Helt Hen i Haven

Ramsløg til pynt

Allium ursinum-28Ramsløg, Allium ursinum, er vel den ultimative modeplante lige nu. Den vokser vildt - meget vildt - i skovbunden og har takket være kendis-kokkenes begejstring også fundet vej til mange haver som krydderurt i det tidligste forår. Også til min.

Allium ursinum-27Her står den nu ikke i hverken køkkenhave eller krydderurtebed men i et staudebed sammen med påskeklokker, der synger på sidste vers nu med smukke papirblomster, og så en vrimmel af sommerhvidblomme med dinglende, hvide blomsterklokker, der er perfekte naboer til ramsløgenes fine, hvide stjerneblomster. Hvis ellers man kan holde styr på den, er ramsløg lige så meget til pynt som til nytte, og indtil videre har jeg ikke haft problemer med uhæmmet frøspredning i det tørre, skyggefulde hjørne, hvor de blev plantet for fem år siden.Allium nigrum Pink Jewel-1Det er ikke svært at se, at ramsløg og den søde trylleløg, Allium nigrum 'Pink Jewel' er nært beslægtet. Trylleløg er en af de mange planter i Allium slægten, der bærer prædikatet prydløg. Det er små lave planter, der blomstrer rigtig fint med sart lyserøde stjerneblomster i lette skærme i forgrunden af det rosa bed lige nu.Allium aflatunense-28Jeg lagde en masse forskellige prydløg i efteråret, for jeg er ret vild med de kugleformede blomsterbolde, der danser i luften over staudebedene. Bristefærdige knopper lover gode oplevelser forude. Her er det Allium aflatunense ' Purple Sensation' der er stærkt på vej. Det bliver så godt.

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

One Reply to “Ramsløg til pynt”

Jeg elsker synet af prydløg i haven, og smagen af Ramsløg i maden. Jeg har mine Ramsløg i skovbedet, her må de gerne brede sig. De forskellige Allium er virkelig en af maj måneds gaver

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved