Helt Hen i Haven

Det nye bed tager form

Det verserende drivhusbyggeri har forårsaget en større transformation af staudehaven. De tre tidligere små ovale bede - det hvide bed, det gule bed og påskeklokkebedet - er blevet fusioneret til et stort, centralt bed med organisk form, mens plænen efterhånden nærmest er reduceret til græsstier.Jeg tror, bedet har fundet sin rigtige form nu. Den passer ind i det skrånende terræn, og græsstierne, suppleret med trædesten af træ gennem bedet, giver naturlige ganglinjer. Tanken er, at bedets farver også skal være en fusion af de hidtidige tre bede og altså domineret af hvide, cremefarvede, lysegule og limegrønne nuancer.Der er blevet plads til en del nye planter i de jomfruelige bedarealer, der er indvundet af den hidtidige plæne. Og de første er allerede begyndt at flytte ind. Dels genbrugsplanter fra vinterens krukker, dels fra andre steder i haven, hvor der også er gang i nye projekter. Det gælder ikke mindst i pilebedet, hvor piletræet desværre er ved at dø, og ukrudtet er ved at tage magten. Det kommer jeg tilbage til 🙂Foreløbig er pilebedets stauder blevet gravet op. Det gav en hel trillebør fuld, der kunne befris for kvikgræs og andre ubehageligheder i en god arbejdshøjde. Det er jo heldigvis et godt tidspunkt til at flytte rundt på sagesløse stauder, så her i haven er der fuld gang i pladsbytteriet.

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

One Reply to “Det nye bed tager form”

Det ser skønt ud og skal nok blive helt og aldeles fantastisk! 😀

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved