Selv om vi nærmer os slutningen af oktober, er der godt nok gang i farverne i haven. De lidt kølige men meget lækre røde nuancer giver det ellers så gyldne havebillede lidt kant, og det er ikke kun bladenes høstfarver, der spiller i den dejlige del af farveskalaen. Blomster er der nemlig stadig at glæde sig over. Selv rosen kan lidt endnu. Hindbærrene er fortsat leveringsdygtige i ægte havedelikatesser, og nu har kristtornen også meldt sig ind med et hav af røde bær, som solsorten ikke har fået øje på endnu. Det er simpelthen en fryd.
Jeannie Vogt
Meget flotte billeder af alt det røde de er i haven lige nu, kender du navnet på den røde Dahlia ?
Og hvilken hindbærsort har du ?
Lotte Bjarke
Hej Jeannie
Tak for din hilsen. Dahlia’en hedder ‘Lesotho’ og hindbærrene er ‘Autumn Bliss’
Mvh Lotte
Jeannie Vogt
Tak Lotte, det er en flot rød farve, den må jeg have fat i næste år. Hindbærsorten kender jeg 🙂