Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Page 2 of 128

Perfekt vejr til afhærdning og jagt på gratis planter

Sådan en mild, stille dag, hvor der er trukket et tyndt gardin for solen er det simpelthen perfekt vejr til afhærdning af de forspirede sommerblomster, der står som sild i en tønde i drivhuset. Nøøj, hvor jeg glæder mig, til de kan plantes ud. Jeg tror faktisk, at jeg vover pelsen og planter de mest hårdføre ud i weekenden. Mange af dem trænger virkelig til at komme ud og stå på egne ben. De mange små planter står i praktiske – og pæne – zinkbakker, der er nemme at bære ud, hver gang det er perfekt vejr til afhærdning. De har efterhånden været ud og ind nogle gange i kortere perioder, for at de kan vænne sig til vind og sollys og hvad vi ellers har derude under åben himmel. Zinkbakkerne fås i mange størrelser hos Zinkbakken.

En god del af de forspirede planter er tiltænkt årets skøre skærehaveprojekt. Nu har jeg lige tilset arealet, hvor de første udsåede planter er spiret fint. Men jeg skal love for, at vand og milde temperaturer også har sat gang i uautoriseret fremspiring. Det er selvfølgelig ukrudt i rå mængder – især fuglegræs – der gør jordstykket grønt. Men der er nu også skatte at score i form af gratis, selvsåede planter. Der er for eksempel virkelig gang i blomsterkarse, Tropaeolum majus, der slet ikke er med i skærehaveplanerne. Til gengæld er den lysegule sort, som plejer at være ret stabil, på planen for et andet projekt: Et gult blomsterbed, som det ses her. Så nu har jeg gravet en flok af de selvsåede planter op og plantet dem i potter til senere udplantning.

De selvsåede planter behøver heldigvis hverken plads i drivhuset eller perfekt vejr til afhærdning. De har jo selv valgt at spire derude, så de er vant til mosten og skal nok klare sig. Jeg kunne selvfølgelig have plantet dem direkte om, men så er jeg bange for, at der går kludder i planerne for det gule bed.

Efter opgravningen fik jeg hakket den kommende skærehave for ukrudt. De første rækker af sommerblomster er heldigvis spiret frem, så jeg kan holde styr på, hvad det er, jeg har gang i. Jeg venter lige med at strege resten op igen, til jeg skal plante, for jeg vil ikke udelukke, at det kan blive nødvendigt at løbe endnu en tur med hakkejernet først.

Plænereparation med topdressing og friske græsfrø

Plænereparation er ikke et begreb, der tit er oppe at vende her i haven, hvor vi nok må erkende, at plænegræs som plante betragtet ikke har ret høj status. Faktisk har græsplænen – eller skal vi kalde det græsarealerne – det ikke bedre end godt og må i det daglige finde sig i at blive slået og trådt på. Derfor må det være kommet som noget af en overraskelse, da plænen pludselig blev tildelt en lille forårskur i weekenden. Den usædvanlige indsats skyldtes, at græsset efterhånden var blevet så bumlet at gå på som følge af utallige muldvarpes gangsystemer, at færdsel foregik med risiko for ankelskader. Og sådan nogle har vi jo ikke tid til på denne årstid.

Samtidig har jeg fået lov at prøve et lækkert produkt fra Pindstrup udviklet til netop plænereparation. Plænemuld består af fin spagnum og sand tilsat gødning og kalk, så det er næsten en alt i en løsning.

Vi valgte så at blande friske græsfrø i plænemulden, for sidste sommers tørke var hård ved de autoriserede græsarter i plænen. Lidt forstærkning kunne vist være på sin plads.

Græsset på de udsatte steder, der trængte til en plænereparation, blev klippet helt kort, så topdressingen nemt kan finde ned mellem de eksisterende græsplanter.

Og så kunne operation plænereparation sættes i værk. Topdressingen blev fordelt på bare og bumlede områder med en rive og ujævnhederne udjævnet. Forhåbentlig kommer der lidt vand de kommende dage, så de nye græsfrø spirer hurtigt, og de eksisterende planter vokser op gennem topdressingen. Der er nok tale om en light version af almindelig anerkendt plænepleje, men hvis det kan styrke græsarealerne, der primært fungerer som færdselsårer rundt i haven, og samtidig skåne anklerne, er det perfekt. Og så gør det selvfølgelig ikke noget, hvis det også pynter lidt på helhedsindtrykket.

Indlægget er sponseret.

Krukker i venteposition med lyserøde og sølvgrå nuancer

Trængslen i drivhuset er alvorlig, fordi planteværkstedet vist er gået lidt amok i år. Og samtidig har jeg efterhånden fået samlet en del planter sammen til krukkerne udenfor drivhuset. Men lige nu står de mange krukker i venteposition under tag, fordi det er så hundekoldt om natten. Derfor har jeg brugt eftermiddagen på at skabe orden i kaos, for krukkerne kan jo ligeså godt sprede lidt hygge, mens de venter på bedre tider, i stedet for bare at stå i vejen.

Clematis ‘Sarah Elisabeth’

En af stjernerne blandt mine krukker i venteposition er den fantastiske sart lyserøde klematis, Clematis ‘Sarah Elisabeth’. Fra gartnerens hånd er den simpelthen krukkeklar. Fyldt med knopper og ovenikøbet med et pænt klatrestativ af hvidmalet træ, der passer perfekt til mit drivhus.

Eucalyptus gunnii

En anden ret lækker sag i den lyserøde og sølvgrå krukkegruppe er en opstammet eucalyptus, Eucalyptus gunnii. Den har placeret sig som dyden i midten mellem en sart lyserød bægerranke, Dipladenia sanderi, og en super flot hortensia, Hydrangea ‘Amethyst Pink’ fra Magical Four Seasons serien.

Skønne tacitus, Tacitus bellus

En plante, jeg også glæder mig til at få ud i haven – eller måske snarere på terrassebordet – er skønne tacitus, Tacitus bellus. Det er en meget lidt krævende sukkulent plante, der er perfekt til det barske miljø på en solbeskinnet terrasse. Og så er den så fin med sine lyserøde blomsterstjerner over den nærmest grafisk smukke bladroset.

Sne og frost hærger med tulipaner og stauder

Jeg strejker! Det er simpelthen ikke rimeligt, at sne og frost hærger med tulipaner og stauder her i maj måned. Nu gik det jo lige så godt. Egentlig havde jeg besluttet at føre arbejdsnedlæggelsen ud i livet ved at blive under dynen, men så blev jeg alligevel enig med mig selv om, at billeddokumentation kunne blive nyttig. Strejken er jo nok en lille smule overenskomststridig.

Tulipan ‘Prinsesse Irene’

Den smukke orange tulipan, Tulipa ‘Prinsesse Irene’ var en af de få tulipaner, der ikke ydmygt bøjede hovedet for de forskruede vejrguder. Den stod nok så strunk trods et gedigent lag frosting, der heldigvis hurtigt begyndte at smelte. Og den står er endnu.

De ellers så friskt fremskydende stauder var også et sørgeligt syn i morgentimerne. Her er det blåkant, Nepeta x faassenii, der tydeligvis ikke bryder sig om, når sne og frost hærger med tulipaner og stauder.

Men heldigvis er naturen jo viseligt indrettet. I løbet af dagen har både blåkant og de andre stauder og tulipanerne rettet sig. Kun de tulipaner, der alligevel var ved at være færdige med deres dejlige blomstring, har kapituleret endeligt. Jeg har så småt afblæst strejken.

De helt sene tulipaner som her den purpurfavede Tulipa ‘Purple Dream’, den pink Tulipa ‘Anita’ og den næsten sorte Tulipa ‘Queen of the Night’, syntes ikke vejrets hærgen var sjovt, men de er heldigvis stadig trodsigt på banen. Tak for det – det hjælper på humøret 🙂
OBS – husk, at du stadig kan nå at være med i konkurrencen om en Juliana Tablet Holder til drivhuset. Se hvordan i gårsdagens blogindlæg her.

En lille konkurrence mens vi venter på CPH Garden 2019

I går bød på en spændende ud-af-haven-oplevelse på Frederiksberg midt i den pulserende hovedstad. Der var nemlig pressemøde i Haveselskabets have om sommerens store havefest CPH Garden 2019, der løber af stablen i Ballerup 20.-23. juni. På vejen dertil blev jeg mødt af dette simpelthen betagende syn i et lille anlæg midt på Frederiksberg. Wow, siger jeg bare. Tankerne fløj uvilkårligt til Japan, for de japanske kirsebærtræer ikke bare blomstrede men lod lyserøde snefnug dale til jorden omkring sig, så der opstod et helt eventyrland lige der, midt i storbyen. En haveoplevelse af de gode og fuldstændig uventede.

Showhaven Haveglæder. Ill. Nete Højlund

Nå, men det var jo CPH Garden 2019, det skulle handle om. Det tegner lovende, kan jeg hilse og sige. Jeg glæder mig i hvert fald allerede. Sløret blev løftet for idegrundlaget for de otte showhaver, der er udstillingens helt store trækplaster. Læg der til 10 inspirationshaver, 100 udstillere af alt godt til haven og fem scener med en stadig strøm af indlæg om alle aspekter af havelivet. Det bliver vildt. De otte showhaver designes af spændende havedesignere, støttes af en partner eller sponsor og udføres af et anlægsgartnerfirma.
Showhaven Haveglæder er på tegnebrættet hos Nete Højlund, Our Landscape Design, der vandt prisen for bedste showhave på CPH Garden 2017. Brancheorganisationen Danske Havecentre er partner for haven, der har som mål at skabe en oase, der er dejlig hele året og som både er æstetisk og funktionel.
Det lyder da godt 🙂

Showhaven Tomatgalaxen. Ill. TagTomat

En anden af de otte showhaver på CPH Garden 2019, jeg glæder mig til at opleve, er TagTomats bud på et grønt, frodigt og lækkert byhavemiljø. Gardena er partner for dette projekt, der designes af Mads Boserup og Anne Tange fra TagTomat. De vandt publikumsprisen for deres inspirationshave, sidst der var CPH Garden. Du kan læse mere om de otte showhaver på Haveselskabet.dk
Jeg er også lige nødt til at fortælle, at jeg selv indtager en af scenerne på CPH Garden 2019 om fredagen, hvor jeg med udgangspunkt i min havebog “Slip haveglæden løs” kommer med min personlige version af, hvordan man får mest mulig glæde af sin have ved at sætte havepoliti og løftede pegefingre til vægs. Hvis du har lyst til at læse min bog allerede nu, kan den bestilles hos boghandleren eller direkte hos Forlaget Linnea her, hvor du også finder smagsprøver på det omfangsrige indhold. (Den er i øvrigt en god gaveide her til Mors Dag – fyldt med både inspiration, fryd, facts og fiduser). Bogen kan selvfølgelig også købes hos Haveselskabet og på CPH Garden 2019.

Apropos Gardena, så synes jeg, man får meget mere end haveideer med hjem fra sådan en haveudstilling. Dels bliver man fristet til at investere i en masse gode sager til haven, dels får man et indblik i, hvad markedet for havetilbehør har at byde på af nye uundværligheder. Jeg kan for eksempel som en af de første afsløre, at Gardena nu går Den Kongelige Porcelænsfabrik og andre tallerkenproducenter i bedene med dette bud på en frokosttallerken til havefolket 🙂 Behøver jeg at sige, at der blev talt en del om at skovle maden ind…

Juliana Tablet Holder. Foto Juliana

En anden nyskabelse til havefolk anno 2019 er den smarte Tablet Holder fra Juliana, der gør det nemt at have sin tablet eller telefon med i drivhuset, uden at den bliver smurt ind i jord eller offer for vandkanden. Tabletholderen sættes på med det medfølgende specialbeslag, der er lige til at montere i drivhusets profiler. Vupti – så kan man følge med på sine yndlingshaveblogs og læse nyhedsbreve fra drivhusklubben.dk, selv om man er i drivhuset.

Faktisk var Juliana så sød at forære en Juliana Tablet Holder til deltagerne i pressemødet. Men nu er jeg jo den lykkelige ejer af et hjemmebygget drivhus, der desværre er uden Juliana profiler. Så selv om det er lidt dårlig stil at forære en gave væk, har jeg besluttet, at det er synd og skam ikke at give den videre til én, der kan få glæde af den. Derfor udskriver jeg hermed en lille konkurrence, hvor jeg udlodder min Juliana Tablet Holder til en heldig vinder. For at være med i lodtrækningen skal du bare skrive, hvad min bog hedder enten i en kommentar her på bloggen, i en kommentar på Helt hen i havens Facebook side eller på min Instagram profil @lottebjarke. Hvis du smider dit svar alle tre steder, har du tre chancer for at vinde. Held og lykke. Jeg trækker lod søndag aften den 5. maj kl. 20.

Indlægget er sponseret.

Skimmia og andre skønheder med alternative forårsfarver

Skimmia japonica ‘Rubella’

Jeg ved godt, at det ikke ligefrem er årstiden, hvor man almindeligvis glæder sig over havens stedsegrønne buske. Men det gør jeg nu alligevel. Faktisk glæder jeg mig over de mange eksemplarer af Skimmia japonica, jeg har, det meste af året, for det er nogle af de planter i haven, der samlet set har allermest at byde på, uanset årstiden. Stedsegrønt løv, røde vinterknopper og lige nu en helt overdådig forårsblomstring med blomster i alternative forårsfarver, der spiller i den creme- og teglfarvede del af farvespektret.

Hver eneste busk står med tusindvis af bittesmå blomster i fine stande og spreder gode forårsdufte omkring sig. Noget også insekterne kan lide, så de er virkelig omsværmede og bidrager utvivlsomt godt til forårsmenuerne blandt sultne bier, og hvad vi ellers har.

Bærmispel, Amelanchier laevis

Den dejlige bærmispel, Amelanchier laevis, jeg før har fremhævet, brillerer også med alternative forårsfarver langt fra de fremherskende lysegrønne og gule nuancer, der er årstidens adelsmærke. Og langt fra tulipanernes mere påtrængende rabalderfarver. Løvet er bronzefarvet i udspring og de yndefulde blomster cremefarvede med rødlige blomsterstængler. En virkelig lækkerbidsken, hvis I spørger mig 🙂

Vibeæg, Fritillaria meleagris

Og nu vi er ved de alternative forårsfarver, må det også være på sin plads at fremhæve vibeæg, Fritillaria meleagris. De nikkende blomsters afdæmpede violette farve genfinder man ikke i mange forårsblomster. Og gør man, er de i hvert tilfælde ikke ternede som vibeægblomsterne. Den er en af stjernerne i min forårshave. Jeg håber sådan, at de næsten sorte tulipaner, Tulipa ‘Queen of the Night’, der her flankerer vibeæg, når at springe ud, mens vibeæggene stadig blomstrer. Jeg har sådan på fornemmelsen, at det vil være et match made in heaven.

Endnu et hold lækre tulipaner er på banen

Tulipa ‘Purple Dream’

Noget af det bedste ved tulipansæsonen er, at den varer dejligt længe, fordi de forskellige sorter springer ud i hvert deres tempo. Så med fare for at det skal ende i det rene tulipanspam, er jeg lige nødt til at introducere endnu et hold lækre tulipaner. De topper lige nu, mens de første dejligheder står og smider om sig med kronbladene.

Den her har jeg ikke haft før, men hold nu op, hvor er den fin. Tulipa ‘Purple Dream’ hedder sorten, der vitterligt er smuk som en drøm. Jeg har altid holdt meget af de liljeblomstrede tulipaner, så det bidrager selvfølgelig til, at det blev til kærlighed ved første blik. Spændende om den hører til de tulipaner, der kan flere gange. Jeg krydser fingre.

Tulipa ‘Vanilla Cream’

En anden af de lidt sent blomstrende lækre tulipaner, der allerede har vist sig at være i hvert fald lidt stabil, er Tulipa ‘Vanilla Cream’. De cremegule blomster ser så appetitlige ud, at det er lige før, man får lyst til at spise dem. De står i øvrigt fantastisk til den hvidblomstrede skimmia, Skimmia japonica ‘Finchy’, synes jeg.

Tulipa ‘China Town’

Tulipa ‘China Town’ er også i gang med at blomstre for andet år i træk. Det havde jeg faktisk ikke forventet, men sådan kan man jo blive overrasket. Jeg kan ikke helt beslutte mig for, om den er for kitsch’et med de blondekantede blade og forvredne blomster, eller om den også bare hører til de lækre tulipaner… Den er en af Viridiflora tulipanerne, der har de der grønne aftegninger på kronbladene og blomstrer ret sent på tulipansæsonen.

Tulipa ‘Spring Green’

Det samme gør den skønne, gulgrønne Tulipa ‘Spring Green’. Ingen tvivl her til gengæld. Den hører i min optik så absolut til de mest lækre tulipaner og er i virkeligheden nok en af mine yndlingstulipaner i al sin fine forårsfriskhed.

Nyt krukkehjørne på terrassen med græsser og grønt

Jeg har fået et nyt krukkehjørne på terrassen 🙂 Baggrunden er, at mine stålsatte planer om, at der selvfølgelig skulle være staudebede omkring terrassen, kuldsejlede totalt. Der er alt for varmt, for tørt og for meget sand til, at det nogensinde kom til at se ud af noget som helst. Så sidste år blev det ene bed sløjfet til fordel for fliser og spejlbassin. Og det blev jeg ærlig talt så glad for, at jeg begyndte at tale for fliselægning i det andet hjørne også. Og se nu, hvad der er sket. Væk er det triste staudebed og et nyt krukkehjørne er opstået. Gæt lige om jeg er glad. Det nye krukkehjørne skal ligesom hjørnet med spejlbassinet være grønt og sådan lidt zen-agtigt på jysk, har jeg tænkt. Så nu er der flyttet en masse fine prydgræsser og lækre bladplanter ind på plantebænken, der har fået ny placering.

Sølvsalvie, Salvia argentea

En plante, der er helt selvskrevet til det nye krukkehjørne, er den bløde og lækre kom-og-rør-mig plante sølvsalvie, Salvia argentea. Den er fra sidste år, og den har overvintret under åben himmel i sin krukke, så nu er det vist på tide, at den kommer frem i lyset igen.

Alunrod, Heuchera

En anden overvintret krukkestaude er den her alunrod, Heuchera hybrid ‘Paris’, der lige får lov at bryde det grønne zen-princip lidt. Den er nemlig så småt begyndt at blomstre, og det skal den da have lov til. Ved siden af er det den smukke græslignende star, Carex oshimensis ‘Everest’.

Slangeskæg, Ophiopogon planicapsus

Og apropos prydgræsser og det, der ligner, så har slangeskæg, Ophiopogon planicapsus, selvfølgelig fået sig en plads i det nye krukkehjørne. Det er faktisk også en staude og måske en af de eneste, der vitterligt har sorte blade.

Nåle-cotula, Cotula dioica

Nåle-cotula, Cotulas dioica, er også en staude, der er bedre kendt med det charmerende navn, Dronning Dagmars Nålepude. Det er en herlig trædebregne-agtig sag, med bittesmå, minibregneblade, der får en fin hvælvet vækst i krukken og bidrager perfekt til den atmosfære af skovbund, natur og sjælefred, jeg drømmer om, at det nye krukkehjørne skal formidle. Kælenavnet Dronning Dagmars nålepude skyldes, at planten får bittesmå knappenålslignende blomster senere på året.

Sylbladet firling, Sagina subulata

Sylbladet firling, Sagina subulata, er bedst kendt som bare Sagina og fås almindeligvis som ministueplante. Men de er altså også supergode i krukker. Jeg har plantet nogle stykker sammen, og fluks er illusionen af lækkert blødt mos i skovbunden perfekt. Endnu aner man de individuelle planter, men de gror hurtigt sammen til en fin helhed i mit nye krukkehjørne med afslappende skovstemning.

Etårige slyngplanter til sommerkrukkerne

De etårige slyngplanter og alle de andre forspirede sommerblomster står efterhånden som sild i en tønde i drivhuset. Der er dem, der mener, at jeg er gået amok i år. Men det er selvfølgelig overhovedet ikke tilfældet. Med alle de projekter, der er linet op, er det nok snarere et spørgsmål, om der er planter nok. Jeg hælder mere til, at plantebordet – og i sidste ende drivhuset – er for lille 🙂

Plantebordet med indlagt varme og minidrivhus til at holde på samme, så længe det er koldt om natten, har simpelthen gjort underværker for plantekvaliteten i mit planteværksted. Jeg har sået forskellige etårige slyngplanter primært med henblik på projekt skærehave, og dem er der virkelig fuld fart på. Så meget, at jeg faktisk har startet afhærdningen af planterne, for lige pludselig bliver det bare nødvendigt at få dem plantet ud. Vejret har været fint til formålet idag.

De i toiletrullerør producerede ærteblomster, Lathyrus odoratus, er nogle af de etårige slyngplanter, der bare vil frem. Jeg har allerede knebet dem én gang for at få gang i forgreningen, og nu er det faktisk tid igen. Det tegner lovende det her.

Der er heldigvis rigeligt med planter til stativet i den kommende skærehave, der er projekteret i køkkenhaven i år, så der er også planter til en krukke. Jeg kan godt lide at have etårige slyngplanter, der kravler op ad et klatrestativ til at give højde i mine krukkegrupper. Planterne kan i princippet plantes med toiletrullerør og det hele, men jeg piller nu alligevel det lettere opløste pap af. Rødderne er nemlig ikke gået igennem det men kun ud gennem hullet i bunden, så mon ikke de breder sig hurtigere i krukkejorden, hvis ikke de skal forcere den barriere?

En anden af de etårige slyngplanter, der har fuld fart på og næsten ikke er til at styre i plantebørnehaven, er klokkeranke, Cobaea scandens. Også af den er det rigeligt med planter til en krukke 🙂 Og så letter det jo lidt på normeringen i plantebørnehaven at få skubbet nogle af de små videre i systemet.

Klokkerankeplanterne er omplantet til Jiffy tørvepotter, så her er der ingen grund til så meget som at overveje ikke at plante hele molevitten ud og dermed undgå at forstyrre rødderne. Da den store krukke ikke er dimensioneret til at bære rundt på, har jeg ovenikøbet dristet mig til at plante de første fire planter ud under åben himmel. Jeg står parat med fiberdugen, hvis det trækker op til frost, men mon ikke det går. Krukken står i læ helt op ad huset, hvor der er lunt og godt.

Tulipantid for flere tulipangenerationer

Lige nu er det først og fremmest tulipanerne, der slår farvetemaet an i haven. Stauderne er stærkt på vej, men stadig kun saftigt forårsgrønne. En farve, der står perfekt til de fleste tulipaner. Det er en af grundene til, at jeg godt kan lide at have tulipaner inde i staudebedene. En anden er, at stauderne hurtigt skjuler tulipanerne efter afblomstring, når de ikke er ret festlige at se på.

Tulipa ‘Brown Sugar’

Det er praktisk, når man drømmer om at gense sine tulipaner gennem flere tulipangenerationer. Det er langt fra altid, det lykkes, men en forudsætning er jo i hvert tilfælde, at planterne får lov at visne ned i god ro og orden. Det med orden er nemmere, når man ikke behøver at se på det, fordi stauderne skjuler de visne tulipanblade. Den her lækre sag er en andengenerationstulipan, der har klaret skærene. Tulipa ‘Brown Sugar’ hedder den. Løgene blev lagt i efteråret 2017, blomstrede med store smukke blomster i 2018 og altså nu igen med noget mindre men stadig smukke blomster.

Tulipa ‘Purissima’

I påskeferien har jeg dagligt gået og hygget mig med at følge tulipanernes fascinerende døgnrytme, der giver masser af dynamik i bedene. I det blege morgenlys, ser de næsten ud til at være vendt tilbage til knopstadiet.

Men så snart solen får magt folder de blomsterne ud. Mere og mere dag for dag indtil energien er opbrugt og blomsterbladene daler til jorden. Det varer heldigvis lidt endnu.

De små tulipaner i bedstriben bag køkkenhaven kan tælle adskillige tulipangenerationer tilbage, men de dukker trofast op i større og større antal men mindre og mindre udgave år for år. De har fyldte blomster, der også kan kunsten af folde sig ud i løbet af dagen, og de holder heldigvis dejligt længe.

Page 2 of 128

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén