Helt Hen i Haven

Sæson for forspiring begynder med en spiretest

Alle de mange frø, jeg høstede i løbet af sensommeren og efteråret, ligger og venter på, at den nye sæson for forspiring begynder. For at undgå skuffelser til den tid har jeg nu sat gang i en spiretest.

Spiretest

Jeg synes, det er begyndt at krible vældigt i fingrene efter at kunne komme i gang med den nye sæson for forspiring. Men selv for de tidligste frø er det jo lige tidligt nok endnu. Til gengæld er tidspunktet perfekt til at sætte gang i en spiretest af gamle og hjemmehøstede frø. Det er så ærgerligt at bruge en masse krudt på at så frø, der ikke kan spire. Og når man selv har høstet frøene, er der jo en masse faktorer, der kan spille ind - for eksempel om frøene var perfekt modne på høstdagen. En spiretest er enkel at udføre og en god guide at have. Og så giver den muligheden for at komme i hvert fald lidt i gang og få fyret op under havedrømmene.

Jeg bruger en stak vatrondeller til min spiretest. Holder dem under vandhanen og lægger dem så på et serveringsfad. Jeg skriver hvilke frø, der er hvilke, med Poscatuscher på fadet. Skriften er vandfast men lige til at vaske af efter brug. Lægger lidt frø på hver vatrondel og dækker hele molevitten med husholdningsfilm for at undgå udtørring. Så er spiretesten i gang, og tilbage er kun at vente en god uges tid på, at der forhåbentlig myldrer fine, lysegrønne spirer frem.

Narcistobak, Nicotiana sylvestris

En af de sommerblomster, jeg høstede helt vildt mange frø af sidste år, var den smukke, hvide narcistobak, Nicotiana sylvestris. Det er en af mine yndlingssommerblomster, men jeg kan selvfølgelig ikke have tusindvis af de imponerende store planter i haven. Det er fascinerende, at nogle af de allermindste frø, der er noget værre pilleværk at håndtere, kan blive til så store og statelige planter, der blomstrer uafbrudt hele sommeren. Når jeg alligevel høstede de mange, mange frø, er der en god grund til det.

Haveselskabets Aarhuskreds har nemlig bedt mig gentage sidste forårs foredrag/workshop om planteformering i samarbejde med Gartneriet Pedersen, der også lægger lokaler til. Det foregår den 21. marts kl. 13-16, hvor vi får jord under neglene og sætter fokus på hele praktikken omkring forspiring og stiklingeformering og fløjter gang i årets sæson for forspiring. Og så synes jeg jo, det kunne være sjovt, hvis jeg kunne stille frø af egen avl til rådighed for øvelserne. Nu håber jeg bare, spirestesten viser, at der er masser af spirekraft i de bittesmå narcistobakfrø. Læs mere om arrangementet her, hvor du også kan tilmelde dig (der er et begrænset antal pladser).
Du kan læse meget mere om frø og forspiring i min nye bog, Sommerblomster - Fra frø til fryd. Læs om bogen her, og bestil den der, hvor du køber bøger eller direkte fra forlagets webshops her.

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved