Helt Hen i Haven

Sødkartoffel, Ipomoea Treasure Island, til pynt og nytte

En ny serie sorter af sødkartoffel, Ipomoea Treasure Island, er både smukke krukkeplanter, super bunddækkeplanter og leveringsdygtige i lækre, spiselige knolde af sødkartoffel.

Sensommerkrukker

Gennem mange år har jeg været ret vild med de dekorative sorter af sødkartoffel, Ipomoea batata, til sommerens krukker. De har så smukke blade i fantastiske farver fra limegrøn over næsten helt sort til kobberfarvede som dette eksemplar. Og så vokser de helt overdådigt og bliver ved, til frosten stopper dem. De er sorter af "den rigtige" sødkartoffel, der dyrkes i enorme mængder over hele verden, men i forædlernes jagt på de smukkeste blade er evnen til at danne spiselige knolde desværre gået tabt.

Sødkartoffel, Ipomoea Treasure Island i det eksotiske hjørne

Derfor var jeg mere end almindeligt lydhør, da jeg i foråret blev præsenteret for en ny serie sorter af sødkartoffel, Ipomoea Treasure Island, der kan mere end bare se godt ud. De kan simpelthen også producere sødkartofler, forlød det. Jeg fik lov at prøve nogle af sorterne, der blev plantet ud i det nyanlagte eksotiske hjørne af haven, hvor planterne på det tidspunkt stod og råbte til hinanden, og der så ubetinget manglede et smukt bunddække. Her er det forrest med de næsten sorte blade Ipomoea Treasure Island 'Tatakoto' og længere tilbage den grønbladede 'Tahiti'.

Sødkartoffel, Ipomoea Treasure Island 'Tahiti'

Så vidt jeg husker, satte jeg tre små planter af hver, så jeg skal da lige love for, at de har haft fart på. De har skabt et ganske tæt bunddækkende tæppe, der virkelig effektivt har holdt ukrudtet nede. Jeg må sige, at jeg er ret imponeret.

Ipomoea Treasure Island 'Kaukura'

Sorten med de næsten sorte, hjerteformede blade, Ipomoea Treasure Island 'Kaukura' har haft det lidt svært under de decideret imperialistiske narcistobak planter, der har antaget gigantiske dimensioner. Så da jeg nu ikke længere kunne holde spændingen ud, var det dem, der forsøgsvist blev gravet op for at tjekke, om der var noget at komme efter under jorden.

Sødkartofler af egen avl 🙂

Og sandelig så. De fineste orangefarvede knolde dukkede frem af den sorte jord, så nu ved jeg, hvad vi skal have til aftensmad. Resten af planterne får lov at vokse videre, for det vil være synd at ødelægge bunddækket allerede nu. Det var prøveplanter, jeg var så heldig at få fingre i fra Gartneriet Pedersen i foråret, men jeg tror næsten jeg kan love, at Ipomoea Treasure Island sorterne for alvor kommer i handlen, når det bliver forår igen 🙂

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

5 Replies to “Sødkartoffel, Ipomoea Treasure Island, til pynt og nytte”

Aj hvor fantastisk, sikke en dejlig artikel! Jeg må på jagt efter den, for den er da i sandhed både pæn og nyttig! 🙂

Hej Lotte
Jeg nyder stadig dine indlæg og henter fortsat inspiration i dem. Nu er det jo næsten forår så jeg har sat jagten ind på sød kartoffel, den sort der hedder treasure island kaukura. Desværre har jeg endnu ikke fundet den, hverken hos købmanden eller gartneriet. Har du et bud på, hvor der måske er en chance ?
Rigtig god påske, hilsen Susanne Nielsen

Hej Susanne
Det er for tidligt endnu. Vi skal et stykke ind i april-maj, før det er sikkert, at plante de sarte planter ud, sÃ¥ før kommer de ikke i butikkerne. Go’ jagt og tak for de pæne ord.
Mange hilsner
Lotte

Hej Lotte.

Jeg blev forelsket i dine sød kartoffelplanter med limefarvede blade, da jeg besøgte din have sidste år. Har været på jagt efter frø, men kan ikke finde dem nogen steder. Ved du om Gartneriet Pedersen har planterne igen i år ?

Vh Mette

Hej Mette
Pedersen og flere andre gartnerier har dem, men de kommer først i butikkere, når sommerblomstsalget for alvor går i gang. De tåler absolut ikke frost. Håber alt er vel.
Kh Lotte

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved