Lige dele sol, varme og vand. Det er den enkle opskrift, der sætter turbo på sommerstauderne, lige som man gik og var lidt trist over, at det er slut med tulipaner for i år. Lidt sjovt, at man nu kan glæde sig næsten lige så meget, til tulipanerne er visnet ordentligt ned, som man for kort tid siden glædede sig utålmodigt til, at de ville springe ud.

Men heldigvis er der så meget gang i sommerstauderne, at de de fleste steder i haven dækker diskret for de knapt så kønne nedvisnende løgvækster. Her det rosa bed, hvor sporebaldrian, Centranthus ruber, og akelejefrøstjerne, Thalictrum aquilegifolium, lige nu har overtaget scenen fuldstændigt. Det er to dejlige stauder, der er værd at fremhæve til enhver have med tør jord. De klarer simpelthen det hele. Når naboplanterne står og hænger med næbbet og drømmer om vandkanden, står sporebaldian fuldstændig uanfægtet og bare blomstrer løs.

Sporebaldrian, Centranthus ruber ‘Albus’

Er man ikke til de rosa nuancer, fås sporebaldrian i øvrigt også i en hvid version med de samme gode egenskaber. En helt igennem skøn staude, synes jeg.

Akelejefrøstjerne, Thalictrum aquilegifolium

Akelejefrøstjerne trives tydeligvis også godt her i den tørre have. I hvert fald sår den sig i vildskab og dukker op alle vegne med sine støvkost agtige blomsterskyer. Det kan jeg jo godt lide, og selv om der af og til vælter en af de høje blomsterstængler, tager vi det med. Den får støtte eller bliver klippet af alt efter omstændighederne.

Skælhoved, Cephalaria gigantea

Endnu en af sommerstauderne, jeg holder meget af trods det uheldige danske navn skælhoved, Cephalaria gigantea, er også lige begyndt at blomstre. Den ligner en overdimensioneret skabiose og tilhører da også kartebollefamilien ligesom skabioserne. Det er endnu en af de meget høje stauder, der giver dynamik og magi i et staudebed, når de sart lysegule blomster danser på meterhøje stængler, der heldigvis meget sjældent vælter.

Mjødurt, Filipendula vulgaris

Den sidste af sommerstauderne, jeg vil nævne i dag, er mjødurt, Filipendula vulgaris. Her er den i godt selskab med nellikerod, Geum coccineum ‘Totally Tangerine’ og den rødbladede skovangelik, Angelica sylvestris, der virkelig vil frem nu. Mjødurt er en af de stauder, man også kan støde på i fri dressur ude i naturen, så det er selvsagt en absolut hårdfør sag. Normalt forbinder man den dog med fugtigere voksesteder, end jeg har at byde på, men det går altså alligevel.