Helt Hen i Haven

Nyt haveår forude med åben have i august

Her på årets næstsidste, uendeligt grå dag er det godt at lune sig ved tanken om, at der er et nyt haveår forude. Mens corona'en sætter sit præg på vores verden og hverdag, har vi da i det mindste haven at hygge os i, boltre os i og lade stå til i. Indrømmet, den ser ikke så tillokkende ud lige i dag, men derfor kan man jo godt drømme havedrømme, planlægge nye, store og vilde projekter og gå amok i frøindkøb.

Skærehaven gav blomster til et hav af buketter i 2020. Der er helt sikkert genvalg i 2021.

Det gør jeg så til fulde, og for at få lidt farve på havedrømmene har jeg taget en rundtur i fotoarkivet fra august måned. Vi har nemlig besluttet, at vi i år holder åben have den 7. og 8. august, når stauderne, græsserne, skærehaven og det nye eksotiske hjørne forhåbentlig står i fuldt og flot flor. De er nye projekter i støbeskeen, men mere om dem senere. Her kommer foreløbig en lille billedkavalkade fra haven i august i år. Med et nyt haveår forude, vækker de ikke bare minder hos mig men også en masse håb for, at 2021 på alle måder bliver bedre end 2020.
Jeg siger tusind tak til alle jer, der følger årets gang i haven her, og ønsker alle et godt nytår med lykke, kærlighed og fantastiske haveoplevelser.

Jeg glæder mig til igen at kunne sætte mig på terrassen og falde i staver over udsigten

Og jeg glæder mig til at kunne høste friske grønsager i køkkenhave og masser af tomater i drivhuset.

Det bliver også godt at komme i gang med den evige krukkerokade, så krukkegrupperne rundt om i haven, blødgør belægninger og skaber hygge.

Det nyanlagte eksotiske hjørne af haven overraskede med sin store frodighed i 2020. Nu bliver det spændende, hvordan de eksotiske vækster klarer vinteren.

Åh, hvor jeg glæder mig til at sidde her, med biernes summen i og sommerfuglene flagrende om ørerne.

Drivhuset har vi aldrig brugt så meget som i år med al den hjemmetid, vi har haft. Tilbygningen og brændeovnen forlængede sæsonen i månedsvis.

Japansk asters, Aster ageratoides 'Harry Schmidt'

Læs mere om åbne haver på Haveselskabets hjemmeside. Mere information om haven her, åbningstider og så videre finder du lige her.

 

 

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

6 Replies to “Nyt haveÃ¥r forude med Ã¥ben have i august”

Godt nytår og tak for dine mange gode indlæg.
Hilsen Lisbeth

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved