for at klare sig. Skulle det blive koldere end som så, må det komme i ly i drivhuset.

Corokia cotoneaster-23

Dem, der følger med her på helt hen i haven, vil vide, at spøgelsestræet går igen. Uanset årstiden er der altid en samling krukker, hvor det dukker op. Det er lidt mere grønt om sommeren og lidt mere brunt om vinteren, men det passer til næsten alt.

Corokia cotoneaster-34

Dagens nye optræden ved fordøren er seneste eksempel. Nu har det fået frisk mos fra græsplænen til at lune om fødderne og selskab af nogle af de sidste vinterkrukker, der stadig er pæne, og en af de første forårskrukker med spirende våriris. Når det bliver forår, skal mit spøgelsestræ forkæles med en ny og lidt større krukke, så det kan vokse sig større og fortsætte karrieren som yndlingskrukkeplante her i haven.

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

3 Replies to “Spøgelsestræet gÃ¥r igen”

Tusind tak for dit gode indlæg!
Det kom som sendt fra himlen, for jeg har været meget i tvivl om hvordan det skal behandles. Mit står i stuen og det virker ikke som om det er helt tilfreds. Og det har jo så nok noget at gøre med, at det er for varmt.

Fedt at det kan tåle at stå udenfor. Det skal prøves til næste vinter

God weekend!
Venlig hilsen Vibeke

står spøgelsestræet ude året rundt.
Jeg har et, som har stået i stuen, jeg har læst, at det ikke må tørre ud, for et par dage siden opdagede jeg, at det taber alle bladene, mon der kommer nye
. ?

Tænk det anede jeg ikke – altsÃ¥ at det kunne stÃ¥ ude, sÃ¥ skal jeg da straks have et. Tak for den information:-)

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved