Helt Hen i Haven

Sølvstænk i efterårshaven

Santolina chamaecyparissus-3

Planter med sølvgråt løv bliver flittigt brugt her i haven. De klæder både blå, pink, lysegule og hvide blomster og giver passende pauser i helhedsindtrykket. Men nu slog det mig lige, at de sølvløvede planter også spiller en væsentlig rolle i efterårshaven, hvor de lyser op og giver modspil til alt det gyldne. Cypresurt, Santolina chamaecyparissus, er en af favoritterne med det fine, filigranagtige løv. Den bliver klippet ned om foråret lige som lavendler, og jeg kan godt finde på at klippe de gule blomster af, hvis de dukker op, for den er først og fremmest plantet for bladenes skyld,og det er langt fra alle steder, de varmt gule blomster matcher naboplanterne.

Salvia officinalis Purpurescens-2

Lægesalvie, Salvia officinalis 'Pupurascens' har de lækreste, fløjlsbløde blade i sølvgrå nuancer, der går over i det lilla. Egentlig en krydderurt men her er den først og fremmest til pynt.

Pieris japonica-8

Sortsnavnet på den hvidbrogede pieris, Pieris japonica, fortaber sig  i fortiden, men den står midt i det lysegule bed, hvor den spiller fint sammen med cremefarvede og sart lysegule blomster om sommeren og fra nu af holder stand, og lyser op mens planterne omkring den står af for vinteren en efter en. Pieris er stedsegrøn - eller stedsebroget - så den er også meget værd i vinterhaven.

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved