Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Page 2 of 115

Charmerende solbrud i det store skrud

Solbrud, Helenium, er en staude, jeg egentlig aldrig har skænket ret mange tanker. Det blev der lige vendt op og ned på i sidste uge, da jeg lagde vejen forbi det meget hyggelige hollandske staudegartneri Kwekerij Jacobs i det nordlige Holland. Ganske som jeg opdagede, at min have mangler asters, Aster, da jeg besøgte Piet Oudolfs private have, står det nu lysende klart, at den også mangler solbrud til at give sensommerhavens glød en ekstra tand. Kwekerij Jacobs er et lille økologisk staudegartneri, der er placeret uden for lands lov og ret men alligevel ikke så langt fra den slagne vej. Svinget er absolut værd at slå, for foruden salg af planteskolens stauder er der fri adgang til en 6.000 m2 stor demonstrationshave, såvel som til indehavernes private have.Haven er en vild og skøn staudehave med masser af prydgræsser og virkelig masser af solbrud, der er planteskolens speciale. Faktisk i en sådan grad at haven omfatter en stor samling  af solbrud. Omkring 100 forskellige sorter er der i alle nuancer af glødende gule, orange og røde nuancer. Man går bare og smiler for sig selv, nyder farverne, duftene og tusindvis af insekters ivrige summen. Så fedt 🙂De mange sorter af solbrud er forsynet med navneskilte, så man kan finde tilbage til dem i planteskolens sortiment, der i øvrigt omfatter meget andet end solbrud. Jeg behøver vel ikke at fortælle, at der fremover også vil være solbrud at finde her i haven.

Foreløbig har jeg investeret i sorten Helenium ‘Amber Man’, der har den lækreste teglrøde farve. En dejlig souvenir fra en dejlig ud-af-haven-oplevelse. Så må det vise sig, om haven egner sig til solbrud, men det er jeg nu ikke særlig nervøs for, for jorden i planteskolen så ikke meget anderledes ud end min egen. Nu må vi se.Se flere billeder på planteskolens hollandsksprogede hjemmeside her.

Inspirerende besøg i den private have hos Piet Oudolf

Her i haven har den hollandske havedesigner Piet Oudolf noget nær gurustatus. Så da jeg opdagede, at han holdt åben have i sin private have, samtidig med, at jeg var i Holland i sidste uge, var det simpelthen nødvendigt at få presset et besøg ind i programmet. Det blev en kæmpe oplevelse, som vil stå og flimre på nethinden længe.Piet Oudolf har skabt den naturlige havestil, hvor græsser og stauder – gerne af den høje slags – væves sammen til fantastiske tæpper. Det ser vildt og vildt lækkert ud, når planterne får lov at folde sig ud i (nøje planlagt) fri dressur med veltrimmede hække i kontrast, der rammer hele herligheden ind.De mange mange græsser giver helheden den skønne, uhøjtidelige lethed, der er Piet Oudolf s varemærke. Kigget til majsmarken på den anden side af hækken er også en dejlig detalje, der er værd at lægge mærke til.Bemærkelsesværdigt er det også at opleve, hvordan staudernes frøstande er tænkt ind i helheden, hvor de bidrager smukt med spændende farver og strukturer i sensommerhaven. En virkning der må vare ved langt hen på vinteren.Græssernes fnuglette aks – her i selskab med smalbladet kattehale, Lythrum virgatum – giver haven et næsten eventyragtigt præg, synes jeg.Efter det besøg er der ingen tvivl om, at der mangler nogle stauder i min egen have. Den her guldbaldrian, Patrinia scabiosifolia, for eksempel. Sikke nu en farve.Og den her vernonia, Vernonia crinita. En to meter høj lækkerbidsken 🙂Jeg bliver helt sikkert også nødt til at have nogle flere asters, for de er da bare guld værd i sensommerhaven og helt geniale sammen med prydgræsser. Godt det er blevet plantetid 🙂

Blomstrende passionsblomst og miniature vindrueklaser

Stille og roligt er projekt junglestemning i drivhuset bogstavelig talt ved at bære frugt. I hvert fald har passionsblomst, Passiflora caerulea, med lidt hjælp fået viklet sine vildtvoksende ranker godt og grundigt rundt om metalstiverne under drivhustaget i hele husets bredde.Og efter lang tids venten er passionsblomst rankerne nu også begyndt at blomstre med de sælsomme blomster, der siges at fortælle Kristi lidelseshistorie. Blomsterne holder kun kort, men der kommer nye hver dag. Nu bliver det spændende, om de også finder på at sætte frugter. Det kan lade sig gøre, ved jeg.Frodigheden griber i det hele taget om sig i hyggedrivhuset. Også i den anden ende af huset er der – mere uventet – begyndt at brede sig grønne ranker under taget.Jeg burde selvfølgelig ikke undre mig, når nu det er en vin, Vitis vinifera ‘Marechal Foch’, der for fuld fart sender sine ranker til vejrs. Men sagen er den, at planten så helt anderledes ud, da jeg købte den sidste år. Busket og kompakt med bittesmå vindrueklaser. Klaserne er også i år små og meget dekorative, men selve planten arter sig mere, som en vinplanter normalt gør, så jeg klipper og beskærer, så det er en lyst for at bevare kontrollen. Jeg må vist lige have regnet på en bedre placering end på plantebordet til næste år. Det kunne være ganske fint med en mere permanent voksested til vinen, hvis den skal have lov at brede sig under drivhustaget. Og det skal den da 🙂

 

Der sker noget, når sommerblomster, kål og prydgræsser mødes

På min vej til endnu en plantefagmesse i det hollandske, passede det heldigvis lige med en pause med indlagt besøg i besøgshaven Park der Gärten i den tyske by Bad Zwischenahn. Det blev endnu en gang til en inspirerende ud-af-haven oplevelse, for hold nu op hvor går de til den med fantastiske kombinationer af stauder, sommerblomster, kål og prydgræsser.

Der er ikke kedelige eller ligegyldige farvekombinationer, havedesigneren der finder på. Ja, nogle af dem er næsten provokerende men også vildt fascinerende. Planteverdenen har meget at byde på. Den rødlilla grønkål, Brassica oleracea ‘Redbor’ er de meget glade for på de kanter, så den optræder i rigtig mange kombinationer. Her blandt anisisop, Agastache anisata, med lyslilla spir, der er ved at få lidt vintagepræg her sidst på sæsonen. Til gengæld er der fuld knald på den dramatiske rævehaleamarant, Amaranthus caudatus ‘Tower Red’, ligesom den lækre sort af håret solhat, Rudbeckia hirta ‘Cherry Brandy’ står i fuldt flot. Wow, siger jeg bare.Her er den iøjnefaldende grønkål og den høje kæmpeverbena, Verbena bonariensis, ved at forsvinde i en sky af den fnuglet præriehirse, Panicum virgatum ‘Fountain’. I det hele taget er brugen af både et- og flerårige prydgræsser i blomsterbedene et studie værd i sig selv. Kæmpeverbena er en anden gennemgående figur i de flotte bede. Her i en noget mere afdæmpet kombination – igen kål og prydgræsser – nemlig den et-årige, dungræs, Pennisetum villosum og blomsterkål, Brassica oleracea ‘Flower Sprouts Autumn Star’, der er en meget dekorativ krydsning af grønkål og rosenkål.
Jeg kom til at tage næsten 200 billeder i løbet af min kørepause i et heldigvis dejligt fotovejr … så jeg kommer nok tilbage til Park der Gärten på en regnvejrsdag, hvis nogen skulle være interesseret. Jeg skrev lidt mere om selve parken sidste år her.

Orange blomster klæder terrakotta krukker

Nogle af sommerkrukkerne har været på ferieophold under mere skyggefulde forhold. De var simpelthen ved at få hedeslag på træterrassen, der vender direkte mod syd. Men nu er haven så småt begyndt at trække vejret igen, og græsplænen er stille og roligt begyndt at blive lidt grøn på de mindst udsatte steder. Ja, nogle steder så grøn, at plæneklipperen for første gang i umindelige tider måtte trækkes af stalden. Det blev så også anledning til, at de ferierende planter kom frem i lyset igen, så de ikke står i vejen for plæneklipperchaufføren. Dermed har terrassen ved det spiselige staudebed igen fået sin kant af terrakotta krukker med orange blomster, som jeg synes klæder krukkerne så godt.Den smukke, terrakotta farvede spanske margerit, Osteospermum Sunny ‘Frida’, har dog holdt skansen i solen hele sommeren. Jeg fik den tilbage i april ved et arrangement hos Gartneriet 3Kanten, som det ses her,  så det må da siges at være godt gået. Den blev klippet tilbage før ferien og har taget den lidt med ro siden, men nu skal jeg love for, den er begyndt at blomstre igen. Jeg er pjattet med den farve 🙂Der knytter sig en lidt sjov historie til den lille fløjlsblomst, Tagetes Bonanza ‘Flame’       der står forrest i rækken. Den 30. maj modtog jeg en mystisk pakke fra frøfirmaet PanAmerican Seed, der forsyner gartnere over hele verden med frø. I pakken var der fem nye sorter af sommerblomster, som PanAmerican Seed syntes, en stribe fagjournalister skulle have lov at prøve. Tak sagde jeg og fik skyndsomst plantet de berejste planter om, så de kunne komme sig. Siden er de vokset pænt til, og nu er den nye fløjlsblomst med glødende farver så begyndt at blomstre. Det skal siges, at jeg har knebet den tilbage flere gange for at få planten til at buske sig. Ellers havde den blomstret for længe siden. Det bliver spændende at følge, hvad den kan.Planten i forreste geled er også en prøveplante. Den stammer fra den hollandske forædlingsvirksomhed Beekenkamp, der har lanceret en stor serie af begonie sorter, der har et helt andet udtryk end gængse begonier. De markedsføres som Begonia Dreams med henblik på at appellere til yngre havefolk. Den lækre ferskenfarvede sag med mørke blade og fyldte blomster hedder Begonia ‘Fragant Falls Peach’ og udmærker sig foruden stor blomsterrigdom og god holdbarhed ved at have en fin lille duft.

 

 

Plantemesse med lækkerier og plantenyheder til haven

De seneste dage har jeg befundet mig i en blomsterboble, for det er sæson for plantebranchens fagmesser, hvor der bliver købt ind til efterårssalget i havecentre med videre. Dejligt at lande i en frodig blomstrende oase oven på den tørre sommer. Så nu må I finde jer i lidt plantespan med plantenyheder, der kan være på vej til jeres haver. Jeg er i hvert fald ret fristet 🙂 Hvad mener I for eksempel om den her nye purpursolhat, Echinacea purpurea ‘Meditation Dream’, der på ingen måde er purpurfarvet. Blomsten starter som limegrøn i udspring og bliver efterhånden lækkert flødefarvet med teglfarvet midte. Wow siger jeg bare.Her er en anden lækker sag, der godt nok ikke er en af årets plantenyheder, men som ikke har så mange år på bagen. Det er høstanemone, Anemone japonica ‘Tiki Sensation’, der er fremelsket af den danske staudeplanteskole Staudegården.Danske rødder har også den fine nye rose, Rosa ‘Prins Henrik’ forædlet af Rosa Eskelund, Roses Forever, udvalgt af Prins Henrik selv og netop navngivet til minde om prinsen af rosenelskeren Ghita Nørby ved den store, internationale rosenkonvention i København.Der er også en ny sort af kokardeblomst, Gaillardia aristate Spin Top på banen. Den udmærker sig ved sin delikate, røde farve og en kontinuerlig blomstring. Jeg har en på prøve, så mere om den, når jeg har lært den bedre at kende.Sæbeurt, Saponaria officinalis, kan dårligt henregnes til kategorien plantenyheder, da den jo vokser vildt i den danske natur. Jeg kan faktisk huske, at jeg som barn har forsøgt at få den til at flytte ind i haven, fordi jeg syntes, den var så pæn. Det lykkedes ikke, men nu er der en mulighed, for nyt er det i hvert tilfælde, at en af staudeplanteskolerne har inkluderet den i sit sortiment.Hvor mange år på bagen den elegante hosta sort Hosta ‘Harry van Trier’ har, ved jeg ikke, men jeg har ikke set den før, og da jeg faktisk kendte Harry, der desværre ikke er mere, må den lige med i kavalkaden. Harry van Trier var en belgisk havejournalist, og jeg tror aldrig, jeg har mødt magen til omvandrende planteleksikon. Dejligt at hans minde lever videre i en smuk plante.

Orientalsk pileurt og kertepileurt har klaret tørken

De seneste måneders tørke har været let forståelig anskuelighedsundervisning i, at der er meget stor forskel på, hvor godt forskellige planter klarer sig, når de må undvære vand. Det her er for eksempel min græsplæne. Et noget trist syn. Heldigvis er jeg ikke så bekymret for græsset, der nok bare er gået i dvale, mens det har været umuligt at vokse. Det skal nok komme igen.Der er desværre også en del af de stauder, der burde være på toppen netop nu, der har lidt alvorligt i sommervarmen. Men hvis der er en, der ikke har ladet sig gå nævneværdigt på ud over at hænge lidt med bladene, når det var værst, så er det kærtepileurt,Polygonum amplexicaule, der blomstrer lystigt nu. De to lysegrønne strittere i baggrunden er en anden af sommerens succeshistorier.Det er nemlig endelig endelig lykkedes mig at få orientalsk pileurt, Polygonum orientalis, til at blive til noget her i haven. Det skylder jeg Bente stor tak for. Hun sendte mig nemlig nogle friske frø sidste efterår. De blev sået med det samme, og det gjorde simpelthen tricket, som pose efter pose af indkøbte frø ikke har kunnet.Mine eksemplarer er fortsat ikke så imponerende som dem, jeg har set i udlandet, men det har nok også noget med tørken at gøre. De har fået vand, men kun til husbehov i ny og næ. Men blomsterne er der, og slægteskabet med kærtepileurt er nemt at få øje på. Det samme er årsagen til det poetiske engelske tilnavn ‘Kiss me over the garden gate’ 🙂 Orientalsk pileurt er en enårig plante, så nu satser jeg på, at den sætter frø, så jeg kan få etableret min egen bestand af den spektakulære plante, der kan ses folde sig ud her.

Sølvgrå og lilla nuancer til sensommerkrukkerne

Haven har fået vand! Det skal fejres og hvordan gøre det bedre end med lidt krukkerokering og organisering af sensommerkrukkerne. Faktisk havde der samlet sig lidt forskelligt, som jeg ikke rigtig nænnede at stille ud i den bagende sol, men nu går det fint, selvom krukkerne ikke er så store. Heldigvis står de jo lige uden for døren, hvor de er nemme at holde øje med og vande, når det er nødvendigt. Planterne med de store, bløde, sølvfarvede blade er Senecio candiscens ‘Angelwings’, der vitterligt ligner englevinger. En fantastisk plante.En anden fantastisk plante er den her prydløg, Allium ‘Milennium’, der er så fin med sine langtidsholdbare lilla blomsterkugler. Jeg fik planten den 7. juni, da Gartneriet Møllerhøj havde inviteret en lille flok bloggere på besøg, og den har stået der og set lækker ud lige siden. Jeg har et par stykker i haven i forvejen, så den her skal plantes ud til de andre, når den er afblomstret. Men foreløbig gør den sig rigtig godt i en af sensommerkrukkerne.Prydpeberen, Capsicum ‘Calico’, er en plantenyhed fra Gartneriet Pedersen, som jeg er faldet fuldstændigt for. Bladenes farvespil i grå, grønne, lilla og hvide nuancer får mig til at tænke på særligt fint marmor. Blomsterne er lilla og de chili lignende frugter glinsende sorte. Helt skøn 🙂Et spændende farvespil kendetegner også alunrod, Heuchera ‘Glitter’, der er en blandt mange fine sorter fra Elvira Plants. Den passer perfekt sammen med de andre i krukkegruppen, der er holdt i sølvgrå og lilla nuancer med sine purpurfarvede stængler og næsten sølvlysende blade med markant mørkegrønne nerver. Et lysende eksempel på, hvor smukke farver man kan få i sine krukker eller for den sags skyld i haven, selv når der ikke er blomstrende planter.

 

Jeannett Fruergaards fantastiske sensommerhave

Som jeg nævnte sidst, bød sidste uge på en ud-af-haven-oplevelse af de helt specielle. Jeg besøgte nemlig Jeannett Fruergaard og hendes fantastiske sensommerhave i Stoholm i det midtjyske. Her spiller vajende prydgræsser sammen med årstidens lækre stauder i en simpelthen perfekt symfoni.Hvordan Jeannett får sine purpursolhat, Echinacea purpurea, til at stå så fantastisk, er mig en gåde. Det er et helt skønt og lidt magisk syn. Magisk er det også, at staudehaven blev anlagt i foråret 2016 og altså kun har et par år på bagen. Det er godt gået og et lysende eksempel på, hvad der kan lade sig gøre i haven, hvis man virkelig vil. Og det vil (og kan) Jeannett og hendes familie tydeligvis.Den store have er i det hele taget lækkert indrettet med mange afvekslende rum. Bag hækken og den smukke grønne portal gemmer sig endnu et misundelsesværdigt haverum.Her folder en enorm køkken- og især skærehave sig nemlig ud. Jeannett er vild med at binde lækre buketter – og vildt god til det – og så skal der jo være nok at binde af. Det er der også. Jeg har aldrig set sådan et slaraffenland af sommerblomster i mit liv. Jeg kunne gå der i timevis eller bare sætte mig midt i det hele og suge farverne, duftene og lyden af summende insekter i mig.Frøkenhat, Zinnia elegans i alverdens farver….

Og et glædeligt gensyn med hindebæger, Limonium sinuatum. Også lige til at blive blød i knæene af.
Til slut kommer så den gode nyhed: Jeannett åbner nemlig sin skønne sensommerhave for besøg i weekenderne 18.-19. august og 25.-26. august. Ud over at nyde haven er der mulighed for at købe planter, buketter og sørme også min bog, Slip haveglæden løs – fryd facts og fiduser. Læs mere om åben have på Jeannetts hyggelige haveblog www.jeannettfruergaard.dk

Staudesolsikker er havens humørbomber i tørken

Haven giver virkelig anskuelighedsundervisning i, hvilke planter der er tørketålende, og hvilke der absolut ikke er. Nogle af dem, der klarer sig godt trods et minimum af vanding, er havens staudesolsikker. Den her Helianthus ‘Lemon Queen’ blev plantet i foråret, og har som det fremgår klaret det der med at få sig etableret ganske udmærket.Den er blevet til en pæn, fyldig tue, den er lige så høj som mig, og nu er den også begyndt at blomstre med fine, små citrongule solsikkeblomster, som insekterne er ret pjattede med. Der er dejligt mange knopper på vej, så det er en investering, jeg er super glad for, nu hvor mange af havens andre sensommerstauder allerede ser meget slidte ud.Pilebladet solsikke, Helianthus salicifolius, er en anden af havens staudesolsikker, der virkelig har fundet sig til rette, efter at den blev plantet sidste år. Det er faktisk lige før, jeg er bekymret for, om jeg har undervurderet dens pladsbehov, men foreløbig går det.Pilebladet solsikke er en skulpturel plante, der fylder godt i landskabet hele sommeren, og nu har den også lige indledt en forhåbentlig langvarig blomstringsperiode ved at folde de første, små glade solsikkeblomster ud.Knapt så glade ser de hårdt prøvede jordskokker ud i det stærkt tørkeplagede eksotiske hjørne. Jordskok er jo i virkeligheden også en solsikke, Helianthus tuberosus. Jeg har i en tidligere have haft små, gule blomster i mine jordskokker, men det tror jeg ikke, de klarer i år. Til gengæld er jeg ikke så bekymret for, om der er knolde at høste af. Jordskokker er meget livskraftige planter, der som det fremgår ikke lod sig anfægte af, at de ved en fejl fik en omgang med fræseren i det tidligere forår. Det blev de bare til flere af 🙂Nu jeg er i gang med solsikkerne, er I også lige nødt til at ha’ det her billede af “rigtige” solsikker, den enårige Helianthus annuus. Billedet tog jeg i sidste uge, da jeg besøgte Jeanett Fruergaard og hendes fantastiske have. Er det ikke bare vildt skønt at have sin egen solsikkemark i haven? Den have kommer jeg tilbage til 🙂 Kig indenfor på Jeanetts blog her – og læg mærke til, at hun snart holder åben have. Et besøg kan varmt anbefales.

 

Page 2 of 115

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén