Helt Hen i Haven

Nedtælling til åben have på Sondrupvej

Næste weekend - den 8.-9. juli - holder Haveselskabet Havefestival med åbne haver over hele landet. Det gælder selvfølgelig også i haven på Sondrupvej 42, 8350 Hundslund, hvor vi holder Havefestival både lørdag og søndag kl. 10-17. Det glæder jeg mig rigtig meget til, for det plejer at være super hyggeligt, når haven fyldes af haveglade besøgende. Og tidspunktet er helt ideelt, for nu er blomsterbedene lige på nippet til at eksplodere. Haven er klar, haveejeren er så klar - nu skal vi bare lige have vejrguderne til at blive klar også. Haven er vandet godt op, tak... Alle er velkomne, og opslaget er må selvfølgelig gerne deles 🙂Jeg glæder mig især til at vise mit nye drivhus frem. Det er lige blevet færdigt for et par uger siden, og det er simpelthen en drøm, der er gået i opfyldelse i en sådan grad, at jeg stadig er lidt bange for at vågne op. Hele æren tilfalder gemalen, der har designet drivhuset, så det passer ind i det skrånende terræn og selv har bygget det helt fra sokkel til tagrygning. Byggeriet har samtidig affødt en omlægning af staudehaven, der af samme grund er fyldt med både stauder og sommerblomster i år. Sommerblomsterne fylder hullerne så fint ud, indtil stauderne er vokset til.Havens mange krukker, der er fordelt i grupper hist og pist, viser sig også fra deres bedste side lige nu, hvor planterne er vokset godt til og endnu ikke er begyndt at blive trætte. Læg lige mærke til den store hortensia. Det er Hydrangea Magical Four Seasons 'Greenfire', der er en helt speciel serie af hortensiaer, der skifter farve i løbet af sæsonen. Se her, hvordan den så ud, da den blev plantet. Bagerst til venstre er det Begonia elatior Betulia, der også har udviklet sig helt fantastisk, siden krukken blev tilplantet.Det har udviklet sig til en tradition, at datter Annes staude-pop-up-shop lander i carporten, når der er åben have her på matriklen. Det gør den selvfølgelig også i år, og jeg kan godt garantere, at den bliver mere lækker en nogensinde. Jeg var nemlig med på en kigger, da hun valgte stauder til sortimentet. De store, flotte stauder sælges så længe, lager haves, mod kontant betaling og mobile pay.

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved