Haveglæder, tips og tricks

Projekt islygter lykkedes, og lygterne lyser så fint op i mørket

Projekt islygter, der blev sat i søen i fredags, er for første gang i flere år lykkedes, takket være et par iskolde nætter. Der skal nemlig forbløffende meget kulde til, for at islygterne bliver tilstrækkeligt tykskallede til at kunne holde formen.

Projekt islygter dag 2

Det er nemmest at få projekt islygter til at lykkes med de egentlige islygteforme, men i denne omgang var der også succes med ballonlygterne. Her gælder det jo om, at så meget af vandet fryser, at der opstår fine, glasklare isskaller, men ikke så meget, at hele kuglen er bundfrossen. Derfor er det altid et spændende øjeblik, når islygten lempes ud af ballonen.

Frodig islagte tømmes for vand

Men tadaaa. Projekt islygter lykkedes. Af kom ballonen og med et snuptag fik jeg vendt islygten om, så det overskydende vand kunne løbe ud gennem den runde top, og der derved blev hul til at sætte et fyrfadslys ned i islygten.

Nu med krystalkugle

Sådan en islagte er nærmest som den fineste krystalkugle 🙂

Anretning med islygter serveret

Islygterne fik selvfølgelig plads lige uden for indgangsdøren, så vi får mest mulig fornøjelse af dem, så længe de holder. Her i godt selskab med sølvtræ/spøgelsestræ, Corokia cotoneaster, rød grønkål, Brassica ‘Redbor’, husløg og lyng.

Islygter lyser op i skumringen

Og således hele resultatet af årets projekt islygter i skumringen. Så tjener bænken et godt formål, selvom den er for kold at sidde på i øjeblikket 🙂
Islygteformene, der gør det muligt at fremstille stjerneformede islygter, har jeg købt lige her

 

 

Previous

Forberedelser til frostnætter i yderste øjeblik

Next

Nyt design til skærehave og køkkenhave udløst af kædereaktion

1 Comment

  1. Hej Lotte,
    Inspirerende – vi er flyttet i sommerhuset for at slippe for den Corona-kedelige “storby”.
    Islygterne skal bestemt forsøges – forudsat klimatilpasning!
    Bedste hilsner,
    Jørgen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén