Haveglæder, tips og tricks

Sæsonpremiere for forårsbebudere

I et stykke tid har jeg gået og skumlet lidt over, at ALLE andre kunne slå billeder af deres vintergækker op her og der og alle vegne, mens mine bare lod vente på sig. Men nu! Nu har jeg fundet den første lille klynge af havens dejligste forårsbebuder, så nu er alt godt igen. Vintergæk, Galanthus nivalis, er selvfølgelig samtidig blevet udnævnt til Ugens Yndlingsplante her på bloggen.Og sandelig om haven ikke gemte på flere, gode overraskelser, da jeg nu fik kigget ordentligt efter. Der er nemlig også små, glade, gule erantis, Eranthis hyemalis, der er begyndt at stikke hovederne op gennem jordskorpen. Endnu bøjer de nakken beskedent, men det varer garanteret ikke længe. Hvor er det bare en skøn tid, vi går i møde 🙂Juleroserne, Helleborus niger, der begyndte at blomstre så småt allerede i december, har kronede dage nu, hvor det igen er blevet lidt mildt i vejret. De blomstrer så dejligt med deres fine, snehvide blomster og lyser op på sådan en dag, hvor det hele ellers er gråt i gråt.

Previous

Godt i gang med chili såning

Next

Hvidløg med fart på

1 Comment

  1. Vores vintergækker er nu også kun spirer endnu. De små erantis er der, men de kommer altid først 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén