Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Page 2 of 120

Velkommen til det Herrens haveår 2019

Traditionen tro vil jeg byde det nye og lovende haveår velkommen med et blomsterfyrværkeri fra året, der gik. Det blev på mange måder et atypisk haveår med mange dejlige oplevelser men også en del udfordringer. En langstrakt vinter og de tørreste sommermåneder i mands minde står stadig lysende klart i erindringen. Nu begynder det hele heldigvis forfra, og jeg kan næsten ikke vente med at komme i gang og få jord under neglene. Der er flere nye projekter på tegnebrættet, hvor det indledende arbejde snart kan iværksættes. Renovering af indgangspartiet med dertil hørende behov for træfældning for eksempel. Og et nyt og jomfrueligt bed til sommerblomster, hvor den gamle pil gik ud. Ihh det bliver godt, og ihh hvor jeg glæder mig.
Tak for i år til alle, der kiggede med. I ønskes et bragende godt nytår og et fantastisk, blomstrende (og forhåbentlig knapt så tørt) nyt haveår.
Kærlig hilsen Lotte

God jul og tusind tak for i år til alle derude

Brunkagerne er bagt, julegaverne er pakket ind, og juletræet er kommet på besøg iført sin fineste stads. Nu sænker julefreden sig lige så stille over matriklen her, og bloggen går på juleferie. Tusind tak for i år til alle jer der har fulgt med og er kommet med søde og finurlige kommentarer året igennem.
Jeg ønsker alle en dejlig jul og et funklende nytår.
Vi høres ved i det nye år, når det hele begynder forfra ude i haven 🙂
Kærlig hilsen Lotte

PS: Traditionen tro får I lige mit yndlingsvers fra min yndlingsjulesang.

Juletræet på besøg
hilser os fra eg og bøg,
med besked derude fra
at det lysner dag for dag,
og at solen fra sit skjul
ønsker os en glædelig jul.

 

Vintersolhverv med små træer der lover forår

Vintersolhverv er en årligt tilbagevendende begivenhed, der virkelig er værd at fejre. I går var årets korteste dag, og selv om det ikke lige er til at mærke, er daglængden faktisk tiltaget med et helt sekund. Nu går det den rigtige vej og hurra for det. Så begynder det hele forfra derude. Det har jeg fejret med at finde vinderen af den Instagram konkurrence, der blev udskrevet i forbindelse med Bogforum sidst i oktober. Det blev @fanniekn, der postede det fineste foto af forårsglade babyegetræer og nu kan glæde sig til at modtage min bog ‘Slip haveglæden løs’ som en ekstra, lidt forsinket julegave. (Læs om bogen her) Et par af mine egne babyegetræer er blevet til en miniatureskov, der passer i størrelsen til datter Annes ginger bread huse, og hygger fint og spreder lidt forårsstemning som krydderi på julerierne 🙂Jeg har jo lidt svært ved at stå for miniaturetræer i det hele taget. Rundt om i skovhaven dukker der mange selvsåede træer op, der gør sig super fint i krukker. Det kuglepyntede grantræ ved spejlbassinet er sådan et selvsået træ, der gør det smukt som juletræ her ved vintersolhverv.

Også i julekrukkegruppen ved fordøren, er der flere babytræer, som jeg har adopteret fra skovhaven. Det smukke træ på bænken er mit højt elskede sølvtræ eller spøgelsestræ, Corokia cotoneaster, der efterhånden har udviklet en smuk og velproportioneret krone fyldt med bittesmå, sølvfarvede blade.

Og så er det i øvrigt ganske vist, at haven er i fuld gang med at begynde forfra. En absolut yndlingsbusk her ved vintersolhverv er troldnød, Hamamelis x intermedia, som er begyndt at linde lidt på enkelte af sine utallige blomsterknopper og lade de solgule kronblade titte frem. Når julen er ovre, og det nye år er begyndt, står busken lysende gul af vinterblomster og fyrer op under forårsfornemmelserne.

 

Vinterknopper varmer sjælen på de korte decemberdage

Haven er derude, selvom verden i øjeblikket stå i julens tegn. En stille haverunde fjernt fra nisseland og duften af brunt og brændt giver en dejlig pause i alle juleforberedelserne og minder om, at planterne allerede er i fuld gang med at forberede sig på endnu et haveår. Mest tydeligt er det med de planter, der allerede nu står med struttende vinterknopper, der er designet til at modstå både sne og frost, så de er klar til at springe ud, når det bliver lunt og lyst nok igen. Havens forskellige rododendron, Rhododendron, hører til i den kategori. Denne hedder oven i købet Rhododendron ‘Schneekrone’, så den passer på en eller anden måde til årstiden.Stedsegrønne buske og især dem med optimistiske vinterknopper gør mig så glad på en kold og grå decemberdag. Den fine pieris, Pieris japonica, for eksempel. Jeg ved jo lige, hvor søde de små krukkeformede, flødefarvede blomster er, når de springer ud i smukke toppe. Og hvor glade skovmyrerne er for, at de gør det. Det glæder jeg mig allerede til, for så er det forår for alvor. Så ja, lad mig lige lufte kæphesten igen: Der er mange gode grunde til at plante stedsegrønne træer og buske i haven, så den er dejlig at færdes i året rundt.Jeg har allerede udråbt skimmia, Skimmia japonica ‘Rubella’ til ugens yndlingsplante. I min optik er det en af de allerbedste buske at have i haven, hvis der skal være noget at nyde året rundt. Hele vinteren står den med sine små toppe af kuglerunde, røde vinterknopper og kæmper for at bevare frodigheden og havestemningen, mens stauderne er gået under jorden, og de løvfældende træer og buske står med nøgne grene. Knopperne springer ud i det tidlige forår, bierne elsker blomsterne, og busken er et smukt og velformet element i beplantningen året rundt. Skimmia burde egentlig plantes i alle haver. Mine er kommet til som julekrukkeplanter og er blevet plantet ud i haven i det efterfølgende forår. Her har de, som det fremgår, udviklet sig rigtig fint, sandjorden til trods – eller måske på grund af – for der er ikke gjort yderligere for at gøre dem tilpas.Vinterknopper af skimmia er som oftest røde, men der findes også ret lækre sorter med hvide eller limegrønne knopper. Denne Skimmia ‘Finchy’ var julekrukkeplante sidste år og blev plantet ud i det tidlige forår i et nyt bed, hvor den har klaret sig fint trods nogle temmelig anmasende sommerblomster i årets varme måneder.

Krydderurter fra det eksotiske hjørne til julemaden

Der er ikke så meget grin ved det spiselige staudebed lige nu, selv om den dæmpede farveholdning i rødbrun og grågrøn egentlig er lidt lækker. Men toppene af de forskellige krydderurter og stauder får helt generelt lov at stå, til det bliver forår her i haven.Der er jo stadig frø til småfuglene i mange af dem, og de beskytter også planterne lidt mod den værste frost, når blade og så videre falder på jorden og så småt begynder at kompostere og vende tilbage til jorden. Og så er de simpelthen dekorative. Ikke mindst hestemynte, Monarda didyma, har de fineste vinterstandere.

Samtidig, et andet sted i haven, er der fortsat smagfyldte krydderurter at høste af til julemaden. I “det eksotiske hjørne”, hvor en gammel mur luner og giver læ på den sydvendte skrænt, kan der i hvert fald plukkes al den rosmarin, Rosmarinus officinalis, vi kan nå at guffe os igennem. Og det selv om vi er flere i familien, der er ret pjattede med rosmarin. Jeg var bekymret for planten midt på sommeren, da der var ørkentilstande i den ende af haven, og jeg blev nødt til at opgive at holde planterne med vand, men rosmarinen klarede skærene uden at kny, mens en del naboplanter måtte give op.En anden succeshistorie fra “det eksotiske hjørne” handler ikke om krydderurter – men så alligevel. Den lille laurbær busk, Laurus nobilis, leverer laurbærblade til flæskestegen og andet godt, så den bruges jo nærmest som en krydderurt. Busken blev flyttet fra det gamle drivhus, da det nye skulle bygges. Der havde den stået i årevis og været voldsomt plaget af skjoldlus og dertil hørende sodskimmel.

Men busken tåler åbenbart forholdene under åben himmel væsentligt bedre end sine plageånder, så selv om den ikke ligefrem har vokset sig stor her i det kolde nord, har den det fint og er leveringsdygtig i de flotteste laurbærblade til julemaden.

Stedsegrønne pieris med stjerneskud til juleværkstedet

Jeg har været så heldig at have besøg af min niece Karen i dag, så der har virkelig været fyret op under juleværkstedet i drivhuset. Hun har nemlig både et veludviklet julesind og en gedigen kreativ åre.Derfor gik jagten ind på velegnet dekorationsmateriale i hele haven. Vi blev hurtigt enige om, at de fine, stedsegrønne pieris buske, Pieris japonica, som jeg har i flere varianter, er helt eminente til formålet. På billedet er det en sort med hvidbrogede blade, der lyser rigtig smukt op både i haven og i dekorationerne. Pieris udmærker sig ved at have masser af skud, der ovenfra ligner små stjerner. Perfekte til juledekorationer.Her en grønbladet sort med elegante røde bladstilke. Buskene er gode i haven hele året rundt, men lige nu spiller de sammen med andre uundværlige stedsegrønne træer og buske en virkelig vigtig rolle, fordi de sørger for, at haven virker grøn og frodig selvom det er december.Karens krans i hendes helt eget design tog form, mens jeg sørgede for, at hun ikke løb tør for materialer. Se nu her, hvor smuk den blev 🙂

Grøn julestemning og kogleri ved fordøren

Jeg er kommet bagud i forhold til at få gang i julestemningen i krukkergruppen ved fordøren. Til min undskyldning skal siges, at den fine rosenslynger, Rhodochiton atrosanguineum, på klatrestativet åbenbart ikke har forstået konceptet sommerblomst. Den blomstrer og blomstrer, så det har været svært at forvise den fra hæderspladsen ved fordøren, hvor den har spillet hovedrollen i mange måneder. Men nu må den altså vige. Julestemning skal der til. Rosenslyngeren er flyttet ind under drivhustaget sammen med de nøgne jomfruer i kræmmerhuset og skaber nu en lille smule sommerstemning der. Det er det rene kogleri…I mangel af juletræ og likvider på juleplantebudgettet har jeg selv lavet et af et klatrestativ til slyngplanter ligesom det, rosenslyngeren vokser på. En lyskæde og kogler ophængt i tynd tråd, skaber illusionen af juletræ til husbehov. Desuden har jeg viklet mig til endnu et par snydejuletræer efter samme princip, som jeg brugte til de små forleden – hvordan ses her – og jeg har fyldt det lille af mine to jernkræmmerhuse med mos, kristtorn, vedbend og fyrrekogler fra haven. (Kræmmerhuset kan købes her – og det gælder i øvrigt også bakkebordet).Dermed begynder det at hjælpe på julestemningen. Det er ikke det rene kogleri, men måske en lille smule. Jeg har lige konsulteret Google, der kan fortælle, at kogleri er noget hemmeligt og mystisk, noget der er fremtryllet ved lidt behændigt hekseri. Mere hyggeligt end uhyggeligt, synes jeg.Jeg kan godt lide tanken om, at julestemningen i haven bliver til ved hjælp af lidt grøn magi og stemning fra skovbunden, så sådan kom mit bud på årets juleindgangsparti til at tage sig ud. Med eller uden kogleri 🙂 Palmekålen i midten er gravet op i køkkenhaven, og selvbestaltet gran, kristtorn og vedbend er også blevet gravet op rundt om på matriklen og har fundet vej til små urtepotter.

Omelet med fuglegræs med inspiration fra ny bog

Forlaget Muusmann har lige udgivet bogen ‘Sanke – Det gastronomiske måltid med omtanke’ af Githa Bennorth. Jeg tyggede mig igennem et anmeldereksemplar i går eftermiddags, mens regnen slog mod ruderne, vintermørket hvilede over haven, og tekoppen var inden for rækkevidde. Det var rigtig hyggeligt. Eneste problem var, at jeg ikke kunne fare ud og realisere al den inspiration til at fremstille smukke og lækre delikatesse med råvarer fundet i det fri, bogen fyldte mit hoved med.
Ghita Bennorths gode ide er at tage på sanketure i naturen og finde unikke ingredienser til kogekunsten, der ikke bare kan købes i supermarkedet. Der er guide til at sanke, til hvad man kan sanke, og der er frem for alt et hav af gode ideer til anvendelse af de indsamlede urter, bær og så videre. Som inkarneret plantenørd kan jeg sagtens finde på mange flere vilde planter, krydderurter med mere, der kan omsættes til smagfulde olier og eddiker, til mayonnaise, pesto, blonde-tuile (det skal jeg helt sikkert prøve), brombærperler (også noteret) og meget mere inklusive spændende hovedretter, snacks og desserter. Opskrifterne løfter sig lige et niveau eller to op over det, der plejer at foregå i køkkenregionerne her i huset, men de er nemme at gå til og kræver ikke alverdens mystiske ingredienser, der ikke er til at få fat på her ude på landet. Så det er vist bare om at komme igang 🙂

Forfatterens baggrund i smørrebrøds- og restaurationsbranchen spinder sig som en rød tråd gennem bogen, og man – eller i hvert fald jeg – får umådelig lyst til at komme i gang, teste og prøve af. Desværre er det jo ikke lige højsæson for at samle spændende urter i skoven, men det skal man ikke lade sig slå ud af. Nu hvor køkkenhaven nærmest ligger brak, har der bredt sig en sand fuglegræs-zunami mellem de sidste porrer og kålplanter. Og netop fuglegræs er på listen over vilde planter – for nu ikke at sige ukrudt – der kan sankes til køkkenbrug. Fuglegræs, Stellaria media, er en lille, levestærk og hårdfør urt, der december måned til trods skyder med masser af friske skud og også blomstrer sporadisk. Det ser da fristende ud 🙂Jeg klippede mig en skålfuld friske fuglegræs-skud til frokostbrug med min bonsaisaks, der også er ganske glimrende til at nippe urter med.Dermed fik jeg mit livs første fuglegræsomelet til frokost. Ikke så ringe endda. Fuglegræs smager friskt og ikke af alverden, men det er skønt at kunne hente sig nogle grønne vitaminer ude i haven nu, og det pynter gevaldigt på tallerkenen, hvor omeletten blev pyntet med både fuglegræs og rosenblade fra en af årets sidste rosenknopper. Jeg glæder mig, til det for alvor bliver sankesæson, så jeg kan prøve nogle af bogens spændende opskrifter af. Og jeg skal helt sikkert en tur til stranden, for jeg har voldsom lyst til at smage strandsennep og strandarve – og måske tang, hvis jeg bliver vild.
Bogen kan købes hos Saxo her. Det gælder selvfølgelig også min havebog, ‘Slip haveglæden løs – fryd, facts og fiduser’, der er en fin julegaveide til både nybagte og garvede havefolk. Min bog kan også bestilles direkte hos Forlaget Linnea, hvor du i december måned får en julegave med i købet, når du bestiller bogen. Du kan for eksempel vælge den fine bonsaisaks, jeg brugte til at klippe fuglegræs med. Tilbudet gælder, så længe lager haves. Læs mere her.

Ny, smuk stjerneprimula til julebordene

Der er dukket en ny og ualmindelig sød stjerneprimula op, der egner sig perfekt til december måneds hyggelige juleborde. Primula ‘Star Fever’ hedder sorten, som Gartneriet Pedersen sælger til butikker over hele landet.Den nye Primula ligner ikke de traditionelle forårsbebudere og er også tidligere på den, så de kan bruges til julens plantedekorationer allerde nu. De hvide blomster har smallere kronblade, så de virker lette og yndefulde og glimter som små stjerner mod de mørkegrønne blade. Ordet stjerneprimula har jeg selv fundet på, for jeg synes, det passer så godt til blomsterne.Der var lunt og hyggeligt i drivhuset i dag i solskinsvejret og dermed god anledning til at gå og blomsterhygge lidt. I blomsterkassen til sofabordet tindrer stjerneprimula og julestjerner i bløde farver sammen med hyacinter, stjernerosetter af Echeveria og en enkelt hvid novemberkaktus.Jeg ved godt, at mange synes, at en julestjerne skal være rød, men jeg er nu faldet temmelig grundigt for de nyere sorter med for eksempel sart laksefarvede blomster. I blomsterkunstneren Erik Buchs Blomsterværksted kaldes de anderledes julestjerner for vinterstjerner for at understrege, at stjernerne har deres berettigelse langt ud over selve juledagene. Det vil jeg også gå over til 🙂 Dekorationen her blev selvfølgelig lynhurtigt fragtet ind i stuen, for julestjerner tåler som bekendt absolut ikke kulde.

 

 

Adventsdekoration med hilsen fra skoven

Jeg går og hygger mig meget over mine spirede agern, der er blevet til de fineste miniatureegetræer. Det satte gang i tankerne, da årets adventsdekoration skulle kreeres. Mit yndlingsvers i min yndlingsjulesang, ‘Juletræet med sin pynt’, er det, hvor ‘juletræet på besøg, hilser os fra eg og bøg’, så det lå nærmest lige til højrebenet at bruge egetræerne i adventsdekorationen.

For at skabe en lille juleskov  har jeg gravet selvsået kristtorn, Ilex aquifolium, op i skovhaven og plantet i små potter og suppleret med indkøbte ‘mini- juletræer’, der ligeledes er blevet omplantet til små, rustikke terra cotta potter. Jorden i potterne er dækket med det forhåndenværende mos fra græsplænen for at understrege skovstemningen.Jeg kan godt lide en adventsdekoration med levende planter, der holder sig friske hele december. Her kan planterne vandes i en håndevending direkte i stålfadet, så skoven ikke falmer, før det er jul. Jeg ønsker alle en hyggelig julemåned 🙂

Page 2 of 120

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén