Rhododendron forbindes almindeligvis med et surbundsbed inde i haven. Men her på matriklen er der plantet Rhododendron flere steder i skovbunden mellem brombærranker, og hvad vi ellers har af vilde vækster. Ideen stammerc fra en havetur til England for år tilbage, hvor der mange steder var plantet Rhododendron i de store parkers woodland garden. Den ide snuppede jeg lige med hjem, for der er jo den fordel ved Rhododendron, at de er stedsegrønne og dermed giver liv i den vilde del af haven året rundt.
For at det ikke skal blive for vildt, er der primært plantet Rhododendron 'Cunninghams White'. Jeg synes, de rent hvide blomster er så smukke, og så er det lidt sjovt, at knopperne faktisk er lyserøde. Hvor den farve bliver af, er lidt af et mysterium. 'Cunnighams White' er samtidig en god, stærk og stabil sort, der finder sig fint i at blive plantet direkte i skovbundens sandede jord uden særbehandling i øvrigt.
En af de vilde planter, som jeg er ret vild med i skovhaven, er bregnen almindelig mangeløv, Dryopteris filix-mas, der netop nu er ved at rulle bladene ud på sin helt egen, ret charmerende facon. Den dukker op af sig selv både her og der og får som regel lov at blive stående, for den passer fint til det meste.
I øjeblikket er skovbunden desuden helt dækket af liljekonval, Convallaria majalis, der er på nippet til at blomstre. Den kan det der med at være bunddækkeplante i hvert fald i forsommeren, og det er simpelthen så fint - og velduftende - når blomsterne folder sig ud. Det går jeg lige og glæder mig til, mens jeg nyder Rhododendron blomsterne.
