Helt Hen i Haven

Miniatureskov genrejst omkring spejlbassinet

Den miniatureskov, der blev etableret omkring spejlbassinet sidste forår, har været på vinterferie. Løvtræer i vintertilstand er nu engang ikke så spændende at se på. Men nu er det vinterkrukkerne, der må holde sommerferie, så løvtræerne kan komme frem i lyset igen. Først er der dog behov for en ordentlig forårsrengøring både i og omkring spejlbassinet, for der er solsikkeskaller alle vegne. Se nu lige, hvor lidt spændende det ser ud, når der ikke er planter til at skabe stemning.

Vandet har ikke været skiftet hele vinteren, så det var blevet temmelig grumset. Dejligt at få fikset det, så der igen er klart vand, himlen og træerne kan spejle sig i. Mon ikke også fuglene, der elsker at snuppe et bad i bassinet, synes det.

Så er det tid til skovrejsning. Min miniatureskov er på plads igen. Den består af mange forskellige træer, der alle er fundet her på matriklen i babystørrelse, gravet op og plantet i potter og krukker. Det er efterhånden en del år siden, men når træerne må nøjes med de begrænsede rammer i krukkerne og samtidig bliver holdt til den sultne side, hvad angår vand og gødning, bevarer de fine dimensioner til en miniatureskov.

Der er mange forskellige træarter i min miniatureskov. For eksempel eg, ask, røn, fyr, mirabel og tjørn. Og det er vidt forskelligt, hvor travlt de har med at springe ud. Her i forgrunden er det hvidtjørn, Crataegus laevigata, der er absolut i forårshumør. Røn, Sorbus aucuparia, står med knopper, der ser ud som om, de er ved at eksplodere, mens eg og ask forekommer fuldstændig uberørte af fuglesang og solskin. (Spændende, hvem der kommer først ...)

De små træer er suppleret med forskellige grønne planter for at skabe den rigtige skovstemning. Her er det for eksempel Heuchera 'Lime Rickey', der spreder forårsstemning i skovbunden. Det har den sandt at sige gjort hele vinteren, for den har været med i gruppen af vinterkrukker hele vejen igennem. En super plante 🙂
Spejlbassinet har jeg som tidligere nævnt købt her.

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved