August er sommerfuglemåneden over dem alle. Så nu kan man som indehaver af staudebede med et stort udvalg af sensommerblomstrende stauder indløse en stor sidegevinst. Der er et dejligt sværmeri i luften, når de fortravlede sommerfugle leder efter deres favorit nektar. Flerårig ærteblomst, Lathyrus latifolius, er tydeligvis de hvide kålsommerfugles og citronsommerfuglenes livret.
Kålsommerfuglene holder også af den sart lysegule skabiose, Scabiosa ochroleuca, og det samme gør denne smukke art, som jeg godt kunne tænke mig at kende navnet på.
Til de absolut mest effektive sommerfugle magneter hører purpursolhat, Echinacea purpurea. Der er ind imellem ved at opstå tumultagtige scener, når både to, tre og fire påfugleøjer har udset sig samme blomst og samtidig skal passe på ikke at træde på humlebierne, der er lige så pjattede med blomsterne.
6 Replies to “Sommerfugle elsker staudebede”
Min viden ligger primært pÃ¥ ferskvandsfiskene, men med Michael Stolze´s “Dagsommerfugle i Danmark” i hÃ¥nden, vover jeg at skyde pÃ¥ en Perlemorsommerfugl, hvis bagvingeundersiden, havde været synlig, var det nemmere at skelne mellem brunlig og rødlig P.. men som sagt, er jeg fiskemand, og har kun haft fornøjelse af, at betragte sommerfuglene nÃ¥r jeg gik langs vandløbene. Sommerfuglene pÃ¥ Lathyrusen, skyder jeg til at være hunner af Citronsommerfugl, ogsÃ¥ en flot sommerfugl.
Hej Finn
Nu har jeg også Googlet rundt, og tror jeg vil erklære mig enig i perlemorsommerfuglen. Det lyder fint, og den er fin. Og så ikke et ord om flyvefisk…
Citronsommerfuglen har du nok ogsÃ¥ ret i – der var bÃ¥de og, der flaksede rundt 🙂
Mvh Lotte
Jeg tror, det er en kejserkÃ¥be! Nymphalidae-familien; en sÃ¥kaldt Argynnis – hun!
De er glade for violer???
Hej far
Tak for indsatsen. Jeg har Googlet bÃ¥de perlemorsommerfugl, som FuÃnn skyder pÃ¥, og kejserkÃ¥ben, men hælder mest til den første.
KH Lotte
Jeg elsker også sommerfugle, men på trods af mange sommerfuglemagneter med nektar og fødeplanter til larverne har jeg meget få sommerfugle i min have. Jeg er overbevist om at det er fordi min have ligger som en ø i et, for sommerfugle, goldt landskab. De fleste haver har ingen fødeplanter og store græsplæner med rhododendron og hortensia i kanterne, ikke et miljø for sommerfugle og så kan de ikke finde min have i denne ørken.
Du har helt ret i at det er Perlemorssommerfugl, man kan se forskel på den og Kejserkåben bl.a. på kanten af vingerne. Kejserkåben har prikker helt ud i kanten hvorimod Perlemorssommerfuglen har et buemønster i kanten.