Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Page 2 of 131

Junis lækre stauder i sarte farver

Staudekløver, Trifolium pannonicum

Det begynder for alvor at ligne noget i blomsterbedene, hvor stauder, sommerblomster og roser i fællesskab slår farvetemaerne an. I det store, centrale bed, dominerer de lækre, sarte farver, som jeg er så glad for. Hvide, cremefarvede, grønne og sart lysegule blomster klæder hinanden så fint, synes jeg. Her er det for eksempel den skønne staudekløver, Trifolium pannonicum, der ikke bliver smukkere, end den er lige nu.

Sommerfugleblomst, Gillenia trifoliata

På den skyggefulde side af bedet er sommerfugleblomst, Gillenia trifoliata sprunget ud med en sværm af små, hvide sommerfugleagtige blomster. Det er en spinkel plante, men den er tæt forgrenet, så den udvikler sig efterhånden til en hel staudebusk. Også en af mine favoritter 🙂

Lodden løvefod, Alchemilla mollis

Hvis der er en plante, der er her og der og alle vegne på matriklen lige nu, så er det lodden løvefod, Alchemilla mollis. Jeg har plantet et hav af dem, for de er så gode til at pakke næsten hvad som helst ind i lette skyer af gulgrønne blomster. Jeg tror faktisk ikke, jeg har fundet noget endnu, de ikke passer til. Her er det storblomstret fingerbøl, Digitalis grandiflora, de smyger sig omkring.

Nøgen solhat, Rudbeckia occidentalis ‘Green Wizard’

Dagens sidste staude hører til i den mere aparte afdeling, men jeg er lidt vild med den. Det er en solhat, der har glemt at få farvede kronblade – eller randkroner, som det hedder, hvis det skal være botanisk korrekt. Nøgen solhat, Rudbeckia occidentalis ‘Green Wizard’ er navnet på den sære blomst.

Publikums favorithave på Cph Garden med gode plantenyheder

Drømmehaver til alle

Efter fire hæsblæsende dage, hvor en gammel flyveplads i Ballerup var omdannet til et mekka for havefolket, kan Haveselskabet som arrangør nu se tilbage på en vellykket og velbesøgt begivenhed. Cph Garden er slut for denne gang, men mon ikke vi godt kan begynde at glæde os til en ny version i 2021? Jeg har flere gange hørt, at Haveselskabet drømmer om at skabe en ny dansk tradition, så jeg tror i hvert tilfælde på det.
Allerede på førstedagen var der medaljeregn over de otte showhaver, der var blevet bedømt af en fagjury. Se hvilke der fik guld her. Men den måske største hæder blev først uddelt til allersidst, da publikums favorit blev kåret efter en afstemmning, der forløb over Cph Gardens fire dage. Her løb showhaven “Havedrømme til alle” med prisen.

“Drømmehaver til alle” var designet af den svenske havedesigner Hannu Sarenström og tilplantet fuldstændig overdådigt med spændende stauder i en lækker farveskala. Det var fantastisk at opleve, hvordan bier og sommerfugle i stort antal fandt vej til haven og tilførte den et summende lydspor. De særlige stauder i haven kom fra GC Plants nye staudekollektion fra amerikanske Walters Gardens, som jeg tidligere har skrevet om. Find historien her.

Salvie, Salvia ‘Pink Dawn’

Faktisk er jeg så heldig, at der allerede er nogle af plantenyhederne, der ar fundet vej til min have. Her er det den helt skønne salvie, Salvia ‘Pink Dawn’, der er flyttet ind i det rosa bed. Sikke en farve 🙂

Blåkant, Nepeta ‘Purrsian Blue’

Og her har vi en ny sort af blåkant, Nepeta ‘Purrsian Blue’, der udmærker sig ved en virkelig langstrakt blomstringsperiode og en kompakt vækstform.Det sidste betyder, at stauden ikke vælter ud over det hele efter den første regnbyge, som blåkant ellers ofte har for vane.

Det rummelige haverum

Blandt inspirationshaverne var publikumsfavoritten ikke overraskende “Det rummelige haverum” designet af Dorthe Kvist, Meltdesignstudio, for Land Højbede. Jeg har allerede vist billede fra haven, men her er den blevet beboet af to af Haveselskabets myreflittige frivillige medhjælpere, der fik det hele til at fungere. Bemærk i øvrigt de fine skyer af bakkestjerne, Erigeron karvinskianus, som jeg skrev om forleden, som det ses her. Dorthes brug af planten udløste en voldsom efterspørgsel hos plantehandlerne på pladsen, så mon ikke det er en staude, vi kommer til at se mere til.

Duftende buske skaber midsommerstemning

Pibeved, Philadelphus coronaria

Da træsterrassen her blev til for nogle år siden, blev der plantet en pibeved – også kendt som uægte jasmin – Philadelphus coronaria, som rygstød. Det kan forekomme lidt underligt at plante en busk lige midt i udsigten, men der var mening med galskaben. Sagen er nemlig den, at morgensolen rammer netop der, og det er rart at kunne sidde uforstyrret og i læ på sin morgenmadsterrasse. Vi har jo siddepladser nok, hvor det er udsigten, der kan nydes.

Pibeved, Philadelphus coonaria

Jeg synes også, der giver mening at plante en dejlig, smuk og solid busk, der oven i købet dufter, netop der, hvor man gerne vil sidde og nyde sin morgente.

Den blomstrende busk har vist aldrig været flottere, end den er i år. Den har heller aldrig været større. Faktisk er den nærmest ved at opsluge terrassen, så jeg bliver nok nødt til at regulere lidt i den, når den overdådige blomstring er ovre. Det tåler busken heldigvis fint.

Solsikkebusk, Helianthus SunBelievable ‘Brown Eyed Girl’

Det går i øvrigt også super godt for den spændende solsikkebusk, Helianthus SunBelievable ‘Brown Eyed Girl’ i krukkerne. Den har kurs mod en god planteanmeldelse senere på sommeren. Den vokser fint og frodigt og sætter hele tiden nye, glade blomster. De afblomstrede blomster klipper jeg af, og det øger tydeligvis plantens incitament til at danne endnu flere blomster. Jeg er spændt på, hvor stor den bliver.

Pibeved, Philadelphus x virginalis

Jeg har i øvrigt endnu en pibevedbusk i haven. Philadelphus x virginalis hedder hybriden med de smukke, let fyldte blomster, der dufter himmelsk.

Af samme grund er busken plantet lige uden for terrassemuren, så duften kan bølge ind over terrassen. Også den har fået rigtig godt fat og har udviklet sig til en smuk og blomsterrig busk, der lige nu spreder den dejligste midsommerstemning omkring huset.
Jeg ønsker jer alle en super skøn Skt. Hansaften i det fantastiske midsommervejr 🙂

Blomsteroverraskelse fra overvintrede bladplanter

Grå evighedsblomst, Helichrysum petiolare

Som mange vil vide, holder jeg meget af mine krukkeplanter hele året rundt. En del skiftes ud, når de går til. Nogle bliver til genbrugsplanter, der plantes ud i haven. Og så er der dem, der kan klare flere sæsoner i krukkerne. Grå evighedsblomst, Helichrysum petiolare, står som regel af sidst på vinteren, men i år har den klaret skærene og har været klar til både forårs- og sommerkrukker. Jeg har gået og luret lidt på, at vækstformen på det seneste har virket anderledes og mere oprejst end normalt, og sandelig om ikke pludselig den overvintrede plante diverterer med den fineste blomsteroverraskelse.

Jeg har aldrig set blomster i grå evighedsblomst før, men de små cremefarvede blomsterstande passer da perfekt til det sølvgrå løv, der jo ellers er den primære grund til at dyrke planten. De bliver formentlig mere gullige, når de springer mere ud, og så kan det godt være, at det bliver nødvendigt med en krukkerokade. Men lige nu passer de fint i farven, hvor de står.

Sølvsalvie, Salvia argentea

En anden, omend knapt så overraskende, blomsteroverraskelse byder de overvintrede eksemplarer af sølvsalvie, Salvia argentea på lige nu. Der er jo også en plante, der primært dyrkes for sine blades skyld. De lækre, store, bløde blade, som man bare får lyst til at røre ved, som det ses her.

Sølvsalvie i blomst

Men sølvsalvie er en toårig plante, så det er kun år 1 man har fornøjelse af den flotte roset af sølvblade. Hvis planten overvintrer, som den kan i milde vintre, begynder der at ske noget i midten af rosetten lidt hen på foråret. Blomsterstænglen skyder til vejrs som en raket, og nu står den så og blomstrer med store, hvide læbeblomster i en spektakulær blomsterstand, der har det med at kæntre. I princippet indvarsler blomstringen plantens snarlige død, men jeg har tidligere haft held med at klippe blomsterstænglen af, før blomstringen er helt overstået. Det har fået planten ti lat skyde med en ny roset. Om det virker hver gang, skal jeg ikke kunne sige, men det er da forsøget værd.

Fluefanger, Dionaea

Dagens sidste blomsteroverraskelse tegner en af de kødædende planter, jeg installerede i drivhuset sidst i marts, sig for. Det er fluefanger, Dionaea, der synes, at den også skal vise sine fine blomster. Historien om de kødædende planter finder du her.

Haveglæden blomstrer på Cph Garden

Så kom dagen, hvor årets store havefest og havehyldest, Cph Garden, begyndte. Den begyndte næsten lige som sit engelske forbillede, Chelsea Flowershow, for det myldrede simpelthen til med haveglade folk fra første færd. Her kommer lige en hurtig billedkavalkade fra haveudstillingen, der så absolut er et besøg værd. Og der er heldigvis åbent tre dage endnu, så du kan sagtens nå det.

Skærsommernatsdrøm

Der er otte showhaver og ni mindre inspirationshaver på Cph Garden, der alle har meget at byde på. Både når det gælder de store linjer men ikke mindst, når det gælder ideer til detaljer, man sagtens kan snuppe med hjem. De otte showhaver er blevet bedømt af en tjekket og forstandig jury, der sendte en medaljeregn ud over haverne midt på formiddagen. Fire guldmedaljer, to sølvmedaljer og to bronzemedaljer udløste juryens votering. Her er det en detalje fra den stemningsfulde have “Skærsommernatsdrøm”, der ikke alene fik en guldmedalje, men også blev kåret som udstillingens bedste showhave. Den er designet af Lise Bollhorn og Erik Dal fra Damholmgaard.

Haveglæder

Der var også guld til den lækre have “Haveglæder”, designet af Nete Højlund med brancheforeningen Danske Havecentre som partner.

Dansk Jungle

Endnu en guldmedalje gik til haven “Dansk jungle” designet af haveselskabets arkitekter.

Naturligvis – Den vilde have

Den fjerde guldmedalje gik til haven “Naturligvis – Den vilde have”, designet af Katrine Turner.

Det rummelige haverum

De otte showhaver er Cph Gardens store trækplastre, men begivenheden har også en hel masse andet at byde på. De ni inspirationshaver er som navnet siger pakket med inspiration lige til at låne af til haven derhjemme. Her er det inspirationshaven “Det rummelige haverum” designet af Dorthe Kvist for Land Højbede.

Dertil kommer en overdådighed af haveshoppingmuligheder, som man skal have en virkelig stærk rygrad for ikke at lade sig friste af. Der er simpelthen alt godt til havefolket fra planter og haveredskaber til havekunst, havemøbler og havebøger. Dertil kommer et spækket aktivitetsprogram med arbejdende værksteder og foredrag. Jeg tager selv turen igen i morgen og håber at se jer, når jeg slipper haveglæden løs i Taletelt 1 kl. 16 med mit bud på, hvordan man får mest mulig haveglæde ud af det stykke jord, man er så heldig at kunne kalde sin have 🙂

Selvsået er velsået fingerbøl og blomsterkørvel

Fingerbøl, Digitalis purpurea

Jeg er helt klart fan af planter, der sår sig selv, så de dukker op på passende steder rundt om i haven, hvor jeg slet ikke havde tænkt på at plante dem. Når det så oven i købet er et par yndlingsplanter som fingerbøl og blomsterkørvel, der mestrer teknikken, ja så er der ikke et øje tørt.

Det er sjovt med fingerbøl, Digitalis purpurea, der nærmest kan trylle. I hvert fald har jeg kun plantet hvidblomstrede eksemplarer, og der dukker da også et par spontane af de hvide op hist og pist. Men langt de fleste af de selvsåede planter er purpurfarvede ganske som arten. Der var faktisk nogle vilde eksemplarer af den to-årige art på matriklen, da vi flyttede ind, så måske har de blandet sig i formeringen. Eller måske er de forædlede hvide sorter bare vendt tilbage til deres oprindelse efter selv at have fået lov til at stå for partnervalget. Men ingen klager her. De purpurfarvede fingerbøl med de fine prikker inde i fingerbølblomsten er også så fine.

Blomsterkørvel, Orlaya grandiflora

Fingerbøl og blomsterkørvel, Orlaya grandiflora, er et fint makkerpar, i det team, der glæder haveejeren ved at så sig selv rundt omkring på passende vis. Blomsterkørvel er en anderledes og meget delikat skærmplante, jeg forelskede mig hovedløst i ved et besøg i Sissinghurst gardens i England for nogle år siden. Der blev fremskaffet frø og sået og kælet for småplanterne, før de blev plantet ud. Nu kommer de helt af sig selv. Det er bare dejligt.

Hjertegræs, Briza maxima

Men fingerbøl og blomsterkørvel er ikke de eneste, der er gode til atså sig selv. Hjertegræs, Briza maxima, er næsten lidt for skrap til disciplinen. Den sår ikke sig selv sporadisk men i voldsomme mængder. Jeg har en hel skov midt i det centrale blomsterbed, der nærmest er ved at kvæle omgivelserne. Så nu er jeg begyndt at luge nogle af planterne for at tørre de fine aks, der dingler i trådtynde stængler. De er super søde i buketter, men det er lidt af et skrækscenarie, hvis de alle sammen kommer i tanke om at så sig selv.

Fugeplanter med ganske særlige evner

Bakkestjerne, Erigeron karvinskianus

Jeg er vildt fascineret af fugeplanter, der synes at kunne vokse i det rene ingenting. En af dem, man ofte støder på i og omkring engelske haver, er bakkestjerne, Erigeron karvinskinanus, der kan kunsten at få det til at se ud som om, der svæver en sky af blomster over en belægning. Så da jeg fik den brolagte skråning langs trappen op mod huset, var der ikke langt fra tanke til handling. Der blev selvfølgelig plantet både bakkestjerne og et par andre fugeplanter til at fylde mellemrummene ud og bløde belægningen lidt op.

Det er et par år siden, men nu begynder det lige så stille at virke efter hensigten. Planterne, der blev plantet på stensætningen over brolægningen, selvsår pænt i mellem chaussestenene, så min blomstersky så småt er ved at være en realitet.

Trædepude, Leptinella dioica

Bakkestjernen slås lidt om pladsen mellem chaussestenene med trædepude, Leptinella dioica, som er transplanteret direkte ned i fugerne fra en beplantning et andet sted i haven. Det er imponerende så hurtigt og effektivt, de har fået fat. Nu vil de ovenikøbet til at blomstre med små, fine knappenålsblomster.

Rød stenurt, Sedum spurium ‘Tricolor’

Men der er flere fugeplanter med i kampen. Her er det en sort af rød stenurt, Sedum spurium ‘Tricolor’, der er så effektiv, at den helt skjuler brolægningen på denne årstid.

Men tilbage til bakkestjernen, som må have en hånd, hvis de andre fugeplanter bliver for nærgående. For det er jo den svævende blomstersky, jeg er ude efter. Den blomstrer så fint med lette, tusindfrydlignende blomster på lange tynde stængler, der dingler hid og did. Humlebierne er vilde med blomsterne, selv om de faktisk ikke kan bære de store insekter, så der er tydeligvis også tale om en plante, der er god for dyrelivet. I min staudebog står der, at bakkestjerne er lidt udfordrende at have med at gøre her til lands, fordi planten dårligt tåler vinterfugt. Men det er jo heldigvis ikke det store problem her på kanten af grusgraven.

Søde, sære og seje blomster på en junisøndag

Farvebælg, Baptisia australis ‘Pink Truffles’

Hold nu op, hvor er alting frodigt lige nu. Det er jo næsten ikke til at følge med. I hvert fald ikke med ukrudtet. Samtidig har haven nye blomsteroplevelser at byde på hver dag. Der er både søde, sære og seje blomster, der springer ud, så det gælder om at holde haven under konstant observation. Her er det oven i købet en vaskeægte plantenyhed, der blomstrer. Den strøg så lige ind på listen over yndlingsplanter her i haven. Farvebælg, Baptisia australis ‘Pink Truffles’ er navnet.

Farvebælg hører klart hjemme i kategorien søde blomster. Jeg har en blå i forvejen og har tidligere haft en chokoladebrun, men jeg har aldrig set den i den her lækre lyserøde nuance før. Blomsten kan minde lidt om en lupin – og er da også beslægtet – men den er meget mere let og elegant. Passer perfekt til min have.
Planten er en blandt en hel stribe af virkelig spændende og anderledes plantenyheder fra Gunnar Christensens Planteskole, GC Plant i daglig tale. Planteskolen har indgået et samarbejde med den amerikanske planteskole Walters Gardens, der er kendt for sin omfattende planteforædling. Derfor kan vi nu få nye og helt anderledes planter til vores haver i de danske havecentre. Der er virkelig noget at glæde sig til. Jeg har set prøvemarken, hvor sorterne testes, før de slippes løs i butikkerne, så jeg kan love jer, det er ganske vist 🙂 Læs mere her.

Honninglilje, Nectaroscordum siculum

Blandt de søde, sære og seje blomster, der sætter krydderi på havevandringerne lige nu, er også honninglilje, Nectaroscordum siculum. Den hører ubetinget hjemme i kategorien af sære men også ret dejlige blomster. Jeg lagde en del løg i efteråret, og nu står planterne i fuldt flor med de sjove, løse lidt rodede blomsterstande med stribede, klokkeformede enkeltblomster i bløde farver. Lidt a la prydløg men alligevel ikke.

Blåstjerne, Amsonia elliptica

Blåstjerne, Amsonia elliptica, hører til de seje blomster. Ja, søde og lidt sære er de også, for blåstjerne er ikke nogen helt almindelig staude. Lige nu står den med de smukke blomsterstande fyldt med sart lyseblå stjerneblomster. Det gør den år efter år, selv om den står på min elendige sandjord og dybest set må klare sig selv. Ret sejt gået.

Blåstjerne, amsonia tabernuemontana

Jeg har faktisk to arter af blåstjerne i haven. Jeg har svært ved at se forskel på dem, men de er købt med to forskellige skilte i. Amsonia tabernuemontana er navnet på denne. Jeg er simpelthen faldet for planten i flere omgange ved besøg i den hollandske staudeplanteskole De Hessenhof, der har et urimeligt stort staudeudvalg målrettet plantenørder af værste skuffe. Der vokser den blandt andet i hegn og hække mellem planteskolens forskellige rum og er nærmest blevet til buske. Her går det mere adstadigt, men de kommer begge to trofast igen år efter år og blomstrer lidt mere – og dejligt længe – fra år til år.

Blomstrende stole og bænke på Cph Garden

Nogle gange tager sådan en lazy lørdag med udsigt til skybrud, og hvad ved jeg, en uventet drejning. Som da jeg nu fik besøg af Haveselskabets udsendte, der spurgte, om jeg ville være en af dem, der kom med et bud på blomstrende stole for at markere, at årets største havefest, Cph Garden, løber af stablen fra torsdag i næste uge. Dekorere en stol – eller snarere bænk – ja hvorfor ikke 🙂
Forklaringen på den uventede opgave er, at vartegnet for årets udgave af Cph Garden er en Verner Panton stol dekoreret med blomster. Det er Tine Mouritsen, der står bag en af Cph Gardens inspirationshaver, der har lavet et såkaldt gardenificeret hack på møbelklassikeren for at rykke lidt ved forestillingen om, hvad der kan lade sig gøre i haven. Jeg behøver næppe at sige, at der vil være flere forskellige blomstrende stole i Tines inspirationshave under overskriften Growing Classics.
Det var en udfordring, der her i haven var svær at sidde overhørig, også selv om det ikke var en Verner Panton stol (og gudskelov for det) men en fin lille klassisk bænk i dukkehusstørrelse, der var opgaven.

Det blev så en af de dage, hvor jeg har været rigtig glad for alt det mos, der vokser i den såkaldte græsplæne. Faktisk en af de dage, hvor jeg synes, at der er lige lovligt meget græs i mit mos. Nå, men det kan heldigvis nemt trækkes ud takket være sandjorden her på matriklen. Og så gik jeg ellers i gang med at vikle den lille bænk ind i mos ved hjælp af noget tynd vindseltråd.

Mosbænken blev beklædt med små blade af blomsterkarse, Tropaeolum majus, der ligner hynder til en dekadent designersofa, når man tænker lidt efter. Selvsåede eksemplarer myldrer frem midt i projekt skærehave, så de skal luges under alle omstændigheder. Hurra, to fluer med et smæk.

Her er mit bud på en af de blomstrende stole – eller bænke – der indvarsler Cph Gardens komme på torsdag. Bænken står i en bund af purløgsblomster, og det lille træ er et par grene af sydbøg, Nothofagus antarctica, der har de der fine, bittesmå blade, der matcher størrelsesforholdene i opstillingen.

Jeg har ingen erindring om, hvor den lille stråhat kommer fra, men jeg fandt den i gemmerne. Med et syrenfarvet bånd og en blomst af småbladet buddleja, Buddleja alternifolia, er den med til at slå havefeststemningen an, synes jeg.
Jeg glæder mig så meget til Cph Garden. Måske ses vi endda? Jeg har i hvert fald brug for hjælp til at slippe haveglæden løs fredag klokken 16 i taletelt 1. Se hele programmet for Cph Garden her.

Tidselsommerfugleinvasion og duehalebesøg

Tidselsommerfugl

Jeg ved godt, at jeg skrev om tidselsommerfugle i begyndelsen af ugen, men nu er jeg bare nødt til at gøre det igen. Jeg er lige kommet hjem fra en plantetur til Holland, og haven simpelthen vrimler med flagrende og flaksende sommerfugle på jagt efter nektar. Og nu ved jeg, at der er tale om intet mindre end en tidselsommerfugleinvasion. Steffen har nemlig sendt et link til en nyhedshistorie i EkstraBladet, der har det fra Berlingske. Den er god nok. Tænk engang: En tidselsommerfugleinvasion 🙂
Det er meget tydeligt hvilke planter, der har sommerfugleguf at byde på, for de er virkelig omsværmede. Som nu småbladet buddleja, Buddleja alternifolia, der er sprunget helt ud i løbet af ugen og i modsætning til normalen, får fint sommerfuglebesøg i år.

Blærespiræa, Physocarpus opulifolius ‘Angel Gold’

Tidselsommerfuglene hører naturligt hjemme i Nordafrika og Mellemøsten, så det er noget af en rejse, de har tilbagelagt på deres fine vinger. Målet med at invadere Danmark er at finde føde til larverne og dermed sikre artens overlevelse. Uheldige klimamæssige sammenfald har åbenbart gjort det nødvendigt at søge væk fra de hjemlige “græsgange”: Deraf den aktuelle tidselsommerfugleinvasion. Eksperterne mener, at der er adskillige hundrede millioner af de fine sommerfugle i landet netop nu. Det bliver en hård sommer for tidslerne.

Ægte blåkant, Nepeta x faassenii ‘Walker’s Low’

Når man slentrer forbi de omsværmede planter i haven, kommer man til at gå inde i en sky af sommerfugle, for de går på vingerne ved den mindste forstyrrelse. Jeg får helt lyst til at genlæse 100 års ensomhed af Gabriel Garcia Marquez. I bogen spiller små skyer af sommerfugle, som jeg husker det, også en gennemgående rolle. Og det er en super god bog.

Duehale, Macroglossum stellatum

Men sandelig om ikke haven i dag havde mere end en tidselsommerfugleinvasion at byde på. Endnu et migrerende insekt dukkede efter alt at dømme op mellem alle sommerfuglene og humlebierne, der sværmede om den ægte blåkant. Jeg er rimeligt sikker på, at der er tale om duehale, der også er et træk-insekt med basis i Middelhavslandene. Det er en sælsom natsværmer, der også er dagaktiv. Sælsom fordi dens adfærd minder markant om kolibriens. Så meget, at man lige gnider sine øjne en ekstra gang for at forvisse sig om, at der trods alt ikke er tale om en kolibriinvasion. Sværmeren er komplet umulig at fotografere, for den har simpelthen ingen ro på sig, men her kan man da ane, hvordan den står stille i luften med virrende vinger, mens den stikker sin lange snabel ned i blomsten.

Page 2 of 131

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén