Helt Hen i Haven

PÃ¥skeblomster med virkelig skarp timing

Vejret og kalenderen har i fællesskab sørget for, at rigtig mange af havens påskeblomster faktisk blomstrer netop nu, da påsken er på trapperne.

PÃ¥skeklokke, Helleborus x orientalis

Påskeklokkerne har ringet længe - lige siden jul faktisk - men i år står de vist på deres højeste netop nu til påske. Jeg holder så meget af påskeklokker, der spreder haveglæde, netop som vi har allermest brug for det og ovenikøbet bliver ved i månedsvis. Det her eksemplar er jeg særligt glad for. Det er nemlig en selvsået plante, der blomstrer for første gang i år. Det gælder virkelig om at holde øje med og passe på de spæde frøplanter, der er flere år om at udvikle sig til blomstrende planter. Der er da ikke noget bedre end påskeklokker, der breder sig helt spontant.

Narcissus 'Golden Pearl'

Det er selvfølgelig lidt af en tilsnigelse, at kalde alle narcisser for påskeliljer, men mon ikke det går at ophøje dem til påskeblomster i højtidens anledning? I hvert fald er der lige nu masser af gang i havens mange forskellige narcisser. Blandt andet den her dobbeltblomstrede sag med smørgul midte, der hedder Narcissus 'Golden Pearl'. Ret lækker, synes jeg.

Vibeæg, Fritillaria meleagris

Vibepåskeæg - det er måske lidt langt ude i afdelingen for påskeblomster - men den dejlige sæson for vibeæg, Fritillaria meleagris, er i fuld gang til påske i år. De stortrives her i haven på den lette jord, så der er masser af de fine ternede blomster at glæde sig over. Jeg har lige siddet og håndluget kanten af et af staudebedene og kan nu til min glæde konstatere, at vibeæg også sår sig selv og dukker op på overraskende steder, hvor jeg i hvert tilfælde ikke har plantet dem. Der luges med tungen lige i munden, for det myldrer også op med erantisbabyer.

Langt de fleste af havens mange vibeæg har en karriere som krukkeplanter bag sig ligesom disse, der helt sikkert bliver plantet ud efter afblomstring og nedvisning i krukken. Vibeæg er endnu en af de mange gode genbrugsplanter i sortimentet af forårsblomster, som jeg skrev om lige her i går.

Lysegul kejserkrone, Fritillaria raddeana

Apropos Fritillaria så er denne diskrete og yndefulde kejserkrone, Fritillaria raddeana, en af mine favoritter.

Er den ikke bare fin med den sart lysegule farve? I år vil jeg lade den tælle med blandt mine påskeblomster 🙂
Rigtig god påske til alle derude i det fantastiske påskevejr.

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved