Helt Hen i Haven

Nu er det to år siden, jeg fik ideen til det spiselige staudebed og fik det etableret i løbet af sommerferien. Siden har det udviklet sig til den smukke helhed, jeg drømte om. Et staudebed, hvor alle planterne på den ene eller den anden måde kan spises men samtidig er gode naboplanter, så bedet er dejligt at sidde ved siden både for øjnene og for næsen. Nu er sommerens friskhed afløst af sensommerens ro, men jeg synes nu stadig, at stolene ved siden af det spiselige staudebed er et rart sted at slå sig ned. Og sommerfuglene er helt vilde med de blomster, bedet stadig har at byde på. Det giver lige en ekstra dimension.Lige nu er der masser af blikfang i sød fennikel, Foeniculum vulgare var. Dulche, der står med et vel af fine gule blomsterskærme højt til vejrs over bedet. Sød fennikel danner ikke den lækre knold af opsvulmede bladskeder, som knoldfennikel, men alle dele af planten er spiselige og lakridsagtige, og så er den så lækker at se på oven i købet.Sød fennikel og den lilla hestemynte, Monarda didyma 'Blaustrumpf'', har et ret godt og harmonisk naboskab, synes jeg. Også selv om vi vel her er ude i kontrastfarver. Der må godt være lidt knald på i sensommeren, synes jeg. Også hestemynte er omsværmet af sommerfugle og insekter, og blomsterne er meget aromatiske til fx urtete eller blomstersmør.Anisisop, Agastache anisata, blomstrer også videre, som den har gjort det længe. Det er endnu en af de planter, sommerfuglene er vilde med, så der er gang i den i det hjørne af haven, hvor der oven i købet står en sommerfuglebusk, Buddleja davidii, i bedet lige over for. Ind imellem bliver man nærmest fløjet ned. Anisisop er også en af de lækre dessertkrydderurter, der med sin anisagtige smag klæder både is, drinks og kager. Se fx her hvad datter Anne fik ud af den, da hun tryllede desserter sidste sommer.