Helt Hen i Haven

Nyt bakkebord til spøgelsestræ og nøgne jomfruer

Det gamle, frønnede klapbord ved fordøren er stået af, men nu har jeg fået fingre i et nyt, lækkert bakkebord, der er ret perfekt til planter og pynt. Det blev så anledning til at udnytte formiddagens dejlige novembervejr til en krukkerokade, så der ser hyggeligt ud, når vi går ind og ud af døren. Det er fantastisk, som den sjove rosenslynger, Rhodochiton atrosangiuneum bliver ved at se fin og frisk ud på sit klarestativ, nu hvor de fleste andre sommerblomster har givet op. På bordet står mit efterhånden gamle spøgelsestræ, Corokia cotoneaster, der er så fint og skulpturelt året rundt.Ny i forsamlingen er den imponerende sølvtråd - bedre kendt som vindheks - Calocephalus brownii. Det er alle tiders plante til efterårs- og vinterkrukkerne, for den holder sig fin og frisk i månedsvis, vejrgudernes rasen til trods. Med det sølvgrå løv, der minder lidt om pigtråd men er langt mere fredeligt at omgås, lyser den så dejligt op i det tiltagende mørke og gør det i øvrigt også fint som kæmpejulekugle, når vi kommer lidt nærmere december. Det er Gartneriet 7eren, der står bag de store, lækre eksemplarer, der sælges i havecentre over hele landet.Jeg er super glad for det helt enkle bakkebord, der er både smukt og virkelig gedigent. Og så er det dansk produceret, så det har ikke rejst halvvejs rundt om jorden for at nå frem til min have. Jeg fandt mit bakkebord her.De sære, blege spøgelsesblomster til højre på det nye bakkebord er høsttidløs, Colchicum autumnale. Blomsterne, der vokser direkte ud af løgene, kaldes også meget passende nøgne jomfruer. Bladene kommer først til foråret, så efter afblomstring bliver løgene plantet ud i haven, hvor de kommer igen med nye blomster til næste efterår. Det er Gartneriet Pedersen, der har fundet på at drive løg af høsttidløs til efterårets plantedekorationer.Nu da efteråret er ved at blive til vinter, og julen nærmer sig, har Forlaget Linnea forresten en lille overraskelse at byde på. Frem mod jul - så længe lager haves - får du en gratis julegave med i købet, når du køber min bog "Slip haveglæden løs - fryd, facts og fiduser" til dig selv eller måske som en julegave til en, du holder af. Der er tre julegaver at vælge imellem, nemlig tre forskellige, gode havesakse og en lækker t-shirt i 100 procent bomuld med det glade budskab "Slip haveglæden løs" printet på ryggen. Læs mere om julegaverne i Forlaget Linneas webshop, som du finder her.

Indlægget er sponsoreret.

 

 

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved