Haveglæder, tips og tricks

Rovmiderne vandt – chili høsten er sikret

Capsicum høst -300Da krisen ramte i begyndelsen af juli i form af spindemideangreb i peber- og chiliplanterne i drivhuset, opgav jeg nærmest drømmen om at kunne høste i år. Men heldigvis er der nu fuld gang i høsten. Kuren virkede, selvom den i første omgang var lidt hård ved de stakkels planter.Capsicum Purple Beauty-2De nederste, hårdest angrebne blade blev fjernet, og de næstnederste fik svidninger af en lidt for grundig insektsæbe behandling, så de gik også til. Derfor er peberplanterne blevet til opstammede pebertræer. Det ser nu ganske fint ud, selv om det selvfølgelig ikke var meningen.

Capsicum Hot Banana-7Efter sæbebehandlingen blev der sat en sulten hær af rovmider ind. Og jeg skal da love for, at den fik ryddet op. Jeg har holdt grundigt øje men ikke set det mindste tegn på, at der skulle være overlevende spindemider tilbage, hverken i denne søde chili, Capsicum ‘Hot Banana’ eller i nogle af de andre planter.

Capsicum Purple Bauty-1Høsten er godt i gang, for det gælder jo om at få plukket de første frugter, så de ikke bliver de sidste. Snackpeberne, Capsicum ‘Corno di Torro’ høster jeg, når de har fået størrelse men stadig er grønne, for at frigøre energi til de næste i køen. Men de fantastiske lilla peberfrugter, Capsicum ‘Purple Beauty’ får lov at udvikle deres farve, der er en attraktion i sig selv.

Previous

Vinter violer i krukkerne

Next

Hvide stauder i septembersol

2 Comments

  1. Jeannie Vogt

    Sjovt at genkende “Hot Banana” den har jeg også i år. Er spændt på styrken, jeg har ikke haft den før. Nyttedyr er bare det bedste der er sket for de danske drivhuse, jeg har netop gang i bekæmpelse af Sørgemyg der var ved at ødelægge fremavlen af en masser stiklinger, men en behandling med nematoder ser ud til at lykkes.

  2. Finn Colmorn

    Hot Banana er en meget fredelig chili med styrke 3. Jeg klarer miderne med nytteplanter, jeg har 3 store urtepotter, 10 liter, med rejnfan fordelt rundt i drivhuset, ud over glæden ved blomsterne, duften, og et righoldigt insektliv, har jeg ikke haft spindemider i drivhuset siden jeg indførte guldknapperne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén