Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Page 2 of 108

Rhododendron blomstrer i skovbunden

Rhododendron forbindes almindeligvis med et surbundsbed inde i haven. Men her på matriklen er der plantet Rhododendron flere steder i skovbunden mellem brombærranker, og hvad vi ellers har af vilde vækster. Ideen stammerc fra en havetur til England for år tilbage, hvor der mange steder var plantet Rhododendron i de store parkers woodland garden. Den ide snuppede jeg lige med hjem, for der er jo den fordel ved Rhododendron, at de er stedsegrønne og dermed giver liv i den vilde del af haven året rundt.For at det ikke skal blive for vildt, er der primært plantet Rhododendron ‘Cunninghams White’. Jeg synes, de rent hvide blomster er så smukke, og så er det lidt sjovt, at knopperne faktisk er lyserøde. Hvor den farve bliver af, er lidt af et mysterium. ‘Cunnighams White’ er samtidig en god, stærk og stabil sort, der finder sig fint i at blive plantet direkte i skovbundens sandede jord uden særbehandling i øvrigt.

En af de vilde planter, som jeg er ret vild med i skovhaven, er bregnen almindelig mangeløv, Dryopteris filix-mas, der netop nu er ved at rulle bladene ud på sin helt egen, ret charmerende facon. Den dukker op af sig selv både her og der og får som regel lov at blive stående, for den passer fint til det meste.I øjeblikket er skovbunden desuden helt dækket af liljekonval, Convallaria majalis, der er på nippet til at blomstre. Den kan det der med at være bunddækkeplante i hvert fald i forsommeren, og det er simpelthen så fint – og velduftende – når blomsterne folder sig ud. Det går jeg lige og glæder mig til, mens jeg nyder Rhododendron blomsterne.

 

Terrasserenovering fra kaos til zen på jysk

Nu er projekt terrasserenovering ved at være gennemført. Det kaotiske bed, der var en plage at kigge ud på inde fra stuen en stor del af året, er nedlagt, og der er lagt fliser i stedet, som årstidernes skiftende krukker kan indtage. Og så har jeg investeret i et spejlbassin/kæmpe fuglebad, som jeg længe har ønsket mig. Jeg har eksperimenteret med lidt zen på jysk ved hjælp af krukker med grønne planter. De små træer – mirabel, røn, ask, ahorn og tjørn – blev for adskillige år siden gravet op rundt omkring i den vilde del af haven og med vilje plantet i for små potter og oven i købet sultet, for at de skulle udvikle sig til miniature træer. Nu kommer de omsider til ære og værdighed.Jeg har været yderligere på rov i haven med en spade for at finde velegnede planter til min jyske zen stemning. Bregner er oplagte, og dem er der masser af i krattet, og jeg var også nødt til at snuppe en hosta til formålet. Det bliver fint, når den folder sine store blade ud.Den fine hvidkløver, Trifolium repens, er faktisk fra sidste år, men den har overvintret i krukken uden problemer og har fuld fart på igen.I forbindelse med den fuldførte terrasserenovering er der også flyttet lidt rundt på havemøblementet, for den læfyldte hyggekrog på terrassen er i forvejen en yndlingssiddeplads, og så er det i underkanten med bare en stol 🙂 Der er lagt en stor sten i spejlbassinet, der også er tiltænkt som spa til småfuglene, og de skal jo nødig risikere at drukne.
(Der er mange, der spørger, så her kommer lige en servicemeddelelse 🙂 Jeg har købt spejlbassinet her).

Endnu en omgang tulipaner og fritillaria’er

Vibeæg, Fritillaria meleagris, og kejserkrone Fritillaria imperialis, er ved at være slidt op for i år, men nu er der gang deres fætter, persisk fritillaria, Fritillaria persica, der er en løgvækst i særklasse.De næsten sorte blomsterklokker har den mest fantastiske overflade, der får mig til at tænke på en skjorte i mat, mørkviolet silke jeg havde en gang i mine unge dage.Jeg har flere gange lagt løg af persisk fritillaria uden at få andet end blade ud af det, men i år og sidste år er det lykkedes at få blomstringen med, som meningen er. Desværre er der også i år flere såkaldt blinde løg imellem, der simpelthen ikke danner blomster. Forhåbentlig gør de det næste år, men jeg må indrømme, at jeg tvivler.Det er især den hvidblomstrede sort, Fritillaria persica ‘Ivory Bells’, der har snydt mig. Kun et enkelt løg blomstrer allernådigst.Mens tiden er moden til at klippe hovederne af de første tulipaner, der er afblomstrede, er der heldigvis flere på vej. I dag er denne lille skønhed sprunget ud med sine lysegule blomster over det blågrønne løv. En meget fin farvekombination i mine øjne. Tulipa ‘Honky Tonk’ hedder sorten.

En anden af de senere tulipaner, der først lige er sprunget ud, er Tulipa ‘China Town’ med farvetegninger, der er en kunstmaler værdig. Sorten tilhører gruppen af de såkaldte Viridiflora-tulipaner, der har de grønne, langsgående bånd på kronbladenes yderside til fælles. Den sene blomstring er også et karaktertræk for Viridiflora-tulipanerne, der desværre ikke er af den slags, man skal satse for meget på vil komme igen.

Cirkus afhærdning er i gang og invitation til Åben Have

Mine mange forspirede sommerblomster glæder sig med garanti til at blive plantet ud i haven, så de hver især får lidt mere plads at begå sig på. Med først skal de lige lære at stå på egne ben, så nu har jeg indledt det årlige cirkus afhærdning, hvor planterne flyttes ud midt på dagen og ind igen om aftenen. De står godt på trædestien gennem bedet foran drivhuset, hvor der er nogenlunde læ og fint flimrende lys.Den øvelse fik mig lige til at tænke lidt fremad. Tænk, der er kun en måned til den årlige havefestival, hvor vi holder åben have. Det foregår 9.-10. juni, når sommerblomsterne forhåbentlig for længst er plantet ud og begyndt at få lidt fylde. Desværre er tulipansæsonen utvivlsomt forbi til den tid, men så er der heldigvis meget andet, der blomstrer.Jeg er i hvert fald ret sikker på, at blåregnen på portalen mellem det indre og det ydre haverum står i fuldt flor, som den gjorde på samme tid sidste år. Jeg kan også godt love, at datter Annes populære staude pop-up shop med sæsonens lækreste stauder lander i carporten igen, ligesom der bliver mulighed for at købe min bog, Slip haveglæden løs – fryd, facts og fiduser, lige her, hvor det hele begyndte. Der er flere indtryk fra sidste år på samme tid her. Sæt kryds i kalenderen og kig indenfor i haven, så vi får endnu en skøn weekend med masser af haveglade gæster og god snak. Jeg glæder mig så meget.Sidste år var det hjemmebyggede drivhus en nyskabelse i haven. Det har dog fået nye installationer siden. Blandt andet et plantebord med indbygget varme og en snedig maskemekanisk løsning, så der kan luftes ud på varme dage som i dag. Tagrygningen kan simpelthen løftes 🙂 I det hele taget er der som altid gang i et hav af projekter her i haven. Vi er fx i fuld gang med at renovere terrassen foran huset, hvor det smalle bed har været et problembarn længe. Nu kommer der fliser, spejlbassin og masser af krukker i stedet. Det bliver så godt 😉

Violer af flere slags som bunddækkeplanter

Jeg holder umådelig meget af violer af alle slags og har dem mange steder i haven, hvor de fungerer fint som bunddækkeplanter. De blomstrer her i forårsmånederne og står med pænt, fyldigt løv langt ud på efteråret.Den her pinseviol, Viola sororia ‘Freckles’ er en af favotitterne. De fregnede hvide blomster ser ud som om, de er blevet ramt af små, lilla malerstænk. Det er en livskraftig plante, der breder sig pænt, som gode bunddækkeplanter skal, men som nemt kan luges væk, hvis den ikke skal.En anden favorit er den lækre labradorviol, Viola labradorica, der har violfarvede blomster og meget mørkegrønne blade med toner af dybt violet og næsten sort. Den breder sig også stille og roligt fint og hjælper med at holde bedene fri for besværlig,  bar jord.Labradorviol gør det også godt som krukkeplante. Ja, faktisk er alle de oprindelige eksemplarer genbrugsplanter, der er kommet til haven som krukkeplanter.

Apropos krukkeplanter og violer, så har jeg netop købt og plantet årets ene og helt uundværlige eksemplar af australsk viol, Viola hederacea, der i modsætning til de andre ikke for alvor er hårdfør. Det ser fjollet ud med den enlige plante midt i skålen, men erfaringen siger, at den lynhurtigt fylder det hele. Udløberne er allerede på vej til at kolonisere den ledige jord.

Weekendbuket med tulipaner fra køkkenhaven

For en del år tilbage, lagde jeg en pose blandede bolsjer af overskydende tulipanløg langs soklen foran drivhuset i køkkenhaven med den tanke, at de da kunne bruges til en weekendbuket, og så var det det. Men af en eller anden mystisk grund bliver de bare ved med at komme igen og bliver flere og flere, mens de tilsvarende tulipaner, der omhyggeligt og farvekoordineret blev plantet i blomsterbedene, for længst er væk. Det har simpelthen udviklet sig til den dejligste tulipanskærehave med en sælsom blanding af sorter, der egentlig kan kunsten at klæde hinanden.Selv den sarte, sorte papegøjetulipan, Tulipa ‘Black Parrot’ kommer igen i det smalle bed langs drivhussoklen. Det samme gør en række hvidløg, der har delt sig voldsomt og nu er leveringsdygtige i frisk snitgrønt fra det tidligste forår. Den overflod kalder da på en weekendbuket sammensat efter de forhåndenværende søms princip. Foruden assorterede tulipaner er der vibeæg, Fritillaria meleagris, og sommer hvidblomme, Leucojum aestivum, i buketten, der har et solidt skelet af grene af blomstrende fuglekirsebær, Prunus avium, der netop nu danner hvide blomsterskyer i luftrummet over haven.Jeg snuppede også nogle grene af den blomstrende bærmispel, Amelanchier laevis, der er så fin lige nu med de lette, hvide blomster og det nyudsprungne bronzefarvede løv.

Stedsegrønne genbrugsplanter står i fuldt flor

Jeg har sikkert nævnt det før, men jeg synes det er overset, hvor meget stedsegrønne buske og træer betyder for, at haven er et dejligt sted hele året rundt. Men jeg gør det gerne igen 🙂 Lige nu er jeg ekstra glad for havens mange skimmia buske, Skimmia japonica, der har stået med fine, kuglerunde, røde blomsterknopper i små toppe mellem det mørkegrønne løv hele vinteren og givet haven både frodighed og farve.Nu er blomsterne sprunget ud med de fineste sarte, teglrøde nuancer. De dufter intenst og dejligt, og de bier og insekter, der er tidligt på færde, er vilde med dem. Der er endnu en god grund til at plante skimmia. Den store busk er lige som de andre genbrugsplanter, der er kommet til haven som krukkeplanter til vinterens og julens krukker. Når foråret kommer, bliver de plantet ud og finder sig dybest set i det mest utrolige fra haveejerens og vejrgudernes side. Med andre ord er de meget nemme at have med at gøre og udvikler sig, som det fremgår, både pænt og harmonisk.Skimmia fås også med hvide blomster som her sorten Skimmia ‘Finchy’, der blomstrer nok så fint og forårsagtigt.En helt anden af havens stedsegrønne, der også står i fuldt flor lige nu og gør alle fordomme om kedelige stedsegrønne til skamme 🙂 er den smukke pieris, Pieris japonica. Den har også stået med knopperne på spring hele vinteren og har nu foldet sine fine små, elfenbenshvide blomsterkrukker ud i smukke toppe.

Forresten har ide-nyt lige skudt en konkurrence i gang, hvor du kan vinde signerede eksemplarer af min nye bog, Slip haveglæden løs. Du deltager her.
Hvis du ikke tror på dit held, er der Mors Dag tilbud på bogen i webshoppen hos Forlaget Linnea frem til 8. maj 2018. Skriv kuponkoden MOR i feltet, så sparer du fragten. Bestil bogen her.

 

Tiltrængt krukkerokade med et touch af magi

De tidligste krukker med Primula og løgvækster er begyndt at se lidt trætte ud, så det er blevet tid til en tiltrængt krukkerokade og lidt nyt i krukkegrupperne på hver side af bænken, der står foran huset og byder velkommen. De hvide, grønne og gule nuancer klæder det grå hus og foråret, synes jeg, så dem holder jeg mig foreløbig til.Sidste sommer havde jeg stor fornøjelse af de lidt magiske hortensia’er, Hydrangea macrophylla Magical Four Seasons, der blomstrer fra nu og helt til efteråret kommer og oven i købet skifter farve undervejs. Nu har jeg været så heldig at få fingre i en sort, jeg ikke prøvede sidste år. ‘Noblesse’ hedder den elegante sag, der lige nu står med limegrønne blomsterstande, der efterhånden får hvide blomster med grønne kanter og derefter gradvist bliver mere og mere grønne. Den passer perfekt til farveholdningen her, så jeg glæder mig meget til at følge dens udvikling. Se flere af de magiske hortensiaer her.

Ved siden af står en anden lækker sag, jeg har haft stor fornøjelse af de senere år, fordi den simpelthen bliver ved og ved med at blomstre, og selvfølgelig også fordi den er så fin. Marokkansk margerit, Rhodanthemum ‘Casablanca’ er navnet på den elegante margerit, der bærer sine blomster på lange, stærke stængler.Også på den anden side af bænken er der blevet rokeret rundt og skiftet ud, så krukkegruppen er blevet frisk og pæn igen. Nye i gruppen er de fine, snehvide spanske margeritter, Osteospermum Sunny ‘Pingo’, der allerede fylder godt i krukkerne.I en klasse for sig er den fnuglette sag, der står på det lille bord. Nordisk fjeldarve, Androsace septentrionalis, hedder den smukke plante, der er ekspert i at give en hvilken som helst krukkegruppe eller sammenplantning lethed og ynde med sine store, løse skærme af små hvide blomster. Jeg lærte den at kende sidste år, og den blev lynhurtigt en krukkefavorit til de tidlige forårskrukker.

Blomstrende trækroner løfter stemningen i forårshaven

Det er nemt at fortabe sig helt i alle årstidens lækre løgvækster, der pibler op af jorden. Men engang imellem skal man nu alligevel huske at vende blikket opad mod  forårshimlen. Her i haven er det ekstra vigtigt lige nu, hvor flere forskellige arter af kirsebær og Co. har fyret op for det store show med blomstrende trækroer helt fyldt af blomster på de nøgne grene. Det er et skønt syn, der lige får forårsstemningen til at løfte sig en ekstra tand. Den store, lette busk, der næsten er blevet til et lille træ, der står i kanten af indkørslen, er en fujikirsebær, Prunus incisa med sortsnavnet ‘Lotte’. Et totalt impulskøb på grund af navnet, men et impulskøb, jeg aldrig har fortrudt.Lidt længere fremme på en hædersplads i indkørslen, står til gengæld et nøje planlagt indkøb. Det er oktoberkirsebær, Prunus subhirtella ‘Autumnalis’, der som navnet antyder småblomstrer lige fra oktober til nu, hvor det for alvor giver den gas med både blomster og de første blade. Indkøbt for at sikre en varm velkomst også i den kolde tid.Blomsterne er lyserødlige og dingler på sådan en sød måde i de tynde blomsterstængler.Men de træer, der nok tiltrækker sig allermest opmærksomhed både i og omkring haven lige nu, er den vilde mirabel, Prunus cerasifera. På andre årstider temmeligt ukrudtsbetonet i sin fremfærd men lige nu et fantastisk syn. Her er det træerne i fårefolden på den anden side af vejen, der lige giver den gamle grusgrav et touch af Provence. Træerne får deres markante form, fordi de kommunale lanskabsplejefår går og nipper af de nederste grene hele sommeren.Det smukkeste af de gamle træer væltede desværre i en efterårsstorm for et par år siden. Men mirabeller har en livskraft, der kun er beundringsværdig. Der var jo stadig en smule jordforbindelse, selv om det meste af roden var vippet op af jorden, så træet fortsætter med at blomstre storslået på sin helt egen henslængte facon.

Næring og beskæring sætter fart i roserne

Roser og sandjord er ikke nogen optimal kombination. Derfor er det meget begrænset, hvor mange roser, der vokser her på matriklen, og der må hygges lidt ekstra om dem, der trods alt er her.Faktisk er der jo allerede godt gang i roserne, og jeg er kommet meget senere i gang med den årlige beskæring, end jeg plejer. Projektet er gang på gang blevet udsat på grund af kulde og ubehageligheder, men i dag skal det være. Det går ud over nogle af de forårsfine nye blade, men der er masser af knopper længere nede i buskene, der er klar til at rykke.Beskæring handler jo i al sin enkelhed om at få facon på rosenbusken og undgå, at den bliver alt for ranglet. Når man klipper den tilbage lige over en knop, skyder den fra beskæringsstedet. Man kan endda være med til at bestemme buskens form ved at vælge knopper på hensigtsmæssig kurs ud af busken. Det er ret smart.Jeg prøver en ny strategi med havens ældste rose i det rosa bed i år. Sidste år var den ved at blive helt overvokset af stauderne – især kertepileurt, Polygonum amplexicaule – så jeg tænker, at en lidt ranglet busk faktisk vil være smart her. Det gør ikke noget, at den er bar for neden, det dækker stauderne for, og så kommer roserne forhåbentlig op i lyset. Det var teorien 🙂 Kort sagt, jeg har ikke klippet den nær så langt ned, som jeg plejer.Samtidig med beskæringen får roserne et næringstilskud at komme videre på. Det er simpelthen nødvendigt her på den magre sandjord, for roser er sultne planter. De får en spiseskefuld gødning hver. Så er der serveret.

Page 2 of 108

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén