rosa-i-need-you-33Først i august fik jeg en ny rose til den store krukke, der skjuler et brønddæksel midt i det rosa bed. Den faldt omgående godt til i omgivelserne og accepterede sin rolle som krukkerose. Siden har den været en stor gevinst for bedet, og selv om rosensæsonen jo reelt er forbi for længst, gør den det stadig godt og passer fint sammen med årstidens planter i bedet. Rosa ‘I need you’ hedder rosen, der er skabt af den danske rosenforædler Roses Forever. Læs mere her.rosa-i-need-you-20Rosen stod i fuldt flor, da den blev plantet i krukken, og den har faktisk blomstret lige siden med sine enkle, lidt vilde blomster, der passer perfekt her i haven.rosa-i-need-you-21Den dag i dag er den fuld af søde og optimistiske knopper, så jeg er da lidt bekymret over vejrudsigten. Frostvejr vil nok komme som en ubehagelig overraskelse for rosen. Forhåbentlig indstiller den bare overarbejdet og tager et velfortjent hvil, så den er klar til at starte på en frisk, når det bliver forår igen.