Fingerbøl, Digitalis purpurea

Jeg er helt klart fan af planter, der sår sig selv, så de dukker op på passende steder rundt om i haven, hvor jeg slet ikke havde tænkt på at plante dem. Når det så oven i købet er et par yndlingsplanter som fingerbøl og blomsterkørvel, der mestrer teknikken, ja så er der ikke et øje tørt.

Det er sjovt med fingerbøl, Digitalis purpurea, der nærmest kan trylle. I hvert fald har jeg kun plantet hvidblomstrede eksemplarer, og der dukker da også et par spontane af de hvide op hist og pist. Men langt de fleste af de selvsåede planter er purpurfarvede ganske som arten. Der var faktisk nogle vilde eksemplarer af den to-årige art på matriklen, da vi flyttede ind, så måske har de blandet sig i formeringen. Eller måske er de forædlede hvide sorter bare vendt tilbage til deres oprindelse efter selv at have fået lov til at stå for partnervalget. Men ingen klager her. De purpurfarvede fingerbøl med de fine prikker inde i fingerbølblomsten er også så fine.

Blomsterkørvel, Orlaya grandiflora

Fingerbøl og blomsterkørvel, Orlaya grandiflora, er et fint makkerpar, i det team, der glæder haveejeren ved at så sig selv rundt omkring på passende vis. Blomsterkørvel er en anderledes og meget delikat skærmplante, jeg forelskede mig hovedløst i ved et besøg i Sissinghurst gardens i England for nogle år siden. Der blev fremskaffet frø og sået og kælet for småplanterne, før de blev plantet ud. Nu kommer de helt af sig selv. Det er bare dejligt.

Hjertegræs, Briza maxima

Men fingerbøl og blomsterkørvel er ikke de eneste, der er gode til atså sig selv. Hjertegræs, Briza maxima, er næsten lidt for skrap til disciplinen. Den sår ikke sig selv sporadisk men i voldsomme mængder. Jeg har en hel skov midt i det centrale blomsterbed, der nærmest er ved at kvæle omgivelserne. Så nu er jeg begyndt at luge nogle af planterne for at tørre de fine aks, der dingler i trådtynde stængler. De er super søde i buketter, men det er lidt af et skrækscenarie, hvis de alle sammen kommer i tanke om at så sig selv.