Rhododendroin Irene Koster-16

Det er blevet rododendron tid, og både de stedsegrønne rododendron og de løvfældende azaleaer, der jo også er rododendron, er sprunget ud. Der er det særlige ved en del af azalea sorterne, som fx Rhododendron ‘Irene Koster’, at de dufter skønt. Og de lette blomster i lyserødt med et strejf af abrikos er da heller ikke at kimse af.

Rhododendron Persil-28

Rhododendron ‘Persil’ med cremefarvede blomster tilsat lidt gult og grønt er havens anden azalea. Ud over at være løvfældende er buskene meget lettere i deres grenbygning – nogen vil nok mene pindede – end de stedsegrønne arter og blomsterne er – set med mine øjne – noget mere yndefulde.

Rhododendron-28

Til gengæld har de hvide, stedsegrønne rododendron, som jeg ikke kender sortsnavnet på, gang i noget af et show lige nu. Busken er faktisk helt dækket af store hvide blomsterstande, der næsten lyser magisk i tusmørketimen.