Haveglæder, tips og tricks

Nyt staudebed 7.0

Echinacea purpurea-49

Første sæson er ved at være gået for mit nye staudebed, der allerede ser ret veletableret ud. Så nu er det sidste gang, det bliver kaldt nyt 🙂 I dag blev der ryddet op i bedet, og lagt en masse tulipanløg af den sart abrikosfarvede sort Tulipa ‘Charming Lady’. Det er skønt at lægge løg i et nyt bed, hvor man ikke risikerer at grave ned i løgene fra tidligere år. Det er endnu ikke blevet vinter i bedet, hvor blandt andet den limegrønne purpursolhat, Echinacea purpurea, står med blomster som små kunstværker skabt af skivekronernes spiral.

Erysimum Poem-24

Den tofarvede gyldenlak, Erysimum ‘Poem’ tror det er forår og har fuld gang i årets anden blomstring. Håber, den ikke bliver alt for forskrækket, når der kommer frost, for den må gerne overvintre til næste år.

Alcea rosea-400

Den flere meter høje top på den lysegule stokrose, Alcea rosea, blev klippet ned. Planten skyder fra grunden, så med lidt held kommer den igen, selvom den har tendens til at være to-årig.

Salvia elegans-24

Når bedet stadig ser friskt og sommeragtigt ud, skyldes det ikke mindst den forbløffende ananassalvie, Salvia elegans, der ikke alene fortsætter blomstringen ufortrødent med også spreder en fantastisk sødmefyldt duft omkring sig, bare man strejfer bladene under lugearbejdet.

 

Previous

Tulipan drømme

Next

Renovering af frugthaven 1.0

2 Comments

  1. Det ser rigtigt hyggeligt ud. Vores staudebed er desværre ikke blevet passet helt så godt i år som vi burde, men håber at vi får gjort noget mere ud af det næste år.

  2. … det gode ved staudebedene er jo, at man altid kan komme igen og få en god og måske helt ny oplevelse ud af det …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén