Haveglæder, tips og tricks

Purpursolhat i sommerregn

Echinacea purpurea-56Mon ikke purpursolhat, Echinacea purpurea, er en af de stauder, de fleste kan blive enige om at elske? Jeg gør i hvert fald, så jeg skyndte mig at plante en hel stribe, da det nye bed ved indgangspartiet skulle beplantes. Den beslutning glæder jeg mig over mange gange om dagen i øjeblikket.Echinacea purpurea-50Noget af det, der er så lækkert ved purpursolhat er, at blomsterne ikke bare holder længe, de er også smukke i alle stadier, fra knoppen lige begynder at folde sig ud, til blomsten begynder at visne i et yndefuldt forfald.Echinacea purpurea-52Farvespillet i den næsten udsprungne blomst er en helt fantastisk kombination af lime, rosa og rødbrun. Lige nu er der alle stadier i fint samspil i bedet, og de stive stængler og stærke blomster lader sig heldigvis ikke anfægte af sommerregnen, der har silet ned det meste af dagen.Echinacea purpurea-51Når de farvede randblomster i den helt modne blomst bøjer sig bagud, kan man for alvor se, hvor det latinske slægtsnavn Echinacea kommer fra. Det betyder nemlig noget i retning af pindsvinelignende 🙂

 

Previous

Genvej til blomstermix i krukkerne 2.0

Next

Dessert fra det spiselige staudebed

2 Comments

  1. Morten Albek

    Smukt. Findes også på vires favoritliste.

    • Lotte Bjarke

      Ja, den er altså umulig ikke at holde af 🙂
      Har I fået en ny, spændende have efter flytningen, eller er det forfra igen? Det må være svært at flytte fra sådan en lækker have. Har du en ny haveblog?
      Mvh Lotte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén