Sidste forår fik jeg en pose frø af marieklokke, Campanula medium, med i købet ved en eller anden haveinvestering i en netbutik. Nu ville jeg jo ikke være mig, hvis ikke jeg straks fik dem sået og derefter passet, plejet og plantet ud. Der var plads i det rosa bed, der blev renoveret, så der blev de plantet. Marieklokke er jo en to-årig plante, så sidste sommer udviklede de sig i god ro og orden til fredsommelige bladrosetter. I år skulle spændingen så udløses, og det startede da også alt sammen fint, da blomsterspirene  begyndte at rejse sig fra bladrosetterne.
Så kom varmen i weekenden, og jeg skal love for, at blomstringen tog fart. Meterhøje blev spirene og kæmpe store blev de enkelte blomster. Frøposen havde stillet et mix af rosa, hvide og blå blomster i udsigt, men her i haven blev de nu alle sammen blå.
Efter varmen kom vinden, og det var mere end planterne kunne klare. De væltede rundt mellem hinanden og bedets øvrige beboere på en meget lidt elegant måde. Enden på det hele blev, at de blev klippet ned og stukket i en vase til en temmelig overdådig havebuket. Men jeg tror ikke lige, marieklokke kommer til at stå først for, næste gang der skal handles frø.
One Reply to “Marieklokke massakre”
Det var også denne skavank der fik Marieklokke til at blive en engangs gæst i min have.