Det var næsten med andagt, at jeg sidste år ved denne tid tog imod en helt ny lyserød løjtnantshjerte, Dicentra spectabilis ‘Cupid’ til afprøvning i haven.

Løjtnantshjerte, Dicentra spectabilis ‘Cupid’

Planten blev plantet, plejet og passet og vel så egentlig glemt, som det ofte er de forårsblomstrende stauders skæbne, når de trækker sig tilbage og overlader scenen til det store sommershow. Men nu er den heldigvis dukket op igen i helt fin form. En sart lyserød løjtnantshjerte, det er da en plantenyhed, der både vil og kan noget. Den er ikke spor svær at lære at elske. Så fin og yndig at den må tale til enhver romantikers hjerte.

Løjtnantshjerte er vel i forvejen en af de blomster, der henvender sig mest direkte og utilsløret til alverdens romantikere, men den lyserøde farve giver den lige et nøk mere på romantikbarometret. Det er jeg næppe den første, der har tænkt, for sortsnavnet Cupid er jo det engelske ord for kærlighedsguden Amor.

Aurora på hvid løjtnantshjerte

Der var mere romantisk sværmeri i morgenluften, da jeg gik en stille haverunde med kameraet og glædede mig over både lyserød løjtnantshjerte og de gamle kendinge af nære slægtninge. Her er det den hvide løjtnantshjerte, Dicentra spectabilis ‘Alba’, der har fået besøg af sommerfuglen Aurora, der snupper sig et hvil på det yderste hjerte. De klæder da hinanden, de to 🙂 Hverken sommerfuglen eller dens larver gør løjtnantshjerte noget, så hjertet er ikke i fare. De lægger æg på vilde planter af korsblomstfamilien, som for eksempel løgkarse, der er masser af her på matriklen.

Den “rigtige”, gammeldag løjtnantshjerte med lysende pink, blomsterhjerter står selvfølgelig også i fuldt flor. Det er en af de første planter, der blev plantet her i haven, så den har i hvert tilfælde ti år på bagen. Heldigvis er løjtnantshjerte en både nem og stabil staude, der er ekspert i at time sin blomstring lige til mors dag.