Haveglæder, tips og tricks

Nedtælling til Åben Have med pop-up planteshop

IMG_2231I næste weekend, den 13.-14. august, når Haveselskabet holder Havefestival, er der selvfølgelig også Åben Have her på matriklen både lørdag og søndag kl. 10-17. Adressen er Sondrupvej 42 i Hundslund, der ligger midt mellem Odder og Horsens i det østjyske. Kig efter skiltet “Åben Have”. Alle er meget velkomne, og opslaget her må selvfølgelig meget gerne deles vidt og bredt 🙂Scabiosa ochroleucra-25Weekenden er gået med at gøre lidt rent og rydde op i haven. Jeg mener, man fjerner jo også nullermændene under sofaen, når man venter gæster … I haven går oprydningen mest ud på at få klippet uregerlige planter tilbage, så der er nogenlunde fri passage hele vejen rundt. Den smukke sky af blomsterne på den lysegule skabiose, Scabiosa ochroleucra, er en af dem, der skal justeres lidt. Specielt efter en våd blæsende uge som denne. Desuden bliver der klippet visne blomster af stauder og sommerblomster for at give plads til nye. Nåja, og så luget lidt i krogene.Pop up staudeshop-10Der er også blevet fejet og ryddet op i carporten, for i næste weekend lander datter Annes pop-up planteshop endnu engang her på adressen, mens der er åben have. Billedet er fra sidste års forårsshop. Mere information om sortimentet følger, men jeg kan allerede nu sige, at det tegner lovende. Sæsonens store, flotte stauder og lækre roser til krukker eller vindueskarm er på bestillingslisten. Planterne sælges så længe lager haves mod kontant betaling eller MobilePay.

Previous

Nødvendig rose til det rosa bed

Next

Haven bestemmer menuen

8 Comments

  1. Held og lykke med arrangementet! Jeg er også selv spændt på mit første åben have arrangement i forbindelse med Åben Have festivalen.

    • Lotte Bjarke

      Hej Maria
      Held og lykke til dig også. Jeg havde Åben Have for første gang sidste år og syntes ærlig talt, det var lidt grænseoverskridende – men det blev en super god dag.
      Mvh Lotte

  2. Det sker ind imellem, at jeg spørger migselv, hvorfor jeg dog i sin tid forlod det østjyske (Århus og sommerhus i Saxild), som nu i dag hvor du annoncerer Åben Have. Det kunne nemlig være dejligt, at se din have ‘på rigtigt’. Du har jo så mange anderledes planter og mange spændende eksperimenter kørende. Men jeg må nøjes med virtuelle besøg hos dig. Tak for dem
    og rigtig god havedag i næste weekend
    Jytte
    http://www.danishknitdesign.com

    • Lotte Bjarke

      Tak Jytte
      Ja, det er jo et skønt område her omkring – men skønt er der jo også andre steder. En skam, du ikke kan kigge forbi, men dejligt at du hygger dig med bloggen 🙂
      Mvh Lotte

  3. Det gad jeg godt, men du bor jo alt for langt væk;)) Jeg ønsker dig god fornøjelse og håber at du får mange gæster. Datterens shop ser spændende ud.

    • Lotte Bjarke

      Hej Lisbeth
      Jeg beklager beliggenheden 🙂 men tak for de gode ønsker.
      Mvh Lotte

  4. Hej Lotte, det er lige sådan jeg selv har det, støvsugning, før gæster, og tingene på plads. Men hos os også en slags panik rengøring og oprydning af de værste bunker….Vi holder selv åben have i Hørret, for de nysgerrige, vil jeg sige. Jeg kunne godt tænke mig at besøge jeres have i fremtiden, så måske jeg har den tilgode. Mange holder åbent til festivalen i år, fordi det er det godt tidspunkt, haven er i fuld flor, men det er jo ikke nemt at tage rundt, når vi sidder i haven…..
    Venligst.
    Henrik

    • Lotte Bjarke

      Hej Henrik
      Ja, det er jo den eneste svaghed ved Havefestival ideen. Man kan jo ikke både og… Hvis ikke I er vildt stressede, er I velkomne til at kigge ud fredag eftermiddag – der går vi og bygger pop-up shoppen op. Ellers må vi finde en anden lejlighed – så kan vi udveksle havebesøg 🙂
      Mvh Lotte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén