Helt Hen i Haven

Rosmarin brillerer i den vinterklædte have på flere måder

Jeg er pjattet med krydderurter og især med rosmarin, Rosmarinus officinalis. Hver gang jeg er begyndt forfra med en ny have, er det første, jeg planter, altid krydderurter. Så efterhånden er der krydderurter mange steder rundt om i haven fra køkkenhaven til staudebedene.

Rosmarin, Rosmarinus officinalis

Når jeg uden tøven vil erklære rosmarin for min yndlingskrydderurt, hænger det selvfølgelig sammen med, at jeg holder rigtig meget af smagen og ikke mindst duften af rosmarin. Men der er nu en tungtvejende grund mere. Det er nemlig en af de eneste krydderurter, der kan høstes af året rundt. Det er simpelthen ypperste luksus for mig på sådan en iskold dag som i dag at tøffe ned i haven og klippe duftende grene af min rosmarin, der med årene har udviklet sig til en hel lille busk.

Ny bog om mad med krydderurter

Når jeg tænker på, hvor mange krydderurter, jeg dyrker i haven, og hvad jeg bruger dem til, er der nok en umiskendelig tendens til gentagelser. Men nu skal der ske noget nyt, og jeg begynder med lækkerier tilsat rosmarin. Jeg har nemlig fået et anmeldereksemplar af en ny fin bog om madlavning med krydderurter: 'Krydderurter + 70 skønne og nærende opskrifter fulde af smag'. Så i dag har jeg fremstillet pecorino- og sesamchips med rosmarin. En pikant oplevelse, som jeg i hvert fald aldrig selv havde fundet på. Jeg vil også prøve at bage Focaccia med valnødder, salvie og rosmarin i nærmeste fremtid - og amerikanske pandekager med et touch af rosmarin og appelsin, er jeg også mere end varm på. Det var bare ikke så nemt at opdrive kastanjemel i Hundslund på en frysende søndag eftermiddag. Så vi nøjes med chips og en drink i dag - ikke så dårligt endda. Den spændende nye kogebog er skrevet af Sandra Pugliese og udgivet  af Muusmann Forlag. Den kan blandt andet købes her og her.
Velbekomme 🙂

Islygter med rosmarin og laurbær

Apropos iskoldt vejr, så er det godt nok blevet islygtevejr for alvor. Brrr. Også her kommer havens rosmarin til ære og værdighed sammen med en anden krydret sag, der kan høstes af hele året, nemlig ægte laurbær, Laurus nobilis, der er nabo til rosmarinen i havens luneste hjørne og har været det i mange år. Se her, hvordan du fremstiller islygter.

Et lille lys i vintermørket.

Således fik jeg tændt et lille lys i vintermørket, mens jeg gik og glædede mig, til der kommer lidt varme tilbage i luften, og alle de andre krydderurter kommer med friske skud, jeg kan nippe af. Der er nemlig mange flere opskrifter i krydderurtekogebogen, der ser ud til at kunne udvide udnyttelsen af krydderurteproduktionen i haven og repertoiret i køkkenregionerne.

Indlægget indeholder reklame 🙂

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved