Helt Hen i Haven

Pil med problemer

salix-27Den store, gamle pilebusk har altid haft en særlig status her i haven. En lidt rodet men markant planteskulptur, der springer først ud med søde, bløde gæslinger og er den af de sidste til at tabe bladene. Også i år er de næsten forårsagtige gule og grønne høstfarver et forfriskende indspark her på de aller sidste efterårsdage.purpur-laedersvamp-1Men desværre er alt ikke, som det plejer og skal være. Det er nemlig kun halvdelen af busken, der diverterer med høstfarver. Den anden halvdel ser umiskendeligt død ud. Hen på sensommeren begyndte bladene pludselig at visne i utide. Det tørre septembervejr fik umiddelbart skylden, men det er vist ikke hele forklaringen.purpur-laedersvamp-2I februar lagde jeg mærke til noget mystisk svampevækst på stammen. Og jeg kiggede skam også efter i september, da jeg fik tanken, at svampene kunne have noget med sagen at gøre. Det er nemlig specifikt stammen i den del af busken, der er visnet, der var angrebet af svampe. Men i september var der ikke noget at se, så jeg slog det hen og glædede mig over det gode vejr.purpur-laedersvamp-2-2 Men nu er de der altså igen, frugtlegemerne fra en eller anden svamp. Og det er vist ikke så godt 🙁 Kontakt til videntjenesten på KU afslører, at der er tale om purpur lædersvamp, Chondrostereum purpureum, og at den angrebne del af busken derfor må erklæres for død. Så sandsynligheden for at den anden halvdel af buskens dage er talte, er nok desværre stor. Jeg må tænke i nye haveplaner... Videntjenesten ved en hel masse, men det kræver abonnement at stille spørgsmål. Til gengæld kan alle læse stillede spørgsmål og svar fra videntjenesten og der er en hel masse, man kan blive klogere af. Purpur lædersvamp angriber typisk gennem beskæringssår og er kendt for at forårsage plantesygdommen sølvglans på frugttræer. Især blomme og kirsebær er udsatte. Desværre er pil også en værtsplante.

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

One Reply to “Pil med problemer”

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved