Haveglæder, tips og tricks

Sæsonpremiere for køkkenhavebuketter

Lupinus nanus Pixie Delight-1Her i haven bliver der altid sået forskellige blomster mellem grønsagerne i køkkenhaven. Dels fordi det ser fint ud men mest fordi, der er lækkert at have masser af blomster at plukke af til havebuketter. Nu er der endelig kommet gang i årets køkkenhaveblomster. Den her søde enårige lupin, Lupinus nanus ‘Pixie Delight’, er et førstegangsbekendtskab. Det var en pose blandede frø, så der er blomster i mange forskellige pastelfarver.Calendula officinalis Triangle Flashback-27Morgenfruen, Calendula officinalis ‘Triangle Flashback’, havde jeg også sidste år, men der var helt oplagt genvalg. Den er helt fantastisk smuk, synes jeg – og der var heldigvis flere frø tilbage i posen.Merian origanum-27Under figentræet står en selvsået oregano, Origanum vulgare, i fuldt flor med små lyslilla blomsterskærme, som et hav af insekter incl. sommerfugle er helt vilde med. De er også fine i buketter, og erfaringen siger, at det gælder om at få dem klippet af, før de danner frø – ellers har man dem over det hele.Havebuket juli 16-1Dagens buket blev en skønsom blanding af blomsterne fra køkkenhaven tilsat nogle roser og et par stilke mælkeklokke, der som sædvanligt var væltet.

Previous

Bladlus i brusebad

Next

Kulørte kartofler

1 Comment

  1. Jeannie Vogt

    De smukkeste buketter er ofte havebuketter med en skøn blanding af hvad der lige er i blomst 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén