Helt Hen i Haven

Nye plantelækkerier frisker sommerkrukkerne op

Det er hårdt vejr at være krukkeplante i, men det går nogenlunde for sommerkrukkerne i indkørslen, hvor lyset flimrer under træerne. Men selv her gælder det om at være vaks med vandkanden, og der går da også en plante til af varmestress i ny og næ. Heldigvis har jeg lige fået lov at prøve nogle nye, spændende planter til sommerkrukkerne, så nu er krukkegruppen, der byder velkommen, blevet frisket op.En super sød plante, som jeg har ønsket mig siden jeg så det første eksemplar på en udstilling sidste sommer, er den nye sort af rosenskønhedsøje, Coreopsis rosea Twinkle Bells. Den er simpelthen noget af det fineste med hundredevis af små lyserøde blomster i det græslignende løv.

Det er faktisk ikke bare én sort men en helt serie med tre forskellige farver blomster, der bærer navnet Twinkle Bells. Her den røde, der heller ikke er til at stå for. Det er Gartneriet Pedersen, der har en prøveproduktuion af de nye planter i år, der rammer havecentrene netop nu. Prøveproduktionen ser i mine øjne meget vellykket ud, så lad os heppe på, at planterne for alvor kommer i produktion næste år. (Piiist, jeg har lige hørt i min øresnegl, at prøvepartiet rammer Plantorama i weekenden uge 29).

En anden helt skøn plantenyhed, der introduceres netop nu af Gunnar Christensens Planteskole og dermed har kurs mod landets havecentre, er den smukke nye sommerfuglebusk, Buddleja davidii 'Prince Charming'. Det er da en plantenyhed, der er til at forstå. Jeg har i hvert fald aldrig før set en sommerfuglebusk med hindbærfarvede blomster. Nu får den lige lov at vokse i krukken, indtil det bliver plantevejr igen, så den kan komme ud i haven.Planten med det sølvfarvede løv midt i krukkegruppen er i øvrigt også en sommerfuglebusk. Buddleja crispa x loricata 'Morning Mist' hedder den. Den blomstrer ikke endnu, men skiltet i potten lover duftende, cremefarvede blomster, så dem glæder jeg mig til.

 

 

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved