Helt Hen i Haven

Sorte blomster fascinerer og skaber kontrast

Sorte blomster. Det lyder måske umiddelbart mærkeligt og temmelig kedeligt. Men det er det altså ikke, hvis I spørger mig. Sorte blomster giver nogle ekstra muligheder for at lege med farverne i både krukker og bede, som absolut er værd at tage med.

Petunia Sweetunia 'Black Satin'

De fleste sorte blomster er vel i virkeligheden meget mørkerøde, mørkeblå eller rødbrune. Men enkelte kreationer fra planteforædlernes værksteder er vitterligt helt sorte. Det gælder for eksempel denne petunia, der selvfølgelig har sortsnavnet Petunia 'Black Satin'. Kulsort og satinblød som den fineste selskabskjole. Jeg tror, sort er det nye sort.

For der sker et eller andet, når de sorte blomster får lov at spille sammen med grønt løv og blomster i andre farver. Her er det i kombination lækre duftpelargonier i flere forskellige sorter i purpurfarvede nuancer. Spændende og smukke planter, der ikke alene dufter skønt og citrusagtig, men som også skulle kunne holde myg på afstand med deres dufte. Man har da lov at håbe 🙂 De sjove sorte græsser i forgrunden er slet ikke græsser men stauden slangeskæg, Ophiopogon planicapsus, der vitterligt har sorte blade.

Hornviol, Viola cornuta 'Blackout'

De sorte blomster til højre i krukkegruppen tegner en hornviol, der kan endnu, sig for. Viola cornuta 'Blackout' hedder sorten, der også må siges at have virkeligt sorte blomster.

Akeleje, Aquliegia vulgaris

Ude i haven er det blevet tid til akeleje, Aquilegia vulgaris, og den optræder faktisk også i en næsten sort og ret fantastisk model. Det er utallige år siden, jeg såede et brev frø, så jeg har lykkeligt glemt sortsnavnet. Men da planten selvsår sig lystigt, og vandrer rundt i haven efter forgodtbefindende, ligner den heller ikke nødvendigvis den oprindelige sort helt mere.

Men det er nu da en temmelig vellykket krydsbestøvning, vi er ude i synes jeg. Den her plante har fundet vej til hjørnet af skærehaven, hvor jeg ikke har nænnet at luge den. Nu kan den få lov at levere til årets første buket fra skærehaven, længe før alle sommerblomsterne er klar til høst.

 

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved