Det er halvanden måned siden, jeg begyndte på den årlige omgang nedklipning af stauder som en del af havens forårskur. Men processen er blevet afbrudt og udsat adskillige gange på grund af vejrgudernes indblanding. Jeg har hørt, der er kommet mere sne andre steder i landet, men her er vi heldigvis gået fri i denne omgang, så jeg kan komme videre med det forsinkede projekt, der byder på fast arbejde lige nu.Lige netop det her bed læner sig op ad en lidt større omgang, når jeg kan se, hvad der kommer op hvor, for der er lige vel mange stauder med anarkistiske tilbøjeligheder, der prøver at tage magten fra hinanden og de andre. Her er det duehoved, Chelone obliqua, der endnu står med fine vinterstandere. Eller stod, for nu er de blevet klippet ned.Det dejlige ved at klippe stauderne ned er, at det er så umiskendeligt et forårstegn. Er der noget bedre end at finde de friske skud af fx Skt. Hansurt, Sedum telephium, i jordoverfladen, hvor de er helt klar til at stikke mod forårshimlen, når temperaturerne mildnes om ganske kort tid?

Almindelig hortensia, Hydrangea macrophylla, der jo godt nok ikke er en staude men en busk, får som den eneste lov at beholde sine vinterstandere lidt endnu. Dels er de stadig dekorative i bedet, der ellers ligner en slagmark, dels kan de forhåbentlig beskytte de nye blade og blomsterknopper en lille smule mod sen frost, der kan gå hårdt ud over blomstringen. Og det vil jeg jo så nødigt have.