Haveglæder, tips og tricks

De små våriris myldrer frem af den frosne jord

Da jeg opdagede, at den første våriris, Iris reticulata ‘Harmony’, var sprunget ud, selv om frosten endnu ikke er gået af jorden, blev den omgående udnævnt til ugens yndlingsplante. Den er ikke alene tapper men også så fin, men sin kongeblå farve og kunstneriske farvetegninger.Her et par dage efter myldrer de små våriris frem. Der er kommet mange knolde i jorden gennem årene, for først optræder de som forårskrukkeplanter, siden bliver de plantet ud. De kan tydeligvis lide den veldrænede sandjord her på matriklen, for de kommer yderst stabilt igen og igen.Så selvfølgelig er der også plantet våriris i forårskrukkerne i år. Her er det den helt skønne Iris ‘Katharine Hodgkin’, med de  sart lyseblå blomster med gule farvetegninger, der gør den til et perfekt match til de lige så skønne krinolinenarcisser, Narcissus ‘Spoirot’. Jeg har snydt og plantet tre små potter med våriris i blomst sammen i krukken. De er nemme at skille fra hinanden, så det kommer til at se naturligt ud.‘Katharine Hodgkin’ byder også på et dejligt gensyn i bunden af staudebedene, hvor de står for årets første farveglimt sammen med vintergækker og erantis. Det er et af de (heldigvis mange) gensyn, jeg glæder mig rigtig meget til i den cirkulære proces, det er at have en have 🙂
OBS – husk, at der nu kun er tre dage tilbage af introduktionstilbudet på min nye havebog, Slip haveglæden løs, fryd facts og fiduser. Læs mere om bogen, få smagsprøver fra de 218 sider med mere end 400 billeder og bestil den her.

Previous

Plusgrader skruer op for forårsfornemmelserne

Next

Hjemmedyrkede østershatte og boller med æblegranulat

2 Comments

  1. Tack för insirationen! Jag har mängder av Iris ‘Katherine Hodgkin’ och kan gott sätta några i kruka till hösten. Katherine har muterat och det finns en ‘Katharine’s Gold’ som jag satte i höstas. Men precis där i lökbädden är det nu ett misstänkt sorkhål…

    Ha det gott! Carina

    PS boken verkar intressant men en hel bok på danska klarar jag inte 😉

    • Lotte Bjarke

      Selv tak Carina 🙂
      Fair nok med bogen – jeg må se at få lavet en svensk udgave 🙂
      Mange hilsner Lotte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén