Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Prydløg stjæler hele billedet

Allium stipitatum Mount Everest-34Så er showet i gang. Mange steder i haven er forskellige sorter af prydløg begyndt at springe ud med fantastiske blomsterbolde, der svæver over bedene på lange, elegante stængler. En af favoritterne her i haven er den hvide Allium ‘Mount Everest’ med meterhøje stængler.Allium aflatunense Purple Sensation-32En anden klassiker er Allium ‘Purple Sensation’, der er en fin nabo til alm. blåkant. Jeg kommer altid til at tænke gigant purløg, når jeg går forbi den. Purløg har jo også sådan nogle fine, lilla blomsterbolde, selv om det ikke ligefrem er derfor, man dyrker dem.Allium aflatunense Purple Sensation-33Allium ‘Purple Sensation’ har nærmest perfekte, kuglerunde blomsterstande skabt af utallige lilla stjerneblomster. Mange af prydløgene har danske navne, men her er et undtagelsestilfælde, hvor jeg synes, det er nemmere at huske det latinske end det danske navn – eller endnu nemmere, bare sortsnavnet. Jeg kan i hvert fald ikke huske forskel på balkan-prydløg, neapel-prydløg, sibirisk-prydløg, turkmensk prydløg og tibet-prydløg …Allium Purple Rain-4Allium ‘Purple Rain’ er et førstegangs bekendtskab her i haven. Den er jeg ret vild med. Det er en krydsning mellem Allium aflatunense ‘Purple Sensation’ og den i mine øjne lidt voldsomme Allium christophii, der får meget store blomsterstande. Allium ‘Purple Rain’ har det bedste fra begge forældre, nemlig den smukke farve fra ‘Purple Sensation’ og den legende lethed fra ‘Allium christophii’. Et fint botanisk minde om den store stjerne er den nu også blevet.

Previous

Fejlplaceret træpæon

Next

Overvældende frodighed i drivhuset

2 Comments

  1. Anna grethe

    God morgen. Jeg er så forelsket i de viste Silver vortemælk. Har du evt et link til, hvor jeg kan købe dem??
    OG hvor køber du dog alle de smukke prydløg??
    Mange hilsner fra Anna grethe, Mariager

    • Lotte Bjarke

      Hej Anne Grethe
      Prydløgene køber jeg rundt omkring, hvor der sælges blomsterløg. Havecentre, supermarkeder osv, hvor jeg lige falder over dem.
      Jeg fik den fine vortemælk af en gartner, der havde den i en lille prøveproduktion i år. Den er udsolgt, men der kommer flere næste år, for den arter sig pænt og er virkelig lækker. Måske har nogle af staudegartnerierne med netbutik den. Staudemarken, Staudestedet osv – det er da værd at tjekke.
      Mvh Lotte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén