Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Page 2 of 98

Forsigtig der er spøgelsesblomster på færde

Der foregår mystiske ting. Systemet driller og bloggen er ustyrlig, så for lige at være på den sikre side har velkomstkrukkerne ved fordøren i dagens anledning fået et par uhyggelige tilføjelser. Det er jo Allehelgensaften i aften. Den aften, hvor hekse, genfærd, og hvad vi ellers har af mørkemagter, vender tilbage for at håne de gode helgener, der skal fejres i morgen på Allehelgensdag. Jeg har Googlet mig frem til, at der er tale om en gammel keltisk skik, når det handler om at skræmme de ubudne gæster væk med uhyggelige hoveder. Oprindeligt skåret i roer, men skikken bredte sig til USA, hvor der ikke var nogen roer, og så kom de orange græskar ind i billedet. Et billede, der som bekendt har bredt sig betydeligt. Det er blevet til Halloween i USA og efterhånden også her til lands, selv om vi jo helt parallelt lige så godt kunne holde Allehelgensaften.Nåmen et er Google og Co. et andet gys og glæde. Her i haven forekommer det oplagt at bringe de nøgne jomfruer/høsttidløs/Colchicum autumnale fra Gartneriet Pedersen i spil som spøgelsesblomster. De skal nok kunne skræmme en heks eller to. Blomsterne er ved at folde sig ud fra de nøgne løg, som den hvide dame på et dunkelt, gammelt slot. Endnu uden mere end et strejf af farve. Det er da virkelig uhyyyggeligt.

Sceneriet udvikler sig, i takt med at mørket falder på, men det er stadig planterne, der sætter den mystiske og lidt magiske kulisse. Vindheks, der ret beset hedder sølvtråd, Calocephalus brownii, er perfekt til forestillingen, og det samme gælder Senecio candicens ‘Angel Wings’, der bidrager med sit sælsomme lys i mørket. Og så selvfølgelig spøgelsestræ, Corokia cotoneaster, der er som skabt til en aften som i aften 😉 God aften til alle der tør være derude.

Speaking of spooky så er det endelig og efter betydelige trængsler lykkedes at genfinde det forsvundne kommentarfelt her på bloggen med hjælp fra René Sejling, der er en ørn til det med WordPress. Kommentarfeltet findes nu under det aktuelle indlæg og ikke som hidtil i bjælken øverst i indlægget. Håber, I kan finde det, for det er altid dejligt med respons. KH Lotte

Sidste udkald for at lægge tulipan løg

Jeg har været tilbageholdende med at lægge tulipan løg i år på grund af den verserende mosegrismistanke. Men helt uden går det bare ikke. Hvis nu jeg lægger løgene ganske tæt på de kejserkrone løg, der netop er lagt med det mål at holde mosegrise på afstand med deres skarpe lugt, går det forhåbentlig alligevel.Der er lige dukket yderligere bevismateriale op i sagen mod mosegrisene. En selvsået hyld, Sambucus nigra, der stod så fornuftigt, at den fik lov at blive stående, kæntrede pludselig. Det plejer hyld jo ikke at gøre, så mistanken om, at der var noget suspekt på færde, meldte sig. Et let ryk, så stod jeg med busken i hånden. Ingen rod, men stor overlevelsesevne og mange nye skud. Nu har jeg klippet toppen af den og plantet den igen, så får den en chance mere.Tulipan løg er jo nogle af de blomsterløg, der holder sig bedst og kan lægges senest, og derfor dem, det bedst kan betale sig at købe på udsalg sidst på sæsonen. Men nu er det ved at være sidste udkald, for nogle af løgene er faktisk begyndt at spire i posen. I jorden med dem i en susende fart. Det er løg af to tulipansorter, Tulipa ‘Lasting Love’ med farve som lækker rødvin, og Tulipa ‘Brown Sugar’ med en mørkt, teglfarvet nuance, der er blevet lagt sammen med de orange kejserkroner, Fritillaria imperialis. Det bliver vildt og forhåbentlig flot.Enkelte løg er ikke kommet i jorden, for de havde nogle skumle mugpletter, som ikke lige lovede godt for overlevelseschancerne. jeg vil jo nødigt putte noget i jorden, der i værste fald kan finde på at sprede sig til naboløg.

Nu skal der syltes rødbeder

Det er simpelthen syltevejr i dag, og køkkenhavens rødbeder er helt klar til at være med. Det er som om de nærmest skruer sig op af jorden i takt med, at de vokser. Umiddelbart ser sådan en fætter måske ikke så appetitlig ud, men det kommer den til. Det er et herligt job at forkoge rødbeder, give dem et chok under den kolde hane og så smutte de flotte rodfrugter ud af skrællen.Det er gået ret godt med at producere rødbeder i år. Sidste år var de så voldsomt angrebet af knoporme, at jeg faktisk overvejede, om det overhovedet var besværet værd i år. Men det var det heldigvis. Der er kun få skader, der må være indtrådt tidligt, for sårene efter knopormenes gnav er helet helt op.Sådan en kurvfuld nyopgravede rødbeder har de lækreste farver, men nu ryger toppene af og min syltebibel, Den Grønne Syltebog, ryger ned fra hylden. Den er fuld af pålidelige grundopskrifter, som man altid kan nyfortolke lidt, hvis man har lyst til at eksperimentere. Jeg har oven i købet lige opdaget, at Tørsleffs Husmoder Service faktisk stadig eksisterer og begår sig på nettet med mere moderne opskrifter. Det må jeg vist ha’ kigget nærmere på. Måske er der ideer til variation over syltede rødbeder.

Stærke krukkeplanter til overvintring i drivhuset

I går flyttede drivhusets stueplanter ind i varmen i annekset, hvor de ikke risikerer at blive skadet af lave temperaturer. Det gav ledig plads i drivhuset, så nu er en række af de krukkeplanter, jeg forventer vil kunne overvintre under glastaget, rykket ind og har genskabt den frodige atmosfære blot med en anden farveholdning. Bagerst er det en eukalyptus, Eucalyptus gunnii, og et spøgelsestræ, Corokia cotoneaster, og forrest et par lyserøde sorter af de føromtalte lækre høststenbræk, Saxifraga cortusifolia.Er de ikke bare helt skønne, med de små, asymmetriske stjerneblomster? Min erfaring fra sidste år er, at høststenbræk ikke bare er en super krukkeplante til efterårskrukkerne men også en god og holdbar stueplante. Så jeg forestiller mig, at den må være en helt perfekt drivhusplante, der kan trække sommerstemningen lidt i langdrag.Der blev nærmest trængsel på plantebordet midt i drivhuset, der er tænkt til at danne grænse mellem planteværksted og hyggehjørne, efterhånden som de stærke krukkeplanter flyttede til overvintring flyttede ind.Den pink begonie til venstre, Begonia ‘Ardonia Pink’ stammer fra Gartneriet 7eren, hvor jeg fik den i det tidlige forår med advarsler om, at den nok ikke var så stærk som Betulia sorterne. Men nu har den stået ude lige siden og ser stadig så godt ud, at den er blevet flyttet med ind som hyggespreder i drivhuset. Den er helt speciel med næsten sorte blade og lysende pink blomster. Den lille busk til højre, som jeg kom til at købe ved Odense Blomsterfestival hos Gartneren i Nonnebo, er også helt speciel med de sorte blade og blomster, der ser ud som om, de er lavet af pink gavebånd. Loropetalum chinense hedder planten, på latin. Noget dansk navn har den vist ikke, og som busk betragtet er den nok ikke helt hårdfør på vore breddegrader. Men mon ikke det går i drivhuset? Det må komme an på en prøve. Spændende er den i hvert tilfælde, og ifølge bøgerne skulle den være stedsegrøn, så hvis den ellers bryder sig om forholdene, kan jeg glæde mig over den hele vinteren.

Kuldskære stueplanter flytter ind

En del af de planter, der har skabt en dejlig og frodig grøn atmosfære i det nye drivhus hen over sommeren, er i realiteten stueplanter, der ikke bryder sig om alt for lave temperaturer. Så mens egebladene daler ned på drivhusets tag, er jeg gået i gang med at flytte de kuldskære stueplanter ind i varmen. Det gælder fx væddeløber, Chlorophytum comosum, og paradistræ, Crassula ovata.

Projektet rummer en del udfordringer for flere af planterne er ret overdimensionerede til almindelig vindueskarmsbrug. Men nu kommer de ind i annekset, hvor de gør ikke så lidt for helhedsindtrykket i gæsteværelset. Fredslilje, Spathiphyllum walliisii, har tydeligvis haft det godt med at opholde sig i drivhuset. Den var stor, da jeg arvede den fra min mor, der ikke kunne have den i vindueskarmen, men nu er den endnu større og endda i gang med at blomstre. Fredslilje og i øvrigt også væddeløber hører til de bedste luftrensende planter, vi har, så det ender med, at jeg kan tilbyde helseophold i annekset 🙂Også parasolpilea, Pilea peperomoides, har været tilfreds med et sommerophold i drivhusets gode lys. Nu må den ind i vindueskarmen, så den kan gentage succesen næste år. Så må jeg få det bedste ud af de planter, jeg forventer kan overvintre i drivhuset, så den gode, grønne stemning bevares gennem vinteren.Den eksotiske skønhed Eucomis ‘Leia’, har længe været krukkeplante uden for, men nu er den kommet ind, for den tåler ikke frost og så heller ikke rigtig ud til at bryde sig om alt det vand, der vælter ned. De afblomstrede blomsterstande er virkelig dekorative på deres lidt mystiske måde. Se her, hvordan de så ud, da planten stod i fuldt flor. Eucomis er en knoldplante, der kan overvintres frostfrit lige som Dahlia, så jeg tror, at planten får lov at visne ned i ro og mag i drivhuset, og så kommer den ind i værkstedet til overvintring sammen med Dahlia’erne, for den skal da genbruges næste år.

Fem nøgne jomfruer på havebordet

Når nu det gamle havebord står der alligevel i al slags vejr, er det kun rimeligt, at det bliver pyntet lidt op, så det ser hyggeligt ud, selv om vi er løbet tør for rare grillaftner på terrassen.De sære løg i forreste række er høsttidløs, Colchicum autumnale, der også er kendt som nøgne jomfruer. Det skyldes, at de krokusagtige blomster dukker frem på denne årstid, uden det der ligner blade til at lune sig mellem. Nu får de lige lov at ligge et stykke tid, så blomstrer de direkte fra løgene. Det ser ret betagende ud. Ideen skal Gartneriet Pedersen ha’ æren for.Blomsterne på bordet er tre sorter af høststenbræk, Saxifraga cortusifolia Autumn Grace, der ligeledes stammer fra Gartneriet Pedersen og sælges i butikker over hele landet. Jeg har allerede udnævnt høststenbræk til ugens yndlingsplante, for jeg er helt væk i den søde staude, der begynder sin blomstring på dette besynderlige tidspunkt.Autumn Grace serien har stor variation at byde på. Store og bittesmå blomster. Enkelte og fyldte. De fås også i lyserøde og rosa nuancer – dem kommer jeg utvivlsomt tilbage til 🙂Jeg stiftede bekendtskab med høststenbræk første gang sidste år, da jeg fik nogle prøveplanter til efterårskrukkerne. Nogle af dem blev siden plantet ud i haven, hvor de nu står og blomstrer nok så fint og forårsagtigt, mens egeblade og fyrrenåle rasler ned om ørerne på dem.Den her blev glemt i sin krukke hele vinteren men tog tydeligvis ikke anstød af det. Den har været så smuk som grøn bladplante hele sommeren, og nu er den også begyndt at blomstre. Blomsterstandene ser sjovt forkrøblede ud, lige når de begynder at folde sig ud, men det indtryk ændrer sig hurtigt, så Autumn Grace er et absolut godt navn til de herlige, yndefulde, efterårsblomstrende stauder, som jeg har forelsket mig uhjælpeligt i.

Krukker med oktoberfarver i hyggekrogen

Krukkerokaden, der begyndte i lørdags, fortsætter med uformindsket styrke og har nu ramt hyggekrogen i hjørnet af terrassen. Her skal der helst se rart og grønt ud året rundt, for der er frit udsyn til hjørnet inde fra stuen. Det blev til en krukkegruppe med oktoberfarver. De der varme nuancer, der ikke for alvor er høstfarver men alligevel er lidt derhenad. Gulgrønne, brunlige og et pift af orange med vægt på løvfarver og vækstformer frem for blomster.Ny i gruppen er den markante hedelyng, Calluna vulgaris Skyline, der har de sjove nærmest limegrønne spir. En lyng, der ikke blomstrer, men alligevel har meget at bidrage med. Den gør to planter, der er overvintret i krukkerne fra sidste år, godt selskab.Det lille pift af orange sørger et par lækre prydpeber, Capsicum Maya ‘Limbo’, for. De er fine krukkeplanter på den her årstid og frugterne af sorten her har da nogle helt fantastiske farver.Ny er til gengæld ikke den røde skovsyre, Oxalis vulcanicola. Men nu er den for alvor begyndt at blomstre, så den er kommet frem i lyset på halvmuren. Det er vildt at tænke på, at den kom til haven i foråret i en 9 cm potte. Der er jo blade nok til en helt restaurant.

Vinterløg og hvidløg i aspargesbedet

Nu er det en realitet. Det aspargesbilleinvaderede aspargesbed er nedlagt, rødderne gravet op og jordstykket fræset. Det er hermed omdøbt til løgbedet. Og bortset fra at jeg savner aspargeserne allerede, er jeg egentlig godt tilfreds med den løsning. Nu kommer vinterløg og hvidløg nemlig ikke til at stå i vejen for jordbehandling og forårsforberedelser i selve køkkenhaven. Så må vi etablere et nyt aspargesbed om et par år. Jeg ved lige, hvor det skal være.Nu er der sat stikløg af vinterløg, som har været lidt af et hit her i haven de seneste par år, som det ses her. Det er bare så lækkert at kunne høste sine egne løg allerede i juni. Det er dog ikke den samme sort, som det plejer at være, for den kunne jeg ikke hitte nogen steder. Til gengæld havde netbutikken  Solsikken sorten Allium ‘Troy’, som skulle kunne det samme, nemlig overvintre og efterfølgende ikke gå i blomst men danne store, fine løg. Store flotte stikløg kom med posten. Det bliver spændende at prøve.Samtidig fik jeg sat en række hvidløg fra samme kilde. De er af sorten Allium sativum ‘Vallelado’. Ikke noget bevidst valg – det var den, de havde 🙂 De store flotte hvidløg blev delt i fed, der blev gravet ned i 6-8 centimeters dybde i en lang række. Dermed skulle der være både kepaløg og hvidløg på vej i det nye løgbed. En anden smart ting ved det er i øvrigt, at det er nemt at dække med fiberdug, hvis vejrguderne kommer i tanke om at spille med musklerne.

Oktoberbuket med væltet kål og dahlia

De røde grønkål, Brassica ‘Redbor’ i køkkenhaven har lagt sig ned og er efterhånden noget værre rod. Til gengæld står stolt kavaler, Cosmos bipinnatus, stadig strunk og med masser af blomster. De er jo sået i køkkenhaven med henblik på havebuketter, så det gav alt i alt lige anledning til et nyt forsøg med en oktoberbuket til søndagsbordet med udgangspunkt i en af de røde kålstokke. Så blev der da ryddet lidt op.Sådan en kålstok er jo nærmest en hel buket i sig selv, så de andre blomster blev bare stukket ind mellem kålbladene. Kærtepileurt, Polygonum amplexicaule, og kinesisk Skt. Hansurt, Sedum spectabile, er også stadig leveringsdygtige ud i buketblomster.De dybrøde blomster af Dahlia ‘Lesotho’ har fulgt kålstokkenes eksempel og ligger hen ad jorden. Jeg tror simpelthen, de store blomster bliver for tunge, når de bliver våde, og det gør de jo hele tiden. Det gælder om at redde dem i en fart, for ellers går de til, når de kommer i nærkontakt med jorden. Heldigvis klæder de kålen rigtig godt, så de er selvfølgelig også selvskrevne i kålbuketten.

 

 

Gråt er godt til efterårskrukker

Jeg har gået med en forestilling om, at jeg skulle høste mine egne frø af chokoladeblomst, Cosmos atrosanguineus. Derfor fik planten lov at stå temmelig længe og skabe kaos i krukkegruppen ved fordøren, vild og voldsom som den var blevet. Men frø kom der ingen af i de mange visne blomster, og nu har jeg så googlet mig frem til, at sorten er steril. Bravo, Lotte. Derfor blev dagens hyggelige havejob at få shinet krukkegruppen op. Valget faldt på sølvgrå, hvide og grønne nuancer i en plantesammensætning med hovedvægt på bladplanter. Det lettede 🙂Jeg smuttede en tur i havecenter for at skaffe lidt nye forsyninger men måtte kæmpe mig igennem en hær af nisser… Og det er ikke havenisser, der er tale om. Sæsonens lækre planter var det til gengæld småt med. Bedste bud til mine planer var en stor, sølvgrå sølvtråd, Calocephalus brownii, der også kaldes vindheks, men den var også mega flot. Heldigvis har jeg lidt på lager og en del, der kan omrokeres og genbruges, så det gik alligevel. Vortemælk, Euphorbia ‘Diamond Frost’, er en af mine absolut yndlingssommerblomster, der er lige så fin endnu, så den var selvskrevet til den nye  gruppe med efterårskrukker.Vortemælk og den snehvide høstanemone, Anemone japonica, er de eneste planter med blomster i gruppen. Høstanemonen, der jo er en staude, var egentlig tiltænkt udplantning, men nu får den lige en krukkekarriere først, så kan den blive plantet ud senere.Sommerens store hit her i haven har været den spektakulære Senecio candicans ‘Angel Wings’. Jeg har haft et par planter på prøve siden det tidlige forår, der nu var blevet så høje og trætte, at glansen var gået lidt af dem. Men de har været helt fantastiske, som det blandt andet ses her. Heldigvis har jeg fået et par friske eksemplarer, for de er da også helt perfekte til efterårskrukker og super til at understrege det sølvgrå look.

Page 2 of 98

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén