Helt Hen i Haven

August er blevet til september, og dermed var det den sidste officielle sommerdag i går. Men jeg nægter at kalde september for efterår, så længe vejret er, som det er, og haven ser ud, som den gør. Så skal vi ikke bare være enige om, at det er blevet sensommer. Efteråret kan sagtens vente lidt endnu med at komme til. Sensommeren er sæson for havens kæmpestauder, ikke mindst de herlige solsikker: Den monumentale pilebladet solsikke, Helianthus salicifolius, til venstre i billedet og staudesolsikken, Helianthus hybrid 'Lemon Queen', til højre.

Staudesolsikken har lige begyndt sin blomstring og sørger for, at man lægger knapt så meget mærke til, at mange af dens staudekolleger for længst har toppet for i år.

Den står der med masser af lysende lysegule mini solsikkeblomster, der giver solskin i haven, også når det er overskyet. Sådan får man solsikker sensommer i haven 🙂

En anden af mine favoritter blandt havens solsikker er pilebladet solsikke, der endnu ikke er begyndt at blomstre på sine tårnhøje skud. Men det skal nu nok komme. Planten er vældig skulpturel synes jeg, så den er også en masse værd uden for den sene blomstringsperiode. Og så er den så stor, at man får helt jungleassociationer, når man går forbi og føler sig lille. Ufatteligt, at den startede helt fra bunden for bare nogle måneder siden.

Den sidste af dagens solsikker er ikke nogen staude, men den skal nu alligevel have et ord med på vejen. Det er solsikkebusken, Helianthus Sunbelievable 'Brown Eyed Girl', der er blevet stor og fin og fortsat blomstrer lystigt. De visne blomster skal klippes af løbende, og den kræver masser af vand og gødning til den frodige vækst og blomstring. Men den er da godt nok dejlig 🙂