Helt Hen i Haven

Sæsonens sære frugter

cornus-kousa-9I alle hjørner af haven har planterne travlt med at sikre sig artens overlevelse. Det betyder, at der er gang i frugt og bær, med de behagelige sidegevinster, det giver. Det er selvfølgelig ikke alle frugter, der kan spises, men derfor kan de jo godt give gode haveoplevelser her i sensommeren. I hvert fald er de her røde, kuglerunde frugter, der ligner noget fra det ydre rum, ret spektakulære. Dem opdagede jeg lige på den nye koreakornel, Cornus kousa, der blev plantet tidligere på sommeren.euonymus-europaeus-30Almindelig benved, Euonymus europaeus, kan også det der med spektakulære frugter. Lige nu dingler de firefløjede, lysende pink, bærlignende frøkapsler fint fra grenene. Det bliver ikke mindre fantastisk, når de åbner sig, så de lige så lysende orange frø kommer til syne.physalis-alkekengi-46Jødekirsebær, Physalis alkekengi, er sådan en plante, jeg elsker at hade. Ja, den er noget voldsomt og irriterende ukrudt, der kan opsluge et helt staudebed, hvis den får lov. Men lige nu, når de planter, der trods alt fik lov, står med deres fantastiske, lygtelignende bæger, der gemmer det kuglerunde orange bær, er den helt umulig at stå for. Tænk, at naturen kan finde på sådan en konstruktion 🙂mespilus-germanica-34Endelig er der mispeltræet, Mespilus germanica, der står med virkelig sære frugter. Træet har rigtig mange af de såkaldte "aberøve" i år, der ligefrem tynger det lille træs grene ned. Frugterne er stenhårde og bliver nok så dekorativt siddende på træet til langt ud på vinteren.

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

2 Replies to “Sæsonens sære frugter”

Jeg holder meget af Jødekirsebær, for min plante står i et stort murekar, og så er jeg så glad for frugtertene, n år de er blevet til de rene filigrankunstværker med det orange bær i midten.
Glædelig eftersommer
Jytte
http://www.danishknitdersign.com

Hej Jytte
Jeg glæder mig også over jødekirsebærrene i en lang periode. De bliver jo næsten til julepynt efterhånden 🙂
Mvh Lotte

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved