Helt Hen i Haven

Der er stille i haven nu, og det er sjældent, jeg når helt ud i hjørnerne, for i hverdagen er det jo urimeligt mørkt, når der endelig er tid til at komme ud. Man kan næsten føle sig som en gæst, når det endelig lykkes, for lige nu er haven især fuglenes og egernets domæne. Men der er nu stadig masser at glæde sig over derude. Som nu den her tapre rose, Rosa 'Pastella', der foreløbig har ignoreret både sne og frost og står der og lyser op i ensom majestæt.Piletræet får færre blade dag for dag, men hvor har de gule blade lyst op længe i år. Jorden under træet ligner efterhånden et hjemmelavet ryatæppe fra min barndom i gule, grønne og brune farver.De gule æbler på det gamle æbletræ i hjørnet af køkkenhaven hænger stadig tilbage på grenene trods Gorm og Co. De har tilpasset sig årstiden og hænger der, som om de var julepynt. Det ser så fint ud.Så længe de altså får lov at hænge, for solsorten er ligeglad med, at æblerne ikke smager  særligt godt. Den guffer dem lystigt i sig og er under mistanke for at arbejde aktivt for at få dem til at falde ned, så de er lettere at gå til, når man er en knapt så akrobatisk fugl.