Helt Hen i Haven

SÃ¥ kom sommerblomsterne i jorden

Didiscus coeruleus-200

De forspirede sommerblomster er nu afhærdet, så de endelig kan komme ud og stå på egne ben. Det gælder blandt andet et betydeligt udvalg af skærmplanter som fx kniplingsblomst, Didiscus coeruleus, som jeg ikke har prøvet før. Planteflokken i små papirpotter var tydeligvis ved at have opbrugt gødningen i spiremulden, og begyndt at blive alt for blege, så de fik en sjat potteplantegødning i går. De skal da ikke flytte hjemmefra sultne.

Didiscus coeruleus-201

De hjemmelavede papirpotter er ved at være møre, men det er dejligt at kunne plante hele molevitten ud i jorden uden at forstyrre rødderne. Der går ikke mange dage, før papiret er nedbrudt, og rødderne kan brede sig i jorden.

Daucus carota-210

Sidste år tog jeg frø af den smukke gulerodsblomst, Daucus carota 'Dara'. De spirede fint og er blevet til nydelige planter. Men måske kunne jeg have sparet besværet. De har nemlig også sået sig selv, og de selvsåede - som planten til højre - har et klart forspring i forhold til de udplantede. Spændende at se, hvordan de arter sig i forhold til planter fra indkøbte frø.

Anthriscus sylvestris-2

Forårslugningen blev sat på standby under piletræet, fordi der dryssede skovmyrer i hundredevis ned af ryggen på mig fra pileblomsterne. Derfor er det væltet op med ukrudt, så bedet nærmest ligner en blomstereng. Vild kørvel, Anthriscus sylvestris, er en af dem med fart på. Den blomstrer allerede med fine, hvide blomsterskærme, og det slog mig lige, at det da vil være lidt fjollet at luge dem set i lyset af alle de krumspring, jeg ellers gør, for at få skærmplanter i bedene 🙂

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

4 Replies to “SÃ¥ kom sommerblomsterne i jorden”

Kære Lotte

Du er sørme tidligt på den med at plante sommerblomster ud. Det tør jeg ikke endnu. Hverken de hjemmelavede eller de indkøbte er blevet sluppet fri endnu. Jeg forstår så godt din hang til skærmplanter, for de er så graciøse og giver en skøn lethed i et staudebed.

Kære Nette
Ja, det er mÃ¥ske lidt tidligt, men haven her ligger lunt i svinget, sydvendt, pÃ¥ sandjord og nær den østjyske kyst. Desuden var vurderingen – efter at have konsulteret langtidsprognoserne i vejrudsigten mange gange – at risikoen for akut udtørring og næringsmangel var større end risikoen for frostskader. Planterne ser nu ogsÃ¥ ud til at være glade for at være kommet ud i det regnfulde vejr og til at nyde lys, luft og god plads. SÃ¥ jeg tror pÃ¥ det og krydser fingre, nÃ¥r ingen ser det 🙂
Lotte

Jeg er også i fuld gang med at udplante sommerblomster, og synes da, det er nu, det skal gøres (?)

Kniplingeblomst kan du godt glæde dig til – den har jeg haft de sidste par Ã¥r, men har desværre ikke fÃ¥et den sÃ¥et i Ã¥r.

SelvsÃ¥ede frøplanter af ‘Dara’ bliver desværre ofte hvide…..

Haj Marlene
Jeg havde godt en mistanke om, at de selvsåede planter ville slå tilbage. Men nu har jeg plantet nye mellem de gamle og håber på, at det kan give et fint farvespil.
Glæder mig til kniplingeblomsterne 🙂
Lotte

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved