Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

En ny slags julerose

helleborus-x-sahinii-winterbells-1Der er dukket en helt ny slags julerose op i butikkerne, og sådan en er jeg selvfølgelig kommet til at købe, for den skal da prøves af. Det er faktisk lidt af en tilsnigelse, at kalde den en julerose, for i realiteten er der tale om en krydsning mellem to arter nemlig julerose, Helleborus niger, og planten med det umulige navn stinkende nyserod, Helleborus foetidus. Det officielle navn på nyskabelsen er Helleborus x sahiniii ‘Winterbells’ efter forædleren, Kees Sahin, der præsterede, at få krydsningen til at lykkes. ‘Winterbells’ ligner en mellemting mellem de to arter. Den er højere og har mindre blomster end julerose, og de nikkende blomster, der har nogle ret lækre farver, er sterile, hvilket er et plus for holdbarheden.

helleborus-niger-46Den rigtige julerose, der allerede i sidste uge blev udnævnt til ugens yndlingsplante her på bloggen, folder sig rigtig ud i julekrukkerne på terrassen, hvor de snehvide blomster næsten lyser i det grå morgen- og eftermiddagslys. Et dejligt syn inde fra stuen.helleborus-niger-45Juleroserne i haven er også kommet i julehumør og er begyndt at blomstre omend knapt så overdådigt som de nye krukkeplanter indtil videre. Det kommer forhåbentlig.helleborus-x-orientalis-46Julerosens fætter, påskeklokke, Helleborus x orientalis, tager det mere adstadigt, men den skal jo også først blomstre til påske… Foreløbig fungerer den fint som smuk, vintergrøn og nærmest bunddækkende staude, men linder man lidt på bladene, kan man se, at blomsterknopperne putter sig i jordoverfladen. Det er lige til at få forårsfornemmelser i utide af 🙂

Previous

Nyt drivhus på vej 3.0

Next

Haveoplevelse under opsejling

1 Comment

  1. Lis Madsen

    Hej Lotte.
    Den ser lovende ud din nye julerose. Spændende hvordan den ser ud, når den springer ud.
    Sidste år købte jeg for første gang den lille bjergte og den har stået i den krukke den blev plantet i lige siden. Den er nu ligeså fin med bær som den jeg har købt i år.
    Spændende med drivhuset som du har skrevet om tidligere.
    Hilsen Lis

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén