Helt Hen i Haven

Oktoberhave med røde vintage nuancer

Havens bede er trukket i deres vintage outfit. Det må være en passende betegnelse for det graciøse forfald, der gradvist sætter mere og mere præg på haven. For heldigvis har oktoberhaven også sine stjerner, der sørger for, at helheden stadig er værd at nyde. Almindelig hortensia, Hydrangea macrophylla, bliver nærmest mere og mere lækker og får fantastiske røde farver, efterhånden som blomsterstandene bliver papiragtige. Og kinesisk Skt. Hansurt, der henlægger blomstringen til september-oktober, er så elskværdig at matche de lækre vintage nuancer perfekt. Det er én blandt mange grunde til, at den er udnævnt til ugens yndlingsplante i denne uge, som det fremgår af sidepanelet.Den ret skønne tobaksblomst, Nicotiana mutabilis 'Marshmallow' med blomster i mange nuancer, blomstrer også så fint endnu og passer perfekt til helheden.I nabobedet har den rødbladede japansk løn, Acer palmatum, skruet en tand op for løvfarverne. De dybt røde nuancer leder tankerne hen på fin gammel silke og velour her lige før tæppefald.Til gengæld er der ikke meget vintagetone over kristtorn, Ilex aquifolium, der har fået usædvanligt mange, strålende lakrøde bær i år. Det ser nærmest ud som om, den konkurrerer med pilebladet solsikke, Helianthus salicifolius, om at score mest mulig opmærksomhed. De smukke bær er nærmest instant naturlig julepynt, men desværre plejer det ikke at være ret mange af dem, der holder til jul. Når først solsorten får smag for dem, plejer det at gå rigtig stærkt med at få rippet grenene.

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

3 Replies to “Oktoberhave med røde vintage nuancer”

Karen Engsig-Karup oktober 18, 2017,  16:02

Når Kristtorn sætter usædvanligt mange røde bær, kan det være et tegn på en hård vinter. Det vil jeg osse gerne have, så der måske kan komme lidt orden i systemerne. Jeg har blomster på æbletræet, store jordbær, der bare mangler den sidste sol for at rødme og usædvanligt mange blomster på min rododendron. Tsk, tsk for en uorden! 🙂

Kære Lotte.
Det er smukt med alle de røde farver. Efteråret ER smukt.
Vi har klippet grene af kristtjørnen og sat dem i vand, på den måde håber vi at have bær til julepyntning.
Jeg holder meget af en grøn vinter, den sparer os for mange kvaler.
Mange hilsner fra Eliane

Kære Eliane
Det lyder som en god ide at gemme nogle kristtorngrene for solsorten. Har du erfaring med, om de kan holde helt til jul?
Mvh Lotte

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved