Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Page 2 of 123

Sæsonpræmiere for minidrivhus og plantebord med indlagt lys og varme

Behovet for prikling af min muligvis lidt overdrevne produktion af tobaksblomst, Nicotiana, trænger sig på. Det er ikke alle seks sorter, der er lige langt, så jeg begynder fra den nemme ende for at komme i træning. Den lilla sort, Nicotiana ‘Perfume Purple’ er spiret behersket – og de små planter står derfor med fornuftig afstand og har vokset sig store. Det er i øvrigt lidt sjovt, for da jeg købte en pose frø af den ret lækre sort i dyre domme, fik jeg lige nøjagtig en plante ud af mine anstrengelser. Det er den, der nu skal stifte familie.

De spæde planter er forholdsvis nemme at løsne fra spirebakken med en spids blomsterpind. Min sædvanlige priklepind er alt for stor til formålet, for det her er virkelig pillearbejde.

Jeg har fået lov at prøve et smart minidrivhus – minikap fra Pindstrup. Det forekommer ret ideelt til prikling af tobaksblomsterne, så afprøvningen er hermed fløjtet i gang. Plantebakken er fyldt med spiremuld (i øvrigt fra samme kilde), jorden er trykket til, og der er lavet huller i midten med blomsterpinden, så de spæde planter kan sænkes ned i hullet uden at jeg gør vold på de fine rødder.

Det gik nogenlunde nemt med hold 1. Værre ser det ud med hold 2, Nicotiana knightiana, der i modsætning til forgængeren er spiret helt uhæmmet. Her er ikke andet at gøre, end at lirke en lille klump planter op og forsigtigt forsøge at skille dem fra hinanden. Priklingen foregår efter de stærkeres ret, så kun de største planter bliver priklet efter at være blevet befriet for deres irriterende små søskende. Jeg har priklet 30 styk, hvilket må være nok, selv om der går nogle stykker til undervejs, men der er stadig hundredevis tilbage, der får lov at stå som reserver i spirebakken, så længe de kan holde til trængslen.

Egentlig er det lige lovlig tidligt at prikle narcistobak, Nicotiana sylvestris, for planterne er endnu meget små. Men de små planter er begyndt at vælte i et område af spirebakken, der ser ud til at brede sig. Shit! Kimskimmel. Jeg hader kimskimmel!!! Skumle svampesygdomme, der tager livet af de ellers så lovende planter, før de rigtig kommer i gang. I håbet om at kunne redde så mange planter, som jeg reelt har brug for, er en stribe til syneladende sunde planter længst væk fra det angrebne område hermed priklet.

Sikke noget pillearbejde… Efter priklingen har jeg med uendelig forsigtighed vandet hver enkelt celle i plantebakken, så jeg er sikker på, at rødderne har kontakt til jorden og ikke til luftlommer, så de risikerer at tørre ud.

Minikap systemet ser ret smart ud. Det er ovenikøbet udstyret med en babysitter i form af en selvvanderfunktion, så jeg ikke behøver være bekymret for de små, når jeg er på farten. Den nederste bakke er et vandreservoir, oven på den er der en plantehylde med en plantedug, der når ned til vandet i begge ender og fungerer som væge. Herpå står plantebakken med de nypriklede tobaksblomster, og øverst monteres et låg af klar plast, der fungerer som minidrivhus. Minikap kan købes her.

Det smarte minidrivhus har jeg så stillet ind i det mididrivhus, gemalen har designet til det hjemmebyggede drivhus. Det lyder måske lidt indviklet, men er faktisk ganske enkelt og ikke så lidt praktisk. Mididrivhuset står nemlig på det specialfremstillede plantebord, der har indlagt varme i betonpladen. (Designet kan ses her). Drivhuset sørger for at varmen ikke forsvinder op i den blå luft, og både top og front kan åbnes, når der er behov for udluftning af fugt eller varme. Det letter trykket gevaldigt på vindueskarmen, at småplanterne allerede nu kan flytte ud i mididrivhuset, der desuden er forsynet med lysstofrør med plantelys i kippen. Plantelyset er forbundet til en timer, så det kører også af sig selv 🙂 Jeg købte mine plantelysarmaturer her, hvor der også er mere information at få om lys til planter generelt. Søg på vækstlys.

Sæson for søde, små, blå løgvækster

Da jeg for et par uger siden plantede krukker til med forårsblomster fra potter, blev der også til et lille eksperiment. Uden helt at vide om nuancerne ville klæde hinanden, plantede jeg forskellige små, blå løgvækster sammen i en lav krukke, der fik ærespladsen i den solbeskinnede hyggekrog på terrassen lige uden for stuevinduerne.

Nu er de fleste af de små, blå løgvækster sprunget ud, og jeg synes, de er rigtig gode sammen. Her er lilla krokus, Crocus ‘Remembrance’, blå russisk skilla, Scilla sibirica, blå balkananemone, Anemone blanda ‘Blue Shades’ og sart lyseblå perlehyacint, Muscari ‘Ocean Magic’, der dog ikke er sprunget ud endnu.

Perlehyacint,Muscari armeniacum

De almindelige perlehyacinter, Muscari armeniacum, der blev parkeret som en del af blomsterbuffeten til søvnige bier ved spejlbassinet for et par uger siden, er til gengæld lige ved at være der, så bierne får snart friske blomster at boltre sig i.

Botanisk krokus, Crocus sieberi ‘Firefly’

I haven er der også godt gang i de blå løgvækster, jeg lagde friske løg af i efteråret. Den sart lyslilla krokus, Crocus sieberi ‘Firefly’ er tydeligvis rigtig glad for dagens solstråler, og den er så lav, at den ikke lader sig gå på af blæsevejret. De står bare der og stråler, som om de smiler til mig 🙂

Små forårsfriske løgvækster kalder smilet frem

Krinolinenarcis, Narcissus bulbocodium

Der er noget om det der med “en lille og vågen”, når det gælder løgvækster. Det er i hvert tilfælde altid de små løgvækster, der kommer først og indvarsler foråret. I hælene på vintergækker og erantis, der jo altid kommer allerførst, kommer de fine små krinolinenarcisser, Narcissus bulbocodium, og slår alle deres større narcisslægtninge i blomstringskapløbet. Hvor er de altså bare søde.

Krokus ‘Cream Beauty’

Krokus er en anden af de små tidlige løgvækster, der allerede er i fuld gang med at forårsbebude. Jeg er ret vild med den her botaniske krokus med de små, cremefarvede blomster og det absolut passende sortsnavn, Crocus ‘Cream Beauty’.

Våriris, Iris reticulata ‘Katharine Hodgkin’

Jeg har vist allerede nævnt de søde, lyseblå våriris, Iris reticulata ‘Katharine Hodgkin’, men jeg er lige nødt til at gøre det igen, for de er myldret frem i bedet lige uden for fordøren og gør en verden til forskel i det ellers noget flade staudebed, hvor vinterstanderne er blevet klippet ned.

Våriris, Iris reticulata

‘Katharine Hodgkin’ har fået følgeskab af endnu en våriris, som jeg desværre ikke kender sortsnavnet på. Men fin, der er den med sine små, kongeblå blomster med eksotiske aftegninger. Det er svært at lade være med at smile, når man får øje på den. Men hvorfor skulle man egentlig også det 🙂

Så er syv slags tobaksblomster sået 2.0

Den 16. februar, altså for godt to uger siden, såede jeg syv slags tobaksblomster til forspiring i vindueskarmen. Tobaksblomster er længe om at udvikle sig, så de hører til de utålmodiges yndlingsfrø. Her gør det ikke noget, at man kommer lidt tidligt i gang med driverierne. Læs om at så sådan nogle bittesmå frø her.

Jeg har imødeset spiringen med nogen spænding, da alle frøene er høstet her i haven de seneste par år. Der var altså ingen garanti for god spireprocent. Men jeg må sige, at mine bekymringer er gjort helt til skamme. Der er faktisk kun en enkelt af sorterne, der ikke er spiret, så syv slags tobaksblomster er blevet til seks. Det rækker nu nok også :-). Her er det den fine, mørkerøde Nicotiana alata ‘Baby Bella’ der blomstrede lige til det blev frostvejr, der spirer nok så flot.

Nicotiana alata ‘Baby Bella’

Sådan så Nicotiana ‘Baby Bella’ ud sidste år i juni. Måske er det børn af netop disse blomster, der spirer frem i bakken. Spændende, om de bliver lige så kønne som moderen. Det er jo ikke godt at vide, når planterne selv har stået for bestøvningen 🙂

Nicotiana knightiana

Den spændende Nicotiana knightiana med små limegrønne blomster havde jeg i 2017. Der blev høstet masser af frø, men da jeg ville så sidste forår, viste det sig, at jeg havde gemt frøene et så godt og sikkert sted, at jeg ikke kunne finde dem. De dukkede først op, da det var for sent at så, så de frø har nu overvintret to gange.

Af samme grund gav jeg den lidt ekstra gas og såede flere frø end normalt i forventningen om, at de nok ikke spirede særlig godt. Der tog jeg fejl. Grundigt endda. Det er absolut dem, der er spiret bedst og det i en sådan grad, at det kommer til at kræve ikke så lidt fingerspidsfornemmelse, når de spæde planter inden længe skal prikles.
Det er tanken, at de skal indgå i det nye, gule blomsterbed, jeg planlagde i januar, derfor er det fint, der er mange af dem 🙂 Så må jeg bare gøre mig umage med priklearbejdet og få det udført snart, så de små planter ikke kommer til at ødelægge hinanden i kampen om lyset.

Workshop med havedrømmekage blandt tusindvis af primulaer

I går kom den længe ventede dag, hvor Haveselskabet Aarhus havde inviteret til workshop om planteformering i Gartneriet Pedersen med undertegnede som guide sammen med gartner Henning. Det blev en super hyggelig eftermiddag, hvor alle fik jord under neglene. Der skulle sås, prikles og tages stiklinger og ind imellem lægges øre til facts og fiduser om planteformeringens kunst. Stor tak til Home & Garden for spændende frø, til Pindstrup for kvalitetsjord, til Jiffy for praktiske tørvepotter og til Gartneriet Pedersen for forspirede planter til at øve prikling med. Der blev ikke så lidt at bære hjem bagefter.

Gourmet Roses

I kaffen kunne vi byde på havedrømmekage takket være endnu en sponsor. For når en ganske almindelig drømmekage skal forvandles til en havedrømmekage, skal der selvfølgelig masser af blomster til. Kagen blev pyntet med spiselige roser, Gourmet Roses, fra Gartneriet Legro. Det er rosenforædleren Rosa Ekselund, Roses Forever, der har udviklet en serie af spiselige roser, der selvfølgelig dyrkes økologisk. Rosenbladene smager let bittert og giver en sød kage et lækkert pift. De kan også bruges i salater og til alt muligt andet, hvor maden lige skal have et løft.
Tak for kage til Gartneriet Legro og Forlaget Linnea, der i dagens anledning solgte min bog SLIP HAVEGLÆDEN LØS til workshoppris. (Hvis du ønsker dig bogen eller har brug for en gaveide til havefolk, kan den bestilles hos din boghandler eller direkte hos Forlaget Linnea her.)

Eftermiddagen bød også på en oplevelse ud over det sædvanlige, idet der selvfølgelig var en guidet rundvisning i gartneriet, der bugner af tusindvis af primulaer og andre lækre forårsplanter. Her er det initiativtageren til workshoppen, Leif, der nyder synet og duften.

Primula Bellerose

Gartneriet producerer et væld af forskellige primulaer, der hver for sig er nærmest uimodståelige. Hvad mener I for eksempel om den her rosenknop primula? Primula Bellerose hedder den meget passende, for blomsterne ligner vitterligt miniatureroser.

Jeg var næppe den eneste, der gik hjem med hovedet fuld af blomsterinspiration og forårsnykker efter den rundtur. Så nu har jeg tilplantet en af mine flotte betonkrukker fra B-Green med søde forårsblomster i rosa nuancer. Her er rosa Primula fra serien ‘Peach Melba’, her er helt sart lyserøde engelskgræs, Armeria maritima og vibeæg, Fritillaria meleagris, der end ikke har foldet sine ternede blomster ud. Og så er der rosa martsvioler, Viola odorata Miracle ‘Classy pink’, der har den fineste farve og den dejligste duft ovenikøbet.

Oktoberkirsebær med vinterblomster på tærsklen til foråret

Oktoberkirsebær, Prunus subhirtella ‘Autumnalis’

Nu er det ganske vist. I dag begynder foråret, for det er den 1. marts – den første officielle forårsmåned. Og ja, jeg ved godt, at vi kan have isvinter og snestorm i næste uge, men det skal nu ikke forhindre mig i at nyde haven i nuet og byde velkommen til foråret. Det har haven i øvrigt også fuld gang i. Oktoberkirsebær, Prunus subhirtella ‘Autumnalis’ har faktisk gjort det i månedsvis med sporadiske blomster.

Men i det milde vejr her på tærsklen til foråret er det lille træ for alvor begyndt at vise, hvad det kan, og man – eller i hvert fald jeg – kan blive helt forårsfjollet af haveglæde over de fine, svagt lyserøde, let fyldte blomster, der fylder kronens nøgne grene.

Hassel, Corylus avellana

En anden aktuel blomstring, der dog nok har rundet sit klimaks, er hasselbuskens, Corylus avellana. Den står for første gang, siden den blev plantet forrige år, med mange smukke rakler, der bevæger sig ved det mindste vindpust. Dejligt, for jeg var alvorligt bekymret for busken gennem tørkeperioden sidste sommer, for den står ikke lige et sted, hvor det er nemt at komme til at vande.

Men en ting er de blærede hanblomster, som raklerne jo er. Hvad der gør mig endnu mere glad, er de mange bittesmå, lysende røde hunblomster, der sidder klar til at fange pollenet, når vinden løsriver det fra raklerne. Det er nemlig sådan, der kommer hasselnødder på busken, og det var jo derfor, den blev plantet. Busken består i øvrigt i virkeligheden af to buske – af to forskellige sorter – for det øger chancen for at kunne høste nødder.

Om det så nogensinde vil lykkes også at komme til at smage nødderne, er dog nok et spørgsmål. Havens allestedsnærværende egern er godt nok glade for solsikkefrø, men jeg har en mistanke om, at de også godt kan lide hasselnødder.

Fra fældet egetræ til forlænget svævende hegn

Jeg er meget glad for det lette, nærmest svævende hegn, der markerer, hvor til have-haven går, og hvor natur-haven begynder. Dels skaber det rum at have en form for hegn, selv om det er nok så let og nemt at vælte, dels har det stor psykologisk effekt på både mig og skvalderkålen, at vi ved hvis side af hegnet, der er hvis. Ja, okay, skvalderkålen er lidt svær at opdrage til at respektere fordelingen, men jeg arbejder på sagen.

Det svævende hegn sluttede lidt brat midt i skyggebedet, fordi gemalen, der har designet og konstrueret hegnet stærkt inspireret af de kastanjehegn, man kan købe sig til, løb tør for egegrene i passende tykkelse, sidst han var i gang. Men nu er der blevet ryddet lidt op i skovhaven, og dermed er der friske grene at arbejde med både til reparation af det gamle hegn, der sine steder er temmelig frønnet, og til forlængelse.

Egehegnet består i al sin enkelhed af grenstykker i passende længde. Enkelte er banket ned i jorden og danner hegnets skelet, mens resten bare er bundet sammen med kraftig ståltråd.

Det pyntede rigtig meget at få forlænget hegnet, så hele skyggebedet nu fremtræder som en del af haven. Nu kan indtrængende skvalderkål bare vente sig. Faktisk myldrer de første spæde skud allerede frem i jordoverfladen. Jeg må straks i gang med hakken på min side af det svævende hegn.

Forårsfin februarbuket fra haven

Jeg har været på blomsterrov i haven, for nu var tiden simpelthen moden til, at årets første havebuket – en februarbuket lige på falderebet – skulle på bordet.

Vintergæk, Galanthus nivalis

Til sådan en februarbuket hører selvfølgelig vintergæk, Galanthus nivalis. Og nu træffer det sig så heldigt, at havens vintergækker, der altid er nogle af egnens sidste til at dukke op, fordi de skal kæmpe sig frem gennem et betydeligt bunddække af liden singrøn, Vinca minor, af samme grund er temmelig langstilkede – i hvert fald af vintergækker at være.

Troldnød, Hamamelis x intermedia ‘Arnold Promise’

En anden oplagt kanidat til en februarbuket er den overdådigt blomstrende troldnød, Hamamelis x intermedia. Der kan sagtens stjæles nogle skud af samme længde som vintergækkerne, uden at det kan ses i blomstermylderet.

Skimmia, Skimmia japonica ‘Finchy’

Den fine, hvidblomstrede skimmia, Skimmia japonica ‘Finchy’ er også leveringsdygtig både i gulgrønne vinterknopper og grønne blade. Desuden klippede jeg lidt ribsgrene – de springer så dejligt hurtigt ud – og nogle smågrene af fuglekirsebær, der allerede har lindet lidt på blomsterknopperne.

Dermed lykkedes det at samle nok sammen til årets første havebuket. Den er selvfølgelig ikke ligefrem prangende, men jeg synes nu alligevel, det er fantastisk, at haven allerede nu har så fine sager at byde på 🙂

Forårsstemning med blomsterbuffet omkring spejlbassinet glæder bierne

Når man nu ikke har været så vaks at lægge masser af blomsterløg i krukker i efteråret, er det godt, at man kan snuppe en nem genvej til alligevel at få forårsstemning i krukkegrupperne rundt om i haven. Blomsterløg, der er drevet til at spire i små potter i gartnerierne, kan nemlig sagtens skilles fra hinanden og plantes om til krukker, så det ser fint og naturligt ud.

Perlehyacint, Muscari armeniacum

Jeg prøver at undgå, at det ser ud som om, jeg har plantet to eller tre små potter over i krukken, netop ved at skille potteklumperne ad og plante løgene individuelt. De tåler omplantningen uden problemer og holder i øvrigt dejligt længe under åben himmel, hvor det er hyggeligt at følge med i blomsternes udvikling, der foregår i adstadigt tempo.

Dermed blev der pludselig forårsstemning omkring spejlbassinet på terrassen. De sidste nåletræer blev sat i depot og skiftet ud med nogle overvintrede græsser, og ved hjælp af en passende dosis forårsblomster blev den sidste rest af julestemning jaget på flugt. Spejlbassinet, de har stået ude og fungeret som fuglebad hele vinteren, købte jeg sidste sommer her. Hold nu op, hvor er jeg glad for det 🙂

Balkananemone, Anemone blanda

Det er helt utroligt, så hurtigt de første, søvnige bier opdager, at der er stillet en blomsterbuffet frem. Lynhurtigt er der en ivrig summen omkring blomsterne, der bidrager med endnu et nøk forårsstemning. Jeg pudser glorien og tænker, at det næsten ikke er for min egen skyld, jeg fylder krukkerne med forårsblomster så tidligt. Det er da simpelthen for at give bierne en hjælpende hånd nu, da der er begrænset med føde at finde for dem i naturen.

Den fine, hvide balkananemone, Anemone blanda, er de helt vilde med.

Krinolinenarcis, Narcissus bulbocodium ‘Spoirot’

Men også den søde krinolinenarcis, Narcissus bulbocodium ‘Spoirot’, der har sådan en lækker, lysegul farve, bliver flittigt besøgt. Jeg har lige siddet i en solstråle med en kop kaffe og nydt både lyden og duften af forår, der har været umiskendelig i dag.

Selvsåede stauder og sommerblomster mellem visne staudetoppe

Fuglene fløjter, spirerne spirer, og luften er mild og god. Og det er oven i købet weekend. Der er al mulig grund til at komme ud i haven, og hvad er bedre end at kaste sig over de vinterramte staudebede og få sat lidt skik på det hele, så foråret føler sig velkomment. Jeg elsker at klippe staudernes visne vinterstandere ned og begynde på en frisk. Men jeg ved også erfaring, at det gælder om at fare med lempe, så jeg ikke for lavet ulykker af bar begejstring. Det vælter jo op af jorden med spirende løgvækster, man ikke skal træde på, og der gemmer sig også masser af gratis haveglæder i form af selvsåede stauder og sommerblomster.

Selvsåede frøplanter

Jeg går med andre ord i gang med at vinterluge, men kun de planter, jeg er helt sikker på er ukrudt og ikke selvsåede stauder og sommerblomster. I dag har jeg fundet purpurtorskemund, Linaria purpurea, der spontant har meldt sig i det hvide og lysegule bed, hvor den ikke hører til, så den må flyttes. Blomsterkørvel, Orlaya grandiflora, myldrer heldigvis frem samme sted, så den behøver jeg ikke så i år. Så er der en fin lille julerose-baby, Helleborus niger, og ikke engang de let provokerende græstotter er ukrudt men hjertegræs, Briza maxima, der har meldt sig spontant i et antal, der gør, at den nok skal reguleres en smule.

Her ses de samme planter i samme rækkefølge i fuldt flor. Det ville da være synd og skam at få dem luget væk.

Krinolinenarcis, Narcissus bulbocodium

En anden god grund til ikke at fare for grundigt frem i netop det bed er, at der ligger løg af krinolinenarcis. Narcissus bulbocodium hele vejen rundt langs kanten af bedet. Det lignede en god ide, dengang jeg lagde løgene, men det giver lidt udfordringer, for de smalle blade er nemme at forveksle med græsukrudt, hvis det går for stærkt – og hvis de er infiltreret af netop græsukrudt. Men fint ser det nu ud, når de bittesmå narcisser blomstrer, så udfordringen tager jeg gerne med.

Bedet ændrer fuldstændig karakter efter sådan en omgang nedklipning og vinterlugning, men nu er det klar til forår for alvor. De mange løgvækster og de selvbestaltede selvsåede stauder og sommerblomster skal nok hjælpe til med at sørge for, at det snart bliver en realitet.

Page 2 of 123

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén