Helt Hen i Haven

Sjov med nøgne jomfruer i flot kræmmerhus

Nu er det et par uger siden, en flok nøgne jomfruer indtog mit nye bakkebord ved fordøren. Dengang var det bare løg af høsttidløs, Colchicum autumnale, med nogle underlige gespenstagtige blomster. Men se nu her. Siden har blomsterne fået farve og er sprunget helt ud lige midt i novembermørket, så man næsten kommer i forårshumør.Det har givet anledning til et nyt, muligvis lidt skørt påfund. Jeg har nemlig fået sådan et flot kræmmerhus af gedigent jern til brug for juledekorationer og andet godt. Andet godt blev så i første omgang til endnu en flok nøgne jomfruer, der landede hulter til bulter i kræmmerhuset.Jeg tror, det kan blive temmelig flot, når blomsterne folder sig ud og får farve, for jeg er ret sikker på, at de som blomster sædvanligvis gør, vil søge opad, så jeg får et helt blomstrende kræmmerhus.Det gav lige et ekstra twist til velkomstgruppen ved fordøren, hvor rosenslynger, Rhodochiton atrosanguineum fortsat giver den gas med masser af purpurfarvede blomster. En lille smule julet men ikke ret meget. Det skal nok komme 🙂
Apropos, så får du stadig en julegave med i købet, når du bestiller min bog, Slip haveglæden løs, direkte hos Forlaget Linnea her. Den første havesaks er udsolgt, men der er stadig to at vælge imellem plus en lækker t-shirt.
Det er også blevet hvisket i min øresnegl, at Zinkbakken.dk, hvor det flotte kræmmerhus ligesom bakkebordet og mit elskede spejlbassin kommer fra, for første gang er med på Black Friday i næste uge med kanon tilbud både fredag, lørdag og søndag. Godt at vide, hvis der fx står et spejlbassin eller et bålfad på ønskesedlen 🙂 Find webshoppen her.

Indlægget er sponseret.

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

3 Replies to “Sjov med nøgne jomfruer i flot kræmmerhus”

Dét er vel nok en sjov ide: Kræmmerhuset med tidløs – det kan man da kalde et jomfrubur 🙂

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved